Gruppe 3: Dracula - Blodet er livet

Parasitten og Grænsernes Grænseløshed

I 1897 udkommer Bram Stokers populærkulturelle Dracula. Vi befinder os på dette tidspunkt i Victoriatidens England, inkarnationen af borgerlige dyder som kristendom, familiesammenhold og ansvar for samfundet. Det sidste tager man så alvorligt, at man gennem kolonialisme og imperialisme også tager ansvar for andre verdensdele! I England holdes på formerne: Der er forskel mellem høj og lav, mand og kvinde, hvid og sort. Bogen Dracula tager på alle måder del i denne grænsedragning.

 

Trods Draculas fremragende underholdningsværdi, dens dybt originale indhold og nybrydende form er det en på mange måder uren og usympatisk imperialistisk bog med psykiske, seksuelle og sociologiske anløbne undertoner. Bram Stokers intention kan ses som en grænsedragning på alle planer, og en fastholdelse af værdikodekset i det senvictorianske England.

 

Først og fremmest personificerer Dracula imperiets grænse. Symptomatisk herfor er hans eneste replik i bogen: Jeg kommer efter jer og vil erobre jeres land (321-322)! Dracula udgør en trussel om samfundsomvæltende ødelæggelse, hans mål er en nedbrydelse af den vestlige orden. Hermed er et geografisk skel mellem øst og vest, mellem mørke og lys, mellem opløsning og oplysning etableret.

 

Men Dracula er mere en end atavistisk transylvansk og degenereret greve: Han er også dæmonisk forfører og udgør med sin sanselige og illegitime seksualitet en modpol til engelsk kyskhed og askese. Og det han stiler efter er ikke kun engelsk jord, men en besmittelse af den skønne og engelske kvinde, den rene madonna.

 

Draculas mål er en beherskelse af det engelske imperium og hans middel er smittebærerens, rottens, bacillens: Sygdommens inficering af sundhed, der som en virus spreder sig gennem blod og bid. Udveksling af blod er den ultimative kropsopløsning. Dracula inkarnerer alt det, der ikke kan accepteres. Han opløser i al sin grænseløshed (jf. hans metamorfoser mellem mand, ulv, flagermus og tåge) alle grænser og bliver det alment ondes repræsentant, gestaltet i en tidsbunden form. Dracula er det umenneskelige monster, udgrænsningen af det, victoriatiden ikke kan forstå, og ikke vil være ved, modsat monstret hos Shelley, der netop er og ville være menneske.

 

Bogen er på den ene side karakteristisk ved sin grænsedragning og sin hyldest til imperiet. Men på den anden side afslører bogen også en voldsom fascination af det fremmede - også i en selv. Det viser sig fx i mændenes slet skjulte beundring af Dracula og i dennes tiltrækningskraft over for kvinder

Materialer: Primær litteratur: ·        Bram Stokers Dracula, 1897   Billedmateriale: ·        Kvinden som fantasme: Femme fragile og Femme fatale   Sekundærlitteratur: ·        Ronny Ambjörnsson: ”Dracula” i: HUG!, nr. 63, 1992, ·        Mario Perniola: ”Vampyrisme og det uorganiskes sexappeal” i: Politiken, 1/1-05

 

Begreber til Dracula – Blodet er Livet

· Atavisme: opdukken af karaktertræk fra en mere eller mindre fjern forfader. Ofte brugt negativt i betydningen tilbageskridt imod en mere primitiv tilstand

· Den Anden: Et begreb fra fransk filosofi (Ophavsmand er psykoanalytiker og sprogfilosof Jacques Lacan). Begrebet betegner oprindeligt den proces ethvert spædbarn gennemgår for at blive et selvstændigt individ: Barnet lærer langsomt at sætte en grænse mellem sig selv og sin omverden. Begrebet er siden blevet brugt bredt som folkeslags/gruppers/racers definition af sig selv i modsætning til andre, fx ariske tyskere over for jøder, heteroseksuelle over for homoseksuelle, hvide over for sorte. Teorien hævder at man først bliver folkeslag/gruppe/race i forhold til Den Anden. Det er ikke sikkert, der er en reel forskel: Både ariske tyskere og jøder tilhører fx menneskeracen Homo Sapiens, og mange jøder var tyskere! Men betydningen ligger i den symbolske forskel grænsedragningen etablerer! Dem over for os!

· Evolution: I biologien er evolution (også kaldet udviklings- eller afstamningslære) den proces, hvorved organismer mere eller mindre gradvist forandres, og som har ført til jordens mange, yderst forskelligartede livsformer. Den model der har været fremherskende siden begyndelsen af 1900-tallet bygger på Charles Darwins evolutionsteori, og omfatter mekanismen naturlig selektion (eller udvælgelse) mellem individer, der er forskellige med hensyn til arvelige egenskaber

· Imperialisme: Ekspansionspolitik, der indebærer dominans over og udbytning af andre magter evt. med dannelse af et organiseret imperium som resultat. Historien opviser talrige eksempler på imperier; ordet imperialisme brugs især om perioden efter ca. 1880, da et veritabelt kapløb om at skaffe sig kolonier fandt sted med deltagelse af en række europæiske lande samt Japan og USA

· Parasit: En snylter, et dyr, en plante eller en anden organisme, der lever på eller i andre organismer og henter næring fra disse

· Parasitisme: Tæt sammenknytning mellem to arter, hvor den ene art, parasitten med hensyn til føde er afhængig af den anden art, værten. Parasitten snylter på værten i en del af eller hele sit liv og lever af dele af værten fx plantesaft, blod eller væv

· Racisme: Forestillingen om at nogle menneskeracer er andre overlegne, og den diskrimination, der praktiseres over for individer af anden race. Racisme beror på den antagelse, at der af de rent biologiske forskelle på menneskeracer kan udledes moralske, psykologiske, politiske eller sociale konklusioner. Fænomenet har fandtes i de fleste samfund og nød en vis videnskabelig anerkendelse frem til 1930erne, hvor racisme indgik i en række politikeres overvejelser over såkaldt eugenik, racehygiejne. Racisme var officiel, politisk ideologi i blandt andet Nazityskland (1933-45), dele af USA indtil midten af 1960erne og i Sydafrika frem til begyndelsen af 1990erne

· Vampyr: I folketroen, især i den Vest- og Centraleuropæiske forestilling om Sydøsteuropa, en genganger, der om natten forlader sin grav for at suge blod fra dyr eller mennesker; den kan have skikkelse af en flagermus. Offeret sygner hen efter et stykke tid og bliver selv vampyr