Hinsides den lineære fortælling

Anmeldelse af Thorkild Hanghøj og Nicolai Knudsen: Når nye medier fortæller

 

”Bogen er død!” mente nogle optimistiske internetbrugere tilbage i halvfemserne. Nu har Gyldendal lanceret en undervisningsbog til gymnasiet om de nye medier, som viser, at der er sket noget ganske andet: at fortællingen får helt nye muligheder på nettet, og at de nye muligheder opfanges i den skrevne litteratur, men at den skrevne litteratur også i nogle tilfælde har foregrebet udviklingen.

Når nye medier fortæller er skrevet af Thorkild Hanghøj og Nicolai Knudsen, som begge er uddannet inden for litteraturvidenskab og arbejder med nye medier, digitale kulturer,  moderne kultur og kulturformidling. Forfatterne har med andre ord gode forudsætninger for at beskæftige sig med det spændingsfelt som består mellem litteratur og de nye mediers udtryksformer. Bogen lægger sig i forlængelse af gymnasiereformens krav om at inddrage nye medier i danskfaget, og stoffet fremlægges på en vedkommende måde, fordi de nye mediers fortælleformer arbejdes sammen med trykt litteratur.

Bogen er delt ind i fire afsnit. Det første afsnit ”Den litterære computer” gør rede for de sidste 30-40 års litterære eksperimenter med former og medier. Udviklingen af computerens beskrives. Udviklingen af hypertekst og visuel poesi skitseres, og afsnittet rundes af med en udredning af computeren som symbolmaskine.

I 2. afsnit ”Frihed og forførelse” arbejdes der med hyperfiktion i litteraturen (Peter Adolphsen, Svend Åge Madsen, Per Højholt og Peer Hultberg) og på nettet (Afsnit P’s nye parlør). Afsnittet behandler også interaktive fortællinger og forlænger perspektivet til film og teater.

I 3. afsnit ”Spil og fortælling” føres vi ind i computerspillets verden med Merete Pryds Helle: Giften   og Michael Valeur: Englen som eksempler, og Pablo Henrik Llambias:  A.P.O.L.L.O.N. ses i lyset af computerspillet. En række voldsspil behandles med reference til Jan Sonnergaard. Også forholdet mellem computerspil og piger tager bogens forfattere op. Denne gang med reference til Mette Thomsen, Helle Helle og Kirsten Hammann. 

4. afsnit ”Den talende skrift” beskæftiger sig med nye kommunikationsforme som chat, sms og e-mail. Kortprosaen behandles med Morten Søndergaard og Kathrine Marie Guldager som eksempler. Endelig diskuterer afsnittet alternative offentlighedsformer og dannelsesbegrebet i en digital tidsalder.

Når nye medier fortæller er forsynet med billeder, figurer, skemaer og ordforklaringer. Til hvert afsnit er der knyttet arbejdsopgaver, ligesom der er arbejdsopgaver som går på tværs af afsnittene.

Bogen behandler et stort felt. Den sammenbindende tekst er derfor ret kortfattet, undertiden en smule overfladisk. Det opvejes dog fuldt ud af det glimrende tekstudvalg og af de links som ligger på den tilhørende hjemmeside. Tilsammen udgør bog og hjemmeside en glimrende ressource som gør det muligt at integrere danskfagets mediemæssige og litterære dimensioner.

Thorkild Hanghøj og Nicolai Knudsen: Når nye medier fortæller
Gyldendal uddannelse, 2004

Ivar Lærkesen 9.januar 2005