Samfundsforhold 1980'erne

International politik      Retur  

Fattigfirserne og ungdommens udsigtsløshed
I Danmark var starten af 80´erne præget af en generel krisestemning. Ikke blot var det internationale klima truende og spændingerne voksende; den hjemlige situation var præget af vedvarende økonomisk krise og massearbejdsløshed. Fra et niveau på ca. 25.000 i 1972 havde arbejdsløsheden været støt stigende op gennem 70´erne, og den var ved indgangen til 1980´erne over 200.000. Især ungdomsarbejdsløsheden var høj. Mange, der var unge i starten af 80´erne, kom aldrig ind på arbejdsmarkedet og oplevede deres situation som udsigtsløs. Man karakteriserede rammende tiåret som "fattigfirserne".  I København protesterede mange unge mod de tomme ejendomme. De krævede flere ungdomsboliger - og et ungdomshus, hvor de kunne samles om sociale og kulturelle aktiviteter. De såkaldte BZ´ere besatte adskillige ejendomme, hvilket i flere tilfælde førte til voldsomme konfrontationer med politiet. Fronterne blev trukket hårdt op i begyndelsen af 80´erne.

Schlüters regeringsperiode
I september 1982 opgav Anker Jørgensen, den socialdemokratiske statsminister, at få sin økonomiske politik igennem Folketinget, og han gik af uden at udskrive valg. Som et resultat af den efterfølgende dronningerunde dannede den konservative Poul Schlüter regering (den såkaldte firkløverregering bestående af Konservative, Venstre, Kristeligt Folkeparti og CD). Poul Schlüter beholdt, som chef for skiftende regeringer, statsministerposten i 10 år, til januar 1993.
Da Schlüter kommer til magten, var arbejdsløsheden oppe på over 250.000. Regeringen anlagde en såkaldt "genopretningsstrategi", hvis vigtigste elementer var en fastkurspolitik over for D-marken (ikke flere devalueringer!) og en stram pengepolitik. Der blev også ført en moderat indkomstpolitik (opbremsning i lønstigningerne). Resultaterne viste sig forholdsvis hurtigt: Der indtrådte et betydeligt rentefald, og et markant forbrugsbaseret opsving satte ind i årene 1983-86! (Arbejdsløshedstallet nåede dog ikke ned under 200.000 på noget tidspunkt. Ledigheden var blevet strukturel!).
Det stigende forbrug fik i 1986 betalingsbalanceunderskuddet til at eksplodere. Regeringen satte ind med en økonomisk chok-kur: Den såkaldte kartoffelkur var en finanspolitisk stramning, der effektivt begrænsede folks forbrug. Virkningerne af kartoffelkuren  forstærkedes af den skattereform, der trådte i kraft 1. januar 1987 og som mindskede værdien af rentefradraget. Resultatet var en nedadgående konjunkturspiral med faldende efterspørgsel, stigende arbejdsløshed, konkurser osv. Ved udgangen af 80´erne var arbejdsløsheden i Danmark oppe på  ca. 230.000 (svarende til 9,5 %) - og den var stigende!

Det folketingspolitiske mønster
Selv om Schlüter stod i spidsen for 10 års uafbrudt borgerligt styre, var der ikke politisk stabilitet i 80´erne. Alle Schlüter-regeringerne var mindretalsregeringer. De blev gang på gang stemt ned i Folketinget - ikke mindst i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål - men blev alligevel siddende (stik imod dansk parlamentarisk tradition).
Det sikkerhedspolitiske flertal uden om regeringen tvang flere gange udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen til at tage forbehold over for NATO´s beslutninger (den såkaldte fodnote-politik). Danmark var i 1980´erne et meget tøvende NATO-medlem.
Til gengæld stemte danskerne i 1986 for EF´s Indre Marked, som betød fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer. Under Kommissionens formand, Jacques Delors, var der fra midten af 80´erne kommet ny dynamik i EF-samarbejdet. Dette skulle imidlertid skabe de voldsomste politiske konfrontationer i Danmark i det følgende tiår.

Modernitet og postmodernitet ( Her kan du læse om begreberne modernistet, modernisme, postmodernitet, postmodernisme)