Romantikforløb

GRUPPEARBEJDE 1: FRANKENSTEIN – DET MENNESKELIGE MONSTER OG DET MONSTRØSE MENNESKE

 

Dansk 2x onsdag d. 16.11.05

Det ontologiske tema

Ontologi betyder læren om det værende. Når man stiller spørgsmål til ontologien, stiller man spørgsmål til, hvad der er det værendes princip: Hvad er fx et menneske? 

Frankenstein udtrykker mange af de samtidige ontologiske understrømme i filosofien og kulturhistorien. 

Centralt i romanens filosofiske bagage er oplysningstænkeren John Locke. I An essay Concerning Human Understanding (1690) gør han op med forestillingen om det guddommeligt medfødte.

Ifølge ham er bevidstheden fra starten at ligne med en tom tavle, en tabula rasa (latin: ubeskrevet tavle). Tabula rasa udtrykker den tanke, at mennesket fra fødslen er et ubeskrevet blad –

hverken ondt eller godt. Ondskab eller godhed opstår derimod i socialiseringen, i vores opdragelse og omgang med andre mennesker.

• Beskriv med udgangspunkt i kapitel 15, 16 og 17 skabningens dannelsesproces og “barndom”. Hvordan   tager hans karakter og væsen form, hvordan lærer han at tolke den mangfoldighed af indtryk som til stadighed overvælder ham?
• Hvorfor drives skabningen ud i ondskab? Begrund i teksten.
• Hvad er/skaber et menneske og hvad er/skaber et monster ifølge Mary Shelleys Frankenstein?
• Fødes vi som mennesker eller bliver vi det? Hvem er det egentlige monster i Frankenstein og hvorfor?
• Drag paralleller mellem John Lockes begreb om tabula rasa og Mary Shelleys Frankenstein

Dansk 2x onsdag d. 16.11.05

 

GRUPPEARBEJDE 2: FRANKENSTEIN – FREUDS PSYKOANALYSE OG DET LITTERÆRE GYS

           Djævlen er jo ikke andet end personificeringen af det fortrængte, ubevidste driftsliv (Sigmund Freud)

Det psykologiske tema

Den verdensberømte østrigske psykolog Sigmund Freud har gjort sig mange tanker om det uhyggelige, som et udtryk for de sider af menneskets psykiske liv, det ikke kan håndtere og derfor fortrænger. I sit efterord til Freuds banebrydende bog, Det uhyggelige, skriver Niels Otto Steen:

Freud anskuer ikke, sådan som det er almindeligt, det uhyggelige som det ukendte, det fremmede, der provokerer angst. Det er Freuds udgangspunkt, at det uhyggelige tværtimod er det én gang kendte, det som har været for tæt på. Det som ikke længere er kendt og derved er blevet hjemløst og derfor igen søger sig et hjem. Når det, der er gjort hjemløst, trænger sig på, genkender vi det ikke, vi vil eller kan ikke kendes ved det, vi afviser det, vi gør det hjemløst på ny, hvorefter det igen trænger sig på, men stadig mere forklædt, stadig mere uhyggeligt. Det uhyggelige er en metafor [et billede] for det fortrængte (Niels Otto Steen i efterord til Sigmund Freuds Det uhyggelige).

Og: 

Det specielle ved fortrængt materiale er netop at det altid vender tilbage. Fortrængning kan anskues som et “genfærd”, der spøger, fordi det ikke har fået fred, det vil (gen)kendes, det har noget vigtigt at sige, som ikke er noget nyt, men blot noget glemt. Det insisterer og bliver mere og mere uhyggeligt, jo mere det forsøges ignoreret. Jo mere man vender blikket væk fra det uhyggelige, desto mere trænger det sig på og fremstår mindre og mindre tilgængeligt (ibid.).

 

Det uhyggelige er altså det, der ikke længere har et hjem, og det bliver netop uhyggeligt, når det hjemsøger en person, for så fremstår det som om noget fremmed vil tage bolig i personen – og uhyggen opstår.

•    Hvad er uhyggeligt i Frankenstein?

• Monstret kan anskues som en metafor for Victors fortrængte sider. Er skabningen det   oplysningsmanden Victor glemte i kælderetagen? Drift og irrationalitet? Er skabningen det fortrængtes genkomst? Argumenter for og/eller imod. Find eksempler i teksten.

• Det er i forlængelse heraf muligt at se monstret som en psykologisk udspaltning af Victor Frankenstein: dobbeltgænger-motivet – ganske som skyggetemaet i Emil Aarestrups Paa Sneen. I en sådan læsning af Frankenstein er skaberen og skabningen altså to alen ud af et stykke. Hvordan kan man se det i teksten? Fokuser på spejlinger: Fx jagten og forfølgelsen til sidst og den fælles undergang.

 Dansk 2x onsdag d. 16.11.05

 

GRUPPEARBEJDE 3: FRANKENSTEIN – DEN MODERNE PROMETHEUS

I græsk mytologi er Prometheus den titan, der stjal ilden fra guderne og gav den til menneskene, hvorfor Zeus lod ham lænke til en klippe, hvor en ørn hakkede i hans lever                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      

Det eskatologiske tema

Eskatologi betyder “læren om de sidste ting”, “verdens undergang”, “den yderste dom”. I den berømte bog, Oplysningens dialektik (1944), udfolder de tyske filosoffer Theodor W. Adorno og

Max Horkheimer et eskatologisk tema: Ifølge dem viser verdenshistorien at enhver fornuftsperiode indeholder sin egen modsætning og derfor afløses af rædsel og undergang, eskatologi. I 1700-tallet fører oplysningstidens idealer om frihed, lighed og broderskab fx til enevældens afsættelse, men ideerne ender samtidig i rædselsregimet i kølvandet på den franske revolution (1789): Guillotineringen af den franske adel uden retfærdig rettergang. Bestræbelsen på fornuft ender i ufornuftig død og ødelæggelse. I forordet til Oplysningens dialektik skriver Adorno og Horkheimer: Det vi havde sat os for, var faktisk intet mindre end at erkende, hvorfor menneskeheden i stedet for at træde ind i en sand menneskelig tilstand synker ned i en ny form for barbari [mangel på civilisation eller kultur, grusomhed, umenneskelighed.

Oplysningen indeholder altså barbariet: Trangen til at forstå alt fører til en beherskelsestrang, der er grusom, umenneskelig og irrationel. Frankenstein er historien om en videnskabsmand, der med fornuften vil beherske selve livet.

• De tyske filosoffer Theodor W. Adorno og Max Horkheimer problematiserer i Oplysningens dialektik den vestlige verdens fornuftsdyrkelse og oplysningsideal. Hvordan forholder Mary Shelley sig i Frankenstein – den moderne Prometheus til fornuft, oplysning og videnskab?

• Fokuser på Victor Frankenstein og Robert Walton. Argumenter for dit svar med udgangspunkt i teksten. Drag paralleller til Adorno og Horkheimer.

• Overvej hvorfor romanen har undertitlen – den moderne Prometheus. Hvem refereres der til?

• Mary Shelleys roman er på mange måder en kommentar til naturvidenskaben, og forsøget på at gribe ind i naturens orden og/eller overskride naturens grænser. Redegør for lignende problemstillinger i dag (fx genteknologi og risikable forsøg som genskabelse af den spanske syge – den fugleinfluenzalignende sygdom, der slog adskillige millioner ihjel i 1920erne). Er det ok at trodse alle love i fornuftens hellige navn? Kan fornuft blive ufornuft?

Retur til forsiden 

Se arbejdsspørgsmål til Frankenstein