Kapitel 2 - historisk læsning og periode

Pædagogisk tema
Perspektivering og variation er centrale størrelser, når man ser IT i forhold til bekendtgørelsens kategorier historisk læsning og periodelæsning. Der er hverken mulighed eller grund til at gennemføre undervisningen alene baseret på elektroniske tekster, hvad erfaringerne fra de elektroniske skoler viser. Men som perspektivering og supplement til antologier og andre tekster rummer IT en del tilbud, og især er adgangen til at inddrage svenske og norske tekster blevet om ikke større så lettere. Hvad angår billeder til illustration af temaer eller historiske perioder, er mulighederne også ganske store, og med opkobling til Internet i undervisningslokalet vil man kunne hente billeder, når behovet opstår.

Egentlige litteraturhistoriske artikler findes forskellige steder på nettet, men man bør være ganske kritisk over for elevernes selvstændige brug af disse. Kvaliteten af materialet er meget svingende og når sjældent de egentlige litteraturhistoriske fremstillingers niveau, men der er til gengæld nogle steder spændende og udfordrende teorier og synsvinkler, der vil kunne befrugte diskussionerne i klassen.

Med inddragelse af IT i den historiske læsning bør de didaktiske overvejelser rette opmærksomheden mod risikoen for at flytte elevernes fokus fra det væsentlige, de primære, repræsentative tekster, til de sekundære, perspektiverende informationskilder på for eksempel Internet. Her ligger en faldgrube for især svagere elever, men også en mulighed for at skærpe elevernes opmærksomhed over for spørgsmålene om relevans og væsentlighed. Med brug af Internet er der tillige en risiko for, at litteraturens historie i elevernes opfattelse bliver mere faktuel end dynamisk. Her ligger en pædagogisk og faglig udfordring for danskfaget.

IT-håndværk

• Lydfiler
• Elektroniske tekster
• Billeddatabaser
• Informationssøgning

Supplerende materiale til danskundervisningen

Tekster i fuldtekstdatabaser: Ældre tekster kan man i et vist omfang finde via Internet. Her skal man dog være opmærksom på forholdene omkring tekstudgaver og autenticitet. Det kongelige Biblioteks fuldtekstdatabase med ældre dansk litteratur, som er baseret på Det danske Sprog og Litteraturselskabs trykte udgivelser, har præcise oplysninger om udgaverne, der ligger til grund for netversionen, om end man skal være opmærksom på de manglende noter og ordforklaringer i forhold til de trykte udgaver. Det kongelige Biblioteks database rummer værker fra Saxo til ca. 1900.

Samme kvalitet som Det kongelige Bibliotek har den store skandinaviske fuldtekstdatabase, Runeberg, der er en guldgrube af nordisk litteratur fra sagaerne til begyndelsen af dette århundrede – alt sammen på originalsproget. Netudgaven af den skandinaviske ordbog kan løse de fleste sproglige problemer ved teksterne. Adresserne er:

• Runeberg

Ved siden af disse store databaser, hvor der ligger hele romaner, novelle- og digtsamlinger, findes et stadig voksende antal hjemmesider, der rummer kortere tekster og digte. Der ligger også interessante tekster på hjemmesider for enkeltforfattere som H.C. Andersen, Grundtvig, Oehlenschläger m.fl. Her skal man være mere opmærksom over for udgave og autenticitet. Der er officielle forskningscentre bag nogle hjemmesider, mens det for andres vedkommende er enkeltpersoner, der yder et stort arbejde med at indtaste teksterne, men uden mulighed for at sikre filologisk korrekthed. Med dette forbehold in mente kan bruge disse sider.

Billedarkiver: Billedmateriale fra verdenskunsten eller danske kalkmalerier er tilgængeligt på nedenstående adresser. Her er adgangen til store mængder billeder enkel, og man vil i de fleste tilfælde kunne fokusere på detaljer i billederne ved brug af almindeligt tilgængelige billedredigeringsværktøjer.

Desuden findes der et ganske omfattende materiale på cd-rom.

• Stor samling billeder fra alle historiske perioder
• Samling af billeder fra væsentlige historiske perioder
• Danske kalkmalerier

Nyeste tid: Nyeste tid er i forhold til den øvrige historiske læsning mindre tæt beskrevet, men her giver Internet muligheder for at finde tekster og anden information. Materialet på Internet er oftest tekstuddrag, klip fra interviews og anmeldelser samt korte forfatterskabspræsentationer. Anvendeligheden af disse kilder må vurderes fra sag til sag.

Man kan søge information ved hjælp af søgemaskiner til Internet, men man må være forberedt på, at resultaterne ikke altid står mål med indsatsen. Fagenes Infoguide har gode henvisninger, og hvis skolen abonnerer på SkoDa, er der også muligheder i Forfatterweb.

Nogle unge forfattere har egne hjemmesider, hvilket kan give interessante perspektiver i undervisningen, hvis man sammenligner forfatterens selvopfattelse og selvforståelse med teksterne.

Endelig ligger der et spændende stofområde i sammenligning af de forskellige forfatterpræsentationer på Internet og nye forfatterleksika.

Fagenes Infoguide giver gode links til forfattere og litteratur på Internet. Desuden kan man nævne følgende:

• target="_top">Forfatternet
• Digte.dk
• Afsnit p

Hypertekst og interaktive fortællinger: Hvor et litterært værk normalt udgør en afsluttet helhed, er hyperteksten i sit væsen tilfældig. Det er op til læseren at gå ind i fiktionen og træffe valg for hovedpersonen. I bogform har modernistiske forfattere eksperimenteret med denne genre, og på hjemlig grund kan nævnes Svend Åge Madsens forfatterskab, hvor flere af de tidlige værker kræver læserens meddigtning.

IT giver nyt liv til denne genre, fordi det elektroniske medie giver nye muligheder for at kombinere stumper af fortællinger, men genren er på eksperimentalstadiet, hvilket også hænger sammen med de enorme tekstmængder, der skal til for at opbygge længere fortællinger. Imidlertid kan der være nogle pædagogiske gevinster ved at inddrage denne genre i undervisningen. Dels er genren aktiverende og kan give eleverne erkendelser om fiktionens "udviklingslove", der kan være nyttige i den øvrige undervisning, dels kender mange elever en lignende fortælleform fra computerspil. I forbindelse med kreativ skrivning er der mange muligheder for at arbejde med konstruktion af fortællinger som hypertekst.

Et eksempel på genren kan findes på www.fortunecity.com/victorian/belvedere/226/afsporet.htm

Eksemplet bygger på kapitlet "Spor" fra Svend Åge Madsens Af sporet er du kommet (1984).

Forholdet mellem computerspil og litterær fortælling kan man finde mere om på følgende links:

Michael Valeur, forfatter til flere danske computerspil, om den gode interaktive fortælling.

Øvelser til kapitel 2