Eksperiment verdens undergang

Udviklet af Katrine Marie Højlund Bræmer efter indspiration fra Lis Norup, Nordisk sprog og litteratur på Århus Universitet

- En civilisationskritisk og idéhistorisk bestemmelse af kultur- og åndsklima i overgangen fra det 19. til det 20. århundrede

Kunsten har altid ud over at afspejle virkeligheden fungeret som seismograf for historiske, kulturelle og økonomisk-sociale begivenheder. Vi vil i dette forløb se på, hvordan europæisk åndshistorie bliver til verdensomspændende materialhistorie

Dekadence

Mod slutningen af 1800-tallet aftegnes et kunstnerisk valgslægtskab over alt i Europa. Et fællestræk er en grundlæggende kulturpessimisme og resignation. Den moderne verden er ifølge digterne præget af kapitalisme og materialisme. Den er meningsløs uden faste fikspunkter at orientere sig efter. I febrilsk søgen efter spiritualitet søger digterne asyl i sanserne som en måde at overskride deres livslede og spleen. Dekadencen kan bestemmes som en hyldest til det anti-naturlige og en venden verden ryggen – et nej til livet. Forfaldet bliver for de dekadente poeter et udmærkelsestegn, og når kritikere betegner deres værker som en undergangs- og sygdomsmæs­sig kunst, ser de det som et hædersbevis.

Vitalisme

Efter århundredeskiftet bliver en bestemt måde at tænke lys, styrke og oplysning på tydelig i de kunstneriske udtryk, der står i grel kontrast til dekadencen: En kraftens beruselse manifesterer sig inden for skulptur, maleri, litteratur og musik og korresponderer med faktiske omvurderinger af krop og psyke: Genfødslen af Olympiaden i Athen, 1896, og nobelprisvinderen, danskeren Niels Finsens brug af røntgenstråler til behandling af patienter markerer denne nye legems- og lyskultur. Idrætbliver imidlertid ikke kun billede på den sande menneskelige artikulation, men bruges også som et middel til at udgrænse stærk fra svag, overmenneske fra undermenneske. Og krig og kamp ses ikke kun som et onde, men som en naturlig selektion af den stærkeste, ”survival of the fittest”. En sådan evolutionslære udmøntes også i kolonialismen: Her legitimeres den hvide mand i kraft af naturlig genetisk overlegenhed og må udvide imperiet for at formynde over de, der ikke har evne til at tage vare på sig selv! Dette miskmask af fremadstræbende, kulturoptimistiske og imperialistiske bevægelser kan defineres som vitalisme. I et sådant tankesæt installeres manden som hersker og erobrer. Hvad er kraftvitalismen udtryk for? Og hvad bliver dens konsekvenser?

Hvis kunsten ofte er før sin tid, tegnes så en bevægelse mod fascisme og nazisme, politiske strømninger, hvis forform manifesterer sig i kunstnerisk form flere årtier før deres gennembrud?

Udgør moderniteten klangbund for begge bevægelser, dekadence og vitalisme?

Vælger man kulturpessimistisk at resignere og acceptere modernitetens grænseløse og kaotiske malstrøm som fx Oscar Wilde og den tidlige Johannes V. Jensen? Eller vælger man at reagere på samme bruderfaring og fluks ved at sætte et nyt perspektiv, skabe en ny mening, definere faste grænser, fordre et helhedssyn, der skulle holde sammen på en verden opløst i partikler? Prøver vitalismen, som den fx kommer til udtryk hos Burroughs, Baden-Powell og den sene Jensen at skrive henover sjælelige og videnskabelige indsigter formuleret af fx Freud om jegets spaltethed? Er vitalismens JA til livet mere eller mindre skingert? Og er det farlige ved JAet, kan man i bagklogskabens lys se, hvordan det tangerer totalitarismen? Den totalitarisme, der fik sit forfærdelige udløb i 1. Verdenskrig og med 2. Verdenskrig for alvor satte gravskriften over vitalismens kraftbrutalisme og kulturoptimisme.

Undervisningsmål:

Gennem forløbet Eksperiment Verdens Undergang får du

• Evnen til ekstensiv orientering i et stort og komplekst stofområde. En bevægelse fra forrige forløbs intensive og formalorienterede nærlæsning til indholdsfokuseret og tematisk skimning
• Kendskab til begreberne dekadence, vitalisme og modernitet og deres indbyrdes relationer
• Øvelse i at analysere og fortolke tekster tematisk og herudfra uddrage udvalgte almene konflikter af væsentlighed for en karakteristik af perioden       
• Blik for forholdet mellem kunst og samfund med fokus på forrige århundredeskifte: Hvordan eksperimenterer kunsten med verdens undergang?
• Evnen til at arbejde selvstændigt: herunder at formulere en problemformulering og fastholde fokus i forhold til den, samt tilrettelægge arbejdsprocessen og formidle din viden, indsigter og overvejelser

Arbejdsformer

Projektarbejde (Herunder: læreroplæg, gruppearbejde, elevfremlæggelse, klassediskussion)

Materiale

Fælles tekst og billedmateriale:

1. Tekst: Johannes V. Jensens: ”Negren” i: Den ny Verden, 1905

2. Dekadente tekstfragmenter: Uddrag fra Joris-Karl Huysmans Mod Strømmen, 1884

3. Vitalistiske tekstfragmenter: Uddrag fra Johannes V. Jensens Den Gotiske Renæssance, 1901

4. Dekadente malerier:

Vilhelm Hammershøi: Artemis, 1893-94

Einar Nielsen: Den syge Pige, 1896

L.A. Ring: Skelet: Døden uden Vinger, 1887

5. Vitalistiske malerier:

Willumsens: Sol og Ungdom, 1910

Oscar Mathiesen: Officerer ved det skaanske Dragonregiment i Ystad rider i Bad en Juni Søndag, 1904-1906

Niels Hansen-Jacobsen: Militarismen, 1899:

Introduktion til Eksperiment Verdens Undergang

Arbejdsark 1: Målformulering (Skabelon)

Arbejdsark 2: Rammer

Arbejdsark 3: Videnspapir (Skabelon)

Materiale til de enkelte grupper

Gruppe 1: Den Naturlige Aristokrat ( det elektroniske materiale ligger i word-format)

Arbejdsark 1: Målformulering (word-format)

Arbejdsark 2: Emne (word-format)

Arbejdsark 3 Videnspapirer

Primær litteratur

Edgar Rice Burroughs Tarzan – Abernes Konge, 1912

Billedmateriale:

Uddrag af J.H.O. Gjerløv-Kjersgaards Fysiognomiet, 1910 og Illustreret Familie-journal, nr. 52, 1924

Uddrag fra Michael Rosenthal The character factory, New York, 1984

sekundærlitteratur:

Signe Hastrup Poulsen og Laura Sejr Nielsen: ”Citius, altius, fortius! – en analyse af Tarzan – Abernes Konge” i: Ibid, nr. 5, 2002, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur

Lis Norup: ”Den hvide abe” i: Litteraturmagasinet Standart, 1996

Gruppe 2: Eksperiment Stor Hvid Mand: Kulturen og Den Hvide Mands Byrde

Arbejdsark 1: Målformulering

Arbejdsark 2: Emne

Arbejdsark 3: Videnspapirer (word-format)

Primær litteratur:

Baden-Powell: Baden-Powells Spejderbog – Scouting for boys, 1908

Billedmateriale:

Uddrag fra T. Jeal: Baden-Powell, 1989

Sekundærlitteratur:

Uddrag fra Signe Hastrup Poulsen og Laura Sejr Nielsen: ”Citius, altius, fortius! – en analyse af Tarzan – Abernes Konge” i: Ibid, nr. 5, 2002, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur

Ove Korsgaard: ”Kroppens Århundrede” i: Grib Tiden, 2001, Gyldendal

Gruppe 3: Dracula – Blodet er Livet

Arbejdsark 1: Målformulering (word-format)

Arbejdsark 2: Emne

Arbejdspark 3: Videnspapirer (word-format)

Primær litteratur:

Bram Stokers Dracula, 1897

Billedmateriale:

Kvinden som fantasme: Femme fragile og Femme fatale

Sekundærlitteratur:

Ronny Ambjörnsson: ”Dracula” i: HUG!, nr. 63, 1992,

Mario Perniola: ”Vampyrisme og det uorganiskes sexappeal” i: Politiken, 1/1-05

Gruppe 4: Salome – Jomfruelighed som Perversion

Arbejdsark 1: Målformulering (word-format)

Arbejdsark 2: Emne (eord-format)

Arbejdsark 3: Videnspapirer (word-format)

Primær litteratur:

Oscar Wildes Salome, 1893

Uddrag fra Joris-Karl Huysmans À rebours: ”Salomes Dans”, 1884

Billedmateriale:

Dekadent maleri: Gustave Moreau, Aubrey Beardsley, Gustav Klimt, Edvard Munch o.a.

Sekundærlitteratur:

Uddrag fra Per Buvik: Dekadanse, 2001, Pax Forlag

Per Stounbjerg “Modernitetens ånd er kvindelig”

Gruppe 5: Invasionen – Massen som Mareridt

Arbejdsark 1: Målformulering (word-format)

Arbejdsark 2: Emne

Arbejdsark 3: Videnspapirer (word-format)

Primær litteratur:

Uddrag fra Gustave Le Bons Massans Psykologi, 1895

Uddrag fra Johannes V. Jensens Hjulet, 1905

Uddrag fra Gabrielle D’Annunzios Ilden, 1900

Billedmateriale:

Billeder af Pétroleusen

Sekundærlitteratur:

Uddrag fra Svend Erik Larsen: ”…et åndepust på spejlglas” i: Fantasi og Fiktion, 1989

Gruppe 6: Einar Elkær som Eksorcisme

Arbejdsark 1: Målformulering (word-format)

Arbejdsark 2: Emne (word-format)

Arbejdsark 3: Videnspapirer(word-format)

Primær litteratur:

Johannes V. Jensen Einar Elkjær, 1998, Gyldendal

Billedmateriale:

Rudolph Tegner-skulpturer: Jordbundet, 1899, Frigjort, 1900-1901, Mod Lyset, 1905

Sekundærlitteratur:

Sune Agger ”Blød Hjærne” i Vandfanget, 6. årgang. nr. 2, maj, 2001

Uddrag fra Sune Agger og Katrine Marie Højlund Bræmer: ”Gabrielle D’Annunzios Ilden - i dekadent-vitalistisk belysning” i: Ibid¸nr. 5, 2002

Gruppe 7: Skovene – Maskulinitetens Rejsning

Arbejdsark 1: Målformulering (word-format)

Arbejdsark 2: Emne (word-format)

'Arbejdsark3: Videnspapir (word-format)

Arbejdspapir

Arebejdspapir 

Primær litteratur:

Johannes V. Jensens Skovene, 1904

Billedmateriale:

Johannes V. Jensen på vildsvinejagt i Singapore, 1902 og andre eksempler fra Grib Tiden

Sekundærlitteratur:

Uddrag fra Bent Haugaard Jeppesen: Johannes V. Jensen og den hvide mands byrde. Eksotisme og imperialisme, 1994

Lars Handesten: ”Rejsen som dannelse” i: Grib Tiden, Gyldendal, 2001

Gruppe 8: Den Gotiske Rennaisance – Vitalismens Kraftevangelium?

Arbejdsark 1: Målformulering (word-format)

Arbejdsark 2: Emne (word-format)

Arbejdsark 3: Videnspapir (word-format)

Primærlitteratur

Johannes V. Jensens Den Gotiske Renaissance, 1901

Billedmateriale:

Eiffeltårnet og en gigantisk globe, Verdensudstillingen, 1900

Umberto Boccioni: Futuristisk skulptur, 1913

Johannes Holbek: Liv og Død, 1899

Johannes Holbek: At ville rose en profet, 1898

Sekundærlitteratur:

Uddrag fra Bent Haugaard Jeppesen: Johannes V. Jensen og den hvide mands byrde. Eksotisme og imperialisme, 1994

Bjørn Bredal ”Verdensudstillingen” i: Grib Tiden, Gyldendal, 2001

Projektarbejde: Eksperiment Verdens Undergang                                                  2x, forår 2006

 Forløbsplan