Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
Høringssvar
Frem til den 20. oktober blev der ført en debat på reformkonferencen. Her kan du læse indlæggene.
Arkiv
|
Dansklærerforeningen: Udtalelse om det foreløbige læreplanudkast for dansk STX og HF
Det foreløbige læreplansudkast for dansk i det almene gymnasium (STX) rummer mange positive tendenser, som Dansklærer-foreningen/G bifalder. Integrationen af fagets tre stofområder, sprog, litteratur og medier, forløbet i verdenslitteratur samt samarbejdsmulighederne med andre fag åbner en række muligheder for faget. Det litterære stofområde bliver i praksis begrænset, men øget fokus på fagets sproglige side både som praksis og teori er nødvendig. Fagets formål ligger i klar forlængelse af eksisterende bekendtgørelser, men med tydelig ny tendens, og fagets identitet og faglige krav står klarere profileret. Det er ligeledes meget positivt, at man i det foreløbige læreplansudkast for HF overordnet har taget højde for mange af de problemer, som har været rejst om de særlige behov på det 2-årige HF. I forbindelse med HF vil vi gerne fremhæve følgende: - De faglige mål. Det er godt, at læreplanens faglige mål sigter realistisk mod den faktiske målgruppe på det 2-årige hf. - Timetallet. Det er godt, og det var nødvendigt at timetallet i HF er blevet forøget, så det nu har samme antal timer som i det almene gymnasium - Sprog. Positivt at styrke det sproglige område - Fagets områder. Vigtigt at det præciseres, at fagets tre overordnede stofområder skal spille sammen - Sprog og litteratur. Der er meget stor forskel på kursisterne på enkeltfags-HF. For en stor del af kursisterne vil opprioriteringen af det sproglige område være særdeles gavnlig. Samtidigt er det vigtigt, at de kursister, der er meget interesserede i litteraturen, får mulighed får mulighed for at få deres behov dækket. Muligheden for dette vil afhænge af, hvordan man rent praktisk griber forholdet mellem sprog og litteratur an. - Skriftlig eksamen. I den skriftlige eksamen er standardforsøget nu blevet obligatorisk. Dvs. at eleverne starter med 1½ times gruppediskussioner. Det er imidlertid vigtigt, at der indbygges undtagelsesmuligheder; en valgfrihed. På HF-enkeltfag er der en del selvstuderende. Disse vil ikke have mulighed for at deltage i det gruppearbejde, der fører frem mod den skriftlige eksamen. Endvidere vil det ved sygeeksamen ikke være muligt at deltage i gruppearbejde. Når de positive elementer i det foreløbige læreplansudkast er fremhævet, er der dog en række forhold, som Dansklærerforeningen/G er nødt til at kommentere: - Eksamensbekendtgørelse. Det er problematisk, at eksamensbekendtgørelsen ikke foreligger sammen med det foreløbige læreplansudkast. Undervisning og eksamen bør afspejle hinanden, hvorfor det skaber unødig usikkerhed om fortolkningen af læreplanen, at eksamenskravene ikke er kendte. Den konkrete vægtning mellem fagets tre stofområder, fordelingen af læste og ulæste tekster osv. er bestemmende for forståelsen af mange detaljer i læreplanen. - Kanon. Et andet forhold, der skaber uklarhed, er det foreløbige læreplanudkast i forhold til kanonudvalgets anbefaling af obligatoriske forfatterskaber. Læreplanudkastets anvendelse af målstyring vil kollidere med en danskfaglig kanons styring af indholdet i undervisningen. Risikoen er, at det litterære pensum båndlægges med uheldige konsekvenser for såvel fagets indre sammenhæng som samarbejdsmulighederne med andre fag. - Skriftligt arbejde. Det er kritisabelt, at omfanget af det skriftlige arbejde i faget ikke fastlægges centralt. Der vil være risiko for store forskelle på landsplan med hensyn til mængden af skriftligt arbejde, hvilket synes at være i modstrid med ånden i den centrale eksamen. Når dette er bemærket, vil Dansklærerforeningen/G dog gerne bifalde, at den skriftlige eksamen i dansk nu i højere grad skal prøve danskfaglig viden og kompetencer. - Danskopgaven. Usikkerheden med hensyn til det skriftlige arbejdes status viser sig også i forholdet mellem dansk og/eller historieopgave i 2.g, hvor det er aldeles uklart, hvordan fag, elevtid og evt. samarbejde mellem fagene besluttes. I forhold til HF er danskopgaven røget ud af læreplanen i forhold til den gamle bekendtgørelse. Det er beklageligt, idet opgaven er en øvelse i at skrive projektopgave. Denne øvelsesmulighed er således væk samtidig med at projektarbejde opprioriteres. - Projktopgaven. Dansklærerforeningen/G må endnu en gang stille sig uforstående over at et centralt dannelsesfag på højeste niveau ikke kan danne udgangspunkt for projektopgaven i 3.g. At begrænse modersmålsfagets deltagelse i en så væsentlig opgave virker som en devaluering af faget i både dannelsesmæssig og studieforberedende sammenhæng. - Undervisningsvejledningen. Det foreløbige læreplansudkast stiller i den foreliggende form ganske store krav til undervisningsvejledningen med hensyn til præcisering, definition og praksis. Det er derfor afgørende, at arbejdet i forbindelse med vejledningen kommer til at foregå i så offentligt som muligt. Dansklærerforeningen/Gs bestyrelse har med beklagelse konstateret, at man ikke har fundet det nødvendigt at inddrage Dansklærerforeningen/G og andre faglige foreninger på institutionelt plan i udarbejdelsen af læreplaner eller i referencegruppen. Når man dertil lægger den manglende repræsentation i såvel arbejdsgruppen bag Fremtidens danskfag som kanonudvalget, virker det som en bevidst procedure at holde Dansklærerforeningen/Gs erfaring og faglige kompetence ude. Processen omkring offentliggørelsen af det foreløbige læreplanudkast har været præget af en helt urimelig ventetid med følgende forplumring af debatfasen. Udsættelser af offentliggørelse og offentliggørelse i nattens mulm og mørke en sen fredag aften er mere end uheldig. Uklarhed om debatperiodens længde mere end antyder manglende interesse i at lade menige dansklærere komme til orde med spørgsmål, kommentarer og ønsker om præcisering. Afslutningsvis gør vi opmærksom på at Søren Peter Hansen, formand for G-sektionen i Dansklærerforeningen, har siddet i læreplanudvalget og har derfor ikke har deltaget i formuleringen af nærværende udtalelse. De tilstedeværende medlemmer af læreplansudvalget afstod fra at stemme for eller imod nærværende udtalelse.
Vedtaget på Dansklærerforeningen, G-sektionens generalforsamling Rebild, d. 2. oktober 2004. På vegne af generalforsamlingen Ove Ancker Næstformand |
Anne-Lise Ebbeskov Larsen, Sankt Annæ Gymnasium
I det nye læreplansudkast får sprog og medier en fremtrædende plads i forhold til den litterære dimension i danskfaget.
Fagkonsulenten hævder i sin redegørelse 10.09.04 at, ”der er sket en markant synliggørelse og omfangsmæssig opprioritering af først og fremmest det sproglige og det mediemæssige område, mens vægtningen af det litterære område uændret fastholdes.” (min udhævning)
I den medfølgende grafiske opstilling vægtes ” den gamle historiske læsning” på samme niveau som ”den litterære læsning”, men det glemmes her, at studiemønstrene i den gl. ordning overvejende var litterære. Det er derfor en tilsnigelse, når det anføres, at vægtningen er uændret. I ”Fremtidens danskfag ” hævder fagkonsulenten endvidere, at fagets kerneindhold ” er knyttet til en sproglig, instrumentel fagbeskrivelse og ikke en litterær bevidsthedshistorisk.” Hvordan vil studentereksamen i mundtlig dansk fremover forløbe i forhold til et sådant udsagn? Skal der udformes separate spørgsmål i forholdet 3:2:1? Skal vi fremover stille spørgsmål i (sagprosa)tekster, der underkastes en sproglig, grammatisk, stilistisk analyse? Skal vi stille eksamensspørgsmål i kommunikationsteori, pragmatik, sproghandlinger osv? Skal vi udforme ” rene mediespørgsmål”, hvor vi samtidig lægger afgørende afstand til mediefaget? ( 10.09.04)
Det store spørgsmål er her, hvordan arbejdet med sprog og medier kan nå op på samme taksonomiske niveau, som litteraturanalysen (bredt set) hidtil har ligget på! Man kan få den tanke, at det faglige niveau vil svækkes, ikke i bredden, men i dybden. Der er reelt 5 semestre til rådighed til disse tre blokke, dog tager Almen sprogforståelse og Almen studieforberedelse visse delemner. Det havde været særdeles hensigtsmæssigt, hvis eksamensudkastet havde foreligget i forlængelse af læreplansforslaget!
Samtidig med, at læreplansudkastet i den grad betoner den sproglige og også den skriftlige dimension i danskfaget, svækkes denne dimension dog afgørende fremover: 1) der skrives 20 % færre opgaver, 2) l. årsopgaven, der var en god, fælles træning til fremtidige (projekt) opgaver udgår til fordel for en fælles opgave i da/hi i 2.g, 3) eleverne kan ikke længere skrive 3.årsopgave på a-niveau i dansk og historie. Danskfaget ”skal tjene et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål”, hedder det (1.2), men den dannelsesmulighed er ikke længere til stede i forbindelse med den store skriftlige opgave i 3g. Der er endnu ikke givet en saglig/faglig begrundelse for, hvorfor der ikke længere kan skrives i de to store, humanistiske fag!
Opgaven ligger fremover i studieretningsfagene. Der ligger en klar uddannelsespolitisk pointe her. I en årrække har dansk og historie ”taget” op til 50 % af opgaverne. Undertiden har opgaverne været af forbløffende høj standard, det skyldes formentlig det intensive arbejde med den litterære analyse. Måske er det udtryk for simpelt brødnid. Nu er det andre fags tur, og for at sikre succesen vil man ikke have de nye studieretningsfag truet af, at andre fag også kan byde ind på opgaven i 3.g.
Eleverne er ikke blevet spurgt om noget som helst i forbindelse med gy-reformen, det er et demokratisk underskud. Hvad mon de vil sige til, at de ikke længere har et valg mellem en række fag i forbindelse med projektopgaven i 3g?
Endelig er det med forbløffelse, at man erfarer, at omfanget af det skriftlige arbejde ikke længere skal fastsættes centralt, dog stilles opgaverne til studentereksamen stadig centralt!
Man kan stille en række andre spørgsmål til læreplansudkastet vedrørende 1) de sprogfilosofiske/psykologiske emner, 2) et større afrundet medieprodukt, 3) omfanget af et forløb i verdenslitteratur og samspillet med dansk litteratur.
Hvis man går ”bag om ordene”, i øvrigt et vagt udtryk i en formålsparagraf,
forekommer læreplanen særdeles ambitiøs i forhold til de mange stofområder, der nu skal nås inden for tidsrammen og i forhold til den faglighed og navnlig modenhed, vores elever rent faktisk har i gymnasiet.
Det er udmærket, at det historiske greb nu er løsnet til fordel for de epokale nedslag i litteraturen, her er kravene dog fortsat omfangsrige, hvis det faglige niveau skal fastholdes. Sprog og medier er væsentlige områder, der også skal behandles forsvarligt af fagets udøvere. Men det er afgørende for fagets sammenhængskraft, at litteratur, sprog og medier indtænkes organisk i forhold til hinanden, så vi ikke i det daglige arbejde og til studentereksamen står med tre søjler, der fungerer uafhængigt af hinanden.
Fagets udøvere venter spændt på en række præciseringer af læreplansforslaget.
For 30 år siden stod to fløje over for hinanden i danskfaget: skulle faget være et litterært fag eller et sprogligt/kommunikativt fag? Det er påfaldende let at tænke den forræderiske tanke, at der i det nye reformudkast ligger en implicit fløjkamp, ihukommende den arbejdsgruppe ministeriet nedsatte i 2001 med Frans Gregersen som formand. Resultatet kan læses i Danskfagets fremtid.
Venlig hilsen
Anne-Lise Ebbeskov Larsen
Sankt Annæ Gymnasium
7. oktober 2004
Tekstbegrebet
Det ser ud som om tekstbegrebet i den nye fagbeskrivelse er skrumpet ind i forhold til den eksisterende.
Hvor i fagbeskrivelsen ligger semiologien/semiotikken?
Et meget vigtigt udviklingsfelt for danskundervisningen ligger efter min mening i læsning af de tegn der omgiver os. Opgaver som ”Læs en bygning”, ”Læs et gadebillede”, ”Læs en byplan”.
Eller sagt på en anden måde: ”Byen/gadebilledet/bygningen som tekst.” Eller kaffekanden, for den sags skyld. ”Aflæs værdiforestillingerne”.
Området er indlysende vigtigt, og det har meget stor appel til eleverne. Det er orienteret mod elevernes aktuelle verden, og det har meget store muligheder i sig for historisk perspektivering.
”Vi kan undgå at gå på kunstudstillinger, vi kan undlade at slå op i en bog, men vi kan ikke undlade at gå på gaden og dermed suge indtryk og holdninger til os.”
Området er også det oplagte felt for samarbejde med andre fag som historie, samfundsfag, billedkunst m.fl.
Venlig hilsen,
Claus Westh.
10. oktober 2004
Om
Skriftlig eksamen
Skriftlig eksamen
I din reaktion på, at standardforsøget i skriftlig dansk ikke indarbejdes i den skriftlige eksamen efter reformen, refererer du til den seneste rapport om standardforsøget, som jeg har skrevet. Så vidt jeg kan se, læser du rapportens konklusioner anderledes end intentionen var.
Hovedkonklusionen er, at det er vanskeligt at anbefale, at forsøget indarbejdes i reformen, for evalueringen af forsøget viser, at dets intentioner kun delvis er blevet realiseret. Gruppedrøftelserne synes at hjælpe på nervøsitet og anspændthed over for den skriftlige eksamen i dansk, især for de svagere og usikre elever. Men det har været vanskeligere at se de positive konsekvenser af det kollektive i gruppearbejde i den individuelle skrivning, viser censorernes kommentarer.
Hensigten med standardforsøget i de to varianter, som er afprøvet, har været at undersøge, om elementer fra arbejdet med skriveprocessen kunne kombineres med den individuelle skrivning ved eksamen. Gruppeforberedelsen skulle understøtte ideudviklingen og hele forarbejdet til den individuelle skrivning, men der var fortsat tale om en individuel prøve i skriftlig dansk. Konklusionen er her, at det er positivt, at en eksamensform understøtter arbejdsformer, som er væsentlige for udviklingen af elevernes skriftlige kompetencer. Men en del elever har tilsyneladende vanskeligt ved at få gruppearbejdet til at fungere som forum for ideudveksling, og de har vanskeligt ved at udnytte gruppearbejdets ideer i eksamenssituationen. Karakteristisk for censorernes kommentarer er, at de har vanskeligt ved at se de positive konsekvenser af gruppens arbejde på de individuelle besvarelser. Lidt tilspidset kan man altså sige, at forsøget har funktion som tilskyndelse i det daglige arbejde, men det fungerer ikke entydigt godt som eksamensform.
Dette er en meget kort sammenskrivning af rapportens konklusioner og anbefalinger.
Marianne Hansen, Haslev Gymnasium
9. oktober 2004
Dansklærerne på Amtsgymnasiet i Roskilde forsamlet til møde om de nye læreplaner i dansk udtaler følgende:
- Vi finder det positivt, at hf er blevet tildelt flere timer.
- Vi det det konstruktivt, at integrationen af stofområderne betones i begge læreplaner, d.v.s. i hf og i det almene gymnasium.
- Vi finder det grundlæggende positivt, at det sproglige har fået større vægt i danskfaget.
- Vi finder det positivt, at hf-læreplanen er tilpasset den elevgruppe, som faktisk frekventerer det 2-årige hf.
- Vi finder det stærkt kritisabelt, at danskfaget ikke længere kan danne udgangspunkt for den store skriftlige opgave i 3 g.
- Vi er bekymrede over, at der ikke er indtænkt normer for omfanget af det skriftlige arbejde i faget, da dette efter vor opfattelse kan true elevernes retssikkerhed og svække den nationale studenter- og hf-eksamen.
- Det forekommer os stærkt uheldigt, at der ikke – samtidig med læreplanen – foreligger en eksamensbekendtgørelse, da eksamens faktiske udformning virker tilbage på lærernes undervisningspraksis.
- Vi synes, at der i de få bemærkninger vedr. eksamen er store uklarheder – herunder de uigennemsigtige formuleringer omkring læste og ulæste tekster og fordelingen af eksamensspørgsmål på de 3 stofområder. Såfremt der – hvad det sidste angår - tænkes i eksempelvis ”rene” sprogspørgsmål til eksamen, forekommer det os vanskeligt at se, hvorledes de højeste taksonomiske niveauer kan nås, hvis spørgsmålene lægger op til reproduktion af indlært sproglig viden.
- Det forekommer os uhensigtsmæssigt, at der efter offentliggørelsen af udkastet til læreplaner er blevet offentliggjort en kanon, der indholdsmæssigt står i en vis modsætning til intentionen om målstyring af ungdomsuddannelserne.
- I visse af læreplanens formuleringer og mål synes vi, der i nogen grad ses bort fra de faktiske forudsætninger, som gymnasie- og hf-elever møder frem med i gymnasieskolen.
- Endelig finder vi processen omkring offentliggørelsen af læreplanerne ganske kritisabel. Den stærke forsinkelse af offentliggørelsen af udkastene til læreplaner i dansk har, mener vi, virket hæmmende på en demokratisk debat og foruroliget mange lærere, som ønsker at være velforberedte til den reform, der træder i kraft i august 2005.
Roskilde den 6. oktober 2004
Stenløse Gymnasium og Hf.Dansklærerne
Høringssvar ang. Dansk A, Stx.
Det sproglige stofområde
Blandt dansklærerne på Stenløse Gymnasium og Hf er der stor bekymring ved forholdstallene 2:3:1 i kernestoffet. Det er specielt vægtningen af det sproglige som forekommer os ude af proportioner
Vi har svært ved at læse tallene på andre måder end at man skal bruge hvad der svarer til et års uddannelsestid på emnet ”sprog som sprog” med de pinde der er nævnt under det sproglige område (– Vi har set at der også er noget der hedder supplerende stof, men det er kun sat til 15% af uddannelsestiden. – En forsvindende ringe mængde i øvrigt.). I arbejdet med do andre stofområder indgår så ”sprog i litteratur” og ”sprog i medier).
Vi er enige i det rimelige i at se det sproglige arbejde integreret i tekstlæsningen – og selvfølgelig også i arbejdet med medier og i det skriftlige arbejde. Det er deri vi ser det værdifulde sproglige arbejde, men som tallene er sat op skal man altså yderligere beskæftige sig med størrelser som ”hovedtræk af det danske sprogs historie”, ”et sprogpsykologisk eller et sprogfilosofisk emne”, ”sprogbrug og stilistik i samtidige og historiske tekster” i en betragtelig del af undervisningstiden. Det bliver utrolig svært at få til at fungere pædagogisk.
De samme forholdstal dukker op ved beskrivelsen af eksamen. Der må vi igen sige: Det kan da ikke være rigtigt at 33% af spørgsmålene skal falde i det sproglige stofområde. – Hvad vi kunne forestille os var at der ved de enkelte eksamensspørgsmål indgik et sprogligt aspekt i helhedsbehandlingen af spørgsmålet.
Vi tror at et af de helt store problemer i det kommende gymnasium bliver de abstraktioner der ligger i undervisningsområder som ”almen sprogforståelse” og i dansk altså nogle af pindene under det sproglige stofområde.
I den forbindelse kunne vi godt tænke os at vide om dansks bidrag til ”almen sprogforståelse” er indregnet i de famøse forholdstal.
Kanonen.
Vi vil også gerne pege på det paradoksale der ligger i at man præciserer kravene til den litterære læsning vha. af kanon og krav til den historiske dækning og samtidig giver litteraturen en mindre plads i helheden.
Indirekte opfordrer man til stor overfladiskhed i arbejdet med de enkelte komponenter i faget, og
ved hjælp af kanonkravet lægger man hindringer i vejen for en frodig og inspireret litteraturundervisning der kunne vise nye veje frem.
Skolehelheden
Endelig vil vi nævne at de meget præciserede krav til danskundervisningen efter vores mening spiller meget dårligt sammen med den øvrige reform. De gør det meget sværere at komme ind i de frugtbare samarbejder som man vist nok ellers ser for sig som noget af det værdifulde ved det gymnasium der er på vej.
På vegne af dansklærerne ved Stenløse Gymnasium og Hf,
Claus Westh
3. oktober 2004
Opbakning til Stenløse
Vægtning af sprog, litteratur og medier
Dansklærerne ved Stenløse Gymnasium har udtrykt bekymring ved forholdstallene 2:3:1 i kernestoffet. Det sproglige bør ses i tekstlæsningen og i arbejdet med medierne. Samtidig gør man opmærksom på at det kan være vanskeligt at få en række af de særligt sproglige områder til at fungere i praksis.
Dansklærerne på Bornholms Gymnasium har tidligere udtrykt, at vi ser positivt på styrkelsen af det sproglige. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen principiel uenighed mellem os og Stenløse. Vi har netop understreget betydningen af, at faget opfattes som en helhed. Derfor er de synspunkter vi fremsætter på eksamen helt på linje med Stenløse, når man her siger: ”Hvad vi kunne forestille os var at der ved de enkelte eksamensspørgsmål indgik et sprogligt aspekt i helhedsbehandlingen af spørgsmålet.”
Afklaringen af hvordan eksamensspørgsmål skal udformes i fremtiden vil være en væsentlig strømpil for om faget atomiseres eller kan leve op til læreplanens formulering: ”I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde., idet indsigt i sprogets opbygning, funktion og historie udnyttes som et grundlag for den nuancerede og veldokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering af tekster”.
Ivar Lærkesen
6. oktober 2004
Tid nok?
Kære Ulrik Herskind
Jeg hører til dem, der har hilst fornyelsen med det sproglige kernestof velkommen, ligeså det tværfaglige, som så bl.a. er blevet til Almen Sprogforståelse (med sprogfagene) og periodeoverblik (med historie). Fokus på mundtlig fremlæggelse har jeg også hele tiden ment var tiltrængt.
Jeg har også været overbevist om, at man i de nye læreplaner ville tage højde for den tid, som afviklingen af retorisk træning tager - og ligeså for 'udklækningstiden' oppe i elevernes hoveder, sådan at vi ikke endnu en gang skulle ud i kreativ bogføring. Men det har jeg svært ved at se er sket.
Så …hvad er det lige, der …for alvor! …er taget ud, og som skal gøre det muligt tidsmæssigt at nå alt det, vi plejer at læse (af litteratur - jf. alle de obligatoriske perioder og genrer, og nu også kanonen - og mediestof) PLUS DET NYE? Det hjælper jo ikke at sige: jamen, nu skal der 'kun' læses i 'nedslag', når de nedslag så alligevel bliver til det, vi altid har gjort MHT DEN GAMLE LITTERATUR. Hvilket stof er det, der bliver 'taberen', når tiden bliver knap? Eller hvem? Det kunne være eleven, der bliver kørt over i fuld fart. Men det må vi selvfølgelig heller ikke:)
Margit Andersen 28. september 2004
Vægtning af sprog, litteratur og medier
På Bornholms Gymnasieum har vi i dag drøftet den ny læreplan. Som helhed synes vi at der er kommet et godt resultat ud af arbejdet med læreplanen. Styrkelsen af det sproglige og mediemæssige område opfatter vi som en styrke. Men vi er noget uklare om hvordan 4.2 Prøveformer skal forstås, når det hedder: "Hvert eksamensspørgsmål skal tage udgangspunkt i et af fagets tre stofområder. Spørgsmålene fordeles på stofområderne, så de skønsmæssigt indgår med vægt 2:3:1."
Som vi opfatter den første sætning kunne man forestille sig f.eks. litterære eksamensspørgsmål som peger ud mod sprog/medier. Men den sidste sætning kunne læses således, at der skal laves spørgsmål som er enten sproglige, litterære eller mediemæssige.
Andre steder i læreplanen fremhæves samspillet mellem de tre områder. Vi går ud fra, at dette også gælder ved eksamen; men det ville være interessant at få kastet lidt mere lys over, hvordan eksamensspørgsmål tænkes sammensat under den ny ordning.
Ivar Lærkesen
Rønne 27.september
Ambitiøs læreplan
Af opklarende spørgsmål har jeg et enkelt: Når der står 'herunder' i læreplanen, er de følgende punkter så obligatoriske eller skal de forstås som forslag?
Med venlig hilsen, June Horup.
22. september 2004
Præcisering fra fagkonsulenten
Når der står 'herunder' i læreplanen, er de følgende punkter så obligatoriske eller skal de forstås som forslag?
Spørgsmålet sigter bl.a. til de første pinde under 'Det litterære stofområde' under 'Kernestof', og svaret er, at de størrelser, der nævnes efter 'herunder', er obligatoriske. Det er fx obligatorisk, at der blandt tekster fra 1700-tallet indgår tekster fra oplysningstiden.
Med venlig hilsen
Ulrik Herskind
26. september 2004
