Gruppe 2: Eksperiment Stor Hvid Mand:

Kulturen og Den Hvide Mands Byrde

Om At Bekræfte de Raske i Retten til Riget

Da en af den engelske imperialismes allerstørste helte, Lord Baden-Powell, generalløjtnant og hærleder under Bohr-krigen, i 1903 hjemvender til England sætter han ind over for det, han i England diagnosticerer som forfald og dekadence. England er ifølge Baden-Powell blevet så overciviliseret at det gamle imperium er ude af stand til at håndtere dets udfordringer: At holde sammen på kolonierne og bestandigt udvide territoriet. Som et modtræk mod denne åndelige krise formulerer Baden-Powell en opbyggelig lærer: Spejderbevægelsen. Slut med Ynk og Klynk,
nu skal dyrkelse af udendørs aktiviteter, sport og hård fysisk udfoldelse gøre raske drenge til rigtige mænd!

Spejderbevægelsen har således et militaristisk udgangspunkt og bogen er skrevet til potentielle soldater: små uniformerede og fædrelandskærlige styrker! Spejderbogens intention er en mobilisering af ungdommen og kan ses som et forstadium til den senere Hitlerjugend. Dens ærinde er en opdragelse til at være gode, mandige og lydige soldater.

Som i Burroughs populærkulturelle klassiker Tarzan, 1908, problematiserer Baden-Powells spejderbog, der som Tarzan, bliver en af verdens største bestsellere, den vestlige kulturs forhold til krop og natur. Med mantraet Vær beredt sætter bogen et fokus på en kropslighed og en kropskultur, der har paralleller til genoplivningen af de Olympiske Lege år 1896, og som også dyrkes på de opblomstrende engelske kostskoler. Det drejer sig om at sætte grænser og at
kunne kontrollere sin verden! En drøm, der afspejles i idealet om lige dele atletiske og asketiske egenskaber. Som sådan er spejderbevægelsen dobbelt: Den er lige dele vital kropsudfoldelse OG selvfornægtende kropsdressur! Det maskulinitetsideal spejderbevægelsen besynger, er også: respekt for forældre, lydighed frem for alt, selvdisciplin, ædruelighed, ordenssans, beskedenhed, tapperhed, kyskhed, pligtfølelse, altså selvundertrykkende dyder
På dansk grund er det Cai Lembcke, der oversætter Baden-Powells spejderbog og igennem årtier blev frontfigur for spejderbevægelsen. Han var interessant nok samtidig stifter af og fører for Danmarks første nazistparti, Dansk National Socialistisk Arbejder Parti, DNSAP (d. 16. november 1930). Er det et tilfælde eller er der en sammenhæng?

Materialer:
Primær litteratur:
• Baden-Powell: Baden-Powells Spejderbog – Scouting for boys, 1908
Billedmateriale:
• Uddrag fra T. Jeal: Baden-Powell, 1989
Sekundærlitteratur:
• Uddrag fra Signe Hastrup Poulsen og Laura Sejr Nielsen: ”Citius, altius, fortius! – en
analyse af Tarzan – Abernes Konge” i: Ibid, nr. 5, 2002, Institut for Nordisk Sprog og
Litteratur
• Ove Korsgaard: ”Kroppens Århundrede” i: Grib Tiden, 2001, Gyldendal

Begreber til Eksperiment Stor Hvid Mand: Kulturen og Den Hvide Mands Byrde
• Imperialisme: Ekspansionspolitik, der indebærer dominans over og udbytning af andre magter evt. med dannelse af et organiseret imperium som resultat. Historien opviser talrige eksempler på imperier; ordet imperialisme brugs især om perioden efter ca. 1880, da et veritabelt kapløb om at skaffe sig kolonier fandt sted med deltagelse af en række europæiske lande samt Japan og USA.

• Racisme: Forestillingen om at nogle menneskeracer er andre overlegne, og den diskrimination, der praktiseres over for individer af anden race. Racisme beror på den antagelse, at der af de rent biologiske forskelle på menneskeracer kan udledes moralske, psykologiske, politiske eller sociale konklusioner. Fænomenet har fandtes i de fleste samfund og nød en vis videnskabelig anerkendelse frem til 1930erne, hvor racisme indgik i en række politikeres overvejelser over såkaldt eugenik, racehygiejne. Racisme var officiel, politisk ideologi i blandt andet Nazityskland (1933-45), dele af
USA indtil midten af 1960erne og i Sydafrika frem til begyndelsen af 1990erne

• Socialdarwinisme: Social evolutionsteori, delvis inspireret af Darwins biologiske teori. Ifølge socialdarwinismen, der opstod i England i slutningen af 1800-tallet udvikles samfundet igennem ”naturlig selektion” af de bedst egnede individer eller racer. Teorien vandt udbredelse i mange lande og brugtes blandt andet som argument imod sociallovgivningen ud fra mantraet ”survival of the fittest”, der indførtes af Herbert Spencer, teoriens vigtigste repræsentant. Gav desuden næring til teorier om racehygiejne, det vil sige Eugenik

• Nazisme: Politisk ideologi, der udgjorde det idémæssige grundlag for det tyske nazistparti og for Tyskland, 1933-45. Nationalsocialismen var i sit udgangspunkt en ideologi der ønskede et nationalt fællesskab i modsætning til den marxistiske klassekamps orienterede internationale socialisme. Ønsket var en samling af alle tyskere på tværs af klasseskel. Omkring 1920 radikaliseredes ideologien blandt andet i kraft af Hitlers politiske virksomhed. Den blev ekstremt racistisk og ønskede et eksklusivt tysk folkefællesskab; racismen nåede højdepunktet under 2. Verdenskrig med mordet på Europas jøder. Et andet element var ønsket om plads, Lebensraum, til det tyske folk på andre folkeslags bekostning. Tyskerne blev set som et herrefolk, der havde ret til at herske over andre folk og ”racer”. Nationalsocialismen optog tillige elementer fra den italienske fascisme. Ideologien og de handlinger, der skulle udføres for at virkeliggøre den, blev beskrevet i Hitlers Mein Kampf (1925-27).