IT i undervisningen
Pædagogisk tema
Kapitlet tager udgangspunkt i de nye muligheder for at beskæftige sig med massemedier i danskundervisningen. Internet har gjort det muligt at fremskaffe materiale uden større besvær, hvortil kommer nye medietyper som elektroniske aviser og hjemmesider. Ved siden af analysen af journalistiske tekster lægger arbejdet med massemedier op til skriftligt arbejde med journalistiske genrer.
IT-håndværk
- Søgning i databaser
- Informationssøgning
- Elektroniske tekster
Tilgængeligt materiale
Undervisningen i massemedier har meget ofte drejet sig om aktuelt materiale som gårsdagens avis og lignende. Her har betingelserne ændret sig radikalt med IT-teknologien. Computeren tilbyder en helt enestående mulighed for at lagre materiale elektronisk. Ældre avistekster må stadig findes gennem et besværligt arbejde med indbundne aviser eller mikrofilm, men et bredt udvalg af artikler fra midten af 1990’erne er nu blevet tilgængelige i elektronisk form. På lidt længere sigt betyder det for undervisningen i massemedier, at teksterne ikke behøver at være dagsaktuelle, men faktisk kan knytte an til læsningen af nyeste tid. Massemedier bliver derved integreret i danskfaget som et kulturfænomen på linje med litteraturen, kunsten, musikken og arkitekturen. Radio- og TV-stationer har også hjemmesider, hvor man kan hente yderligere oplysninger, få opdateringer eller for radioens vedkommende høre udsendelser over Internet.
Hvis man ønsker at kombinere arbejdet med massemedier med danskfagets skriftlige dimension, er der mange muligheder. Skriftligt arbejde i forhold til fx nyhedsartikler skærper elevernes sans for journalistiske genrer og formidling, avisproduktion i klassen er et gennemprøvet projektarbejde, hvor der er glimrende støtte at hente på nedenstående Internetadresser. Endelig kan arbejdet med journalistiske genrer rette sig mod nye opgavetyper i den danske stil.
Nyttige adresser:
- Infoguide - links til danske og nordiske avisers Internetudgaver og til andre kilder som:
- Avisen i Undervisningen, kræver abonnement, men har mulighed for gratis test
- Medietimen Aktuelts medieprojekt
- Endelig er der mange avisartikler på InfoMedia, der kræver abonnement på SkoDa
Den elektroniske avis og den trykte
Hvor det for tidligere generationer af gymnasieelever var naturligt, at nyheder enten var i den trykte avis eller i radio/TV, er der for nutidens elever et alternativ, nemlig de elektroniske aviser. Her ligger et nyt stofområde for arbejdet med massemedier. De elektroniske aviser er præget af få og korte nyheder i modsætning til den trykte presses mere brede dækning. Man har et oplagt materiale til undersøgelse af nyhedskriterier, journalistisk form, adressatforhold m.m.
Man kan undersøge de to mediers selvforståelse i forhold til offentligheden og samfundet og derved åbne for en diskussion af pressens rolle i et demokratisk samfund og bevæge sig videre til radio/TV og public servicebegrebet. Men man kan også gå videre og undersøge, om de elektroniske medier (Internet) betyder, at nyhedsformidling, information og underholdning smelter sammen.
Hjemmesider
Hjemmesiden er det nyeste skud massemediestammen. Mediet er knyttet til Internet og adskiller sig fundamentalt fra øvrige massemedier, der har behov for at få en stor læser- eller seerskare i tale for at kunne dække produktionsomkostninger m.m. Med hjemmesiderne kan massemediet i princippet være individuelt fra afsenderside og såmænd også på modtagerside. Der er ingen fælles kendetegn ved hjemmesider på indholdssiden, men mediet sætter naturligvis nogle rammer.
For danskfaget er hjemmesiden et nyt massemedie, hvis placering i forhold til det øvrige stof endnu er uklar, men der vil være flere pædagogiske fordele ved at inddrage hjemmesiden i undervisningen. Dels vil eleverne have en ganske betydelig kompetence, dels vil man kunne analysere hjemmesiderne og etablere vurderingskriterier for bedømmelsen af dem.
Inspiration til analyse af hjemmesider kan hentes hos:

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

