Oplysning og pietisme - en kronologisk oversigt

1700

1750                                                              1800 

Litteratur: Ludvig Holbergs komedier (1722-1728 og efter 1748 endnu nogle få komedier. Pausen skyldes især pietismens modstand mod teatervirksomhed).   
Ludvig Holbergs oplysningsskrifter (Moralske Tanker og Epistler), historieværker og samfundskritik (Niels Klims underjordiske Rejse, 1741). 
H.A. Brorson: Troens rare Klenodie (1739), Svanesang (1765) 
Ambrosius Stub (1705-58): en dansk parallel til Bellman. 
 

J.S. Sneedorff (1724-1764): Oplysningsforfatter knyttet til Sorø Akademi   
C.B. Tullin (1728-1765): bl.a. "En Maji Dag" (1758)   
Johannes Ewald (1743-1781): digte som "Rungsteds Lyksaligheder" (1775), dramaer som "Fiskerne" (1779) og Levnet og Meeninger (påbegyndt o. 1775)   
Jens Baggesen (1764-1826): bl.a. Labyrinten (1792-93)   
P.A. Heiberg: kritisk oplysningsforfatter (gør sig især gældende i 1780-og 90'erne)   
Knud Lyhne Rahbek: Udgiver af tidsskrifter som Minerva og Den danske Tilskuer

Billedkunst: Barok og rokoko. Interiør-, portræt og stillebenmaleri

Oprettelsen af Kunstakademiet havde en betydning for en større kunstproduktion. Den svenske kunstner Pilofik stor betydning som rokokopræget hofmaler.   
Salys rytterstatue på Amalienborg (1771)   
Jens Juels portrætmaleri og Nikolaj A. Abildgaards nordisk prægede mytologiske maleri.

Arkitektur: Barok og rokoko. Vor Frelsers Kirke som eksempel på barok.

Christianskirken (1759) er med sin intime udformning et godt udtryk for rokokoarkitekturen

Kultur og åndsstrømninger: Litterære forbilleder for Holbergs komedier var commedia del' artes maskekomedie og den franske klassicisme (Corneille, Racine og Moliere), hvis strenge formkrav repræsenterer en gentagelse af det strenge hofliv i Versailles.   
Den engelske Spectator-litteratur og fransk oplysningsfilosofi inspirerede Holberg i hans kulturkritik. Læg f.eks. mærke til Naturrettens betydning (grundlagt af Hugo Grotius i 1600-tallet) i Erasmus Montanus.   
Pietismen kom fra Tyskland og fik stor indflydelse i Danmark fra o. 1720. Resultater var rytterskolerne (1721), den egentlige forløber for almueskolen, og Vajsenhuset (1727), ledet af Johannes Ewalds far, Enevold Ewald. Fra slutningen af 1720'erne til slutningen af 1740'erne var pietismen dominerende.

Perioden repræsenterer en udfoldelse af oplysningsideerne,

især efter kronprins Frederiks og reformstyrets magtovertagelse 1784.   
I perioden findes to hovedstrømninger: rationalismen og pietismen. I århundredets sidste årtier mødes de i følsomheden, repræsenteret ikke mindst af Johannes Ewald. Følsomheden dannede udgangspunkt for romantikken og i hvert fald i Baggesens udformning er der tale om renlivet romantik.   
Politisk ræsonnement (tidsskriftlitteraturen). Den litterære institution åbnes og kunsten får selvstændig værdi. Mod slutningen af århundredet rettes blikket væk fra den klassicistiske strenghed og hen på det nordiske (Ewald).

Verdensbillede: Bemærk at modsætningen mellem det aristoteliske og copernikanske verdensbillede endnu var aktuel (Erasmus Montanus).

Begivenheder: 

Den franske revolution. Den amerikanske Uafhængighedskrig. Stavnsbåndets ophævelse 1784 og efterfølgende landboreformer   
Trykkefrihed fra 1771. Styrkes i 1780'erne. Censuren genindføres 1799.

Samfundsforhold: 

Højkonjunktur. Handelseksplosion. Borgerskabets stigende betydning, især i den florissante tid (de to sidste årtier af århundredet). Feudalsamfundet er ved at smuldre