Dansk i Grønland - fagbilag

(4. udkast, 29. januar 2003)

1. Identitet og formål
Dansk som andetsprog er både et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Blandt fremmedsprogene indtager dansk som andetsprog en særstilling, dels i kraft af dets plads i folkeskolen, dels fordi den gymnasiale uddannelse er dansksproget og endelig i kraft af sprogets centrale placering i elevernes videregående uddannelser. Der er alt i alt tale om en så omfattende og tæt kontakt med sproget, at det som mundtligt udtryksmiddel placerer sig et sted mellem modersmål og fremmedsprog. Det er centralt, at sprog, litteratur og kultur behandles som snævert forbundne størrelse.

2. Undervisningsmål

Generelle mål for det sproglige arbejde

• eleverne udvikler deres lyst og evne til at bruge det danske sprog mundtligt og skriftligt og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse
• eleverne demonstrerer en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, aktivt såvel som passivt
• eleverne benytter en genkendelig, accepteret udtale af dansk
• eleverne skal have færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion

Mål for tekstlæsningen:

• eleverne bliver i stand til at reflektere over ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og kultur og den verden, de møder i dansksprogede tekster
• eleverne udvikler deres lyst og evne til at opleve digtning og andre udtryksformer på dansk og skærper deres æstetiske opmærksomhed
• eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere tekster
• eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere massekommunikative udtryksformer
• eleverne opnår færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen
• at eleverne gennem arbejdet med teksterne opnår indsigt i og viden om væsentlige sider af dansk kultur, historie og samfundsliv
• at eleverne bliver i stand til at tilegne sig og formulere principielle og teoretiske overvejelser på dansk i tilknytning til arbejdet med tekster
• eleverne kan anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder

Mål for det skriftlige arbejde:
Den skriftlige undervisning har til opgave at give eleverne

• et bevidst forhold til faserne i skrivearbejde
• erfaringer med at tænke, erkende og formidle gennem skrivning
• erfaringer med projektarbejde
• færdighed i at anvende forskellige fremstillingsformer
• færdighed i at meddele sig informativt om sagsforhold
• færdighed i at formulere sig personligt om erfaringer og synspunkter
• evne til at indsamle og sortere materiale i trykt eller elektronisk form

Mål for det mundtlige arbejde:
I arbejdet med det mundtlige udtryk skal elevernes mundtlige fremstillingsevne opøves. Eleverne skal kunne 

referere, fortælle, læse op og holde oplæg

• fremstille og redegøre for tolkninger, synspunkter og sagsforhold
• deltage i fri eller emnestyret samtale og diskussion

3. Undervisningen
Fagets centrale genstandsområde er dansksprogede tekster, digteriske såvel som alment formidlende, men også andre sproglige udtryksformer og kultur- og kunsthistorie i bredere forstand indgår i faget.

Tekstlæsningen har et omfang af 200 - 300 sider, hvortil kommer 5 værker. Et af værkerne kan læses ekstensivt.

Fagets kategorier er sproglige emner, litterære emner og skriftligt arbejde; disse elementer fordeles skønsmæssigt i forholdet 1:1:1.

Sproglige emner
I de sproglige emner arbejdes med ordforråd, grammatik og sprogbrugsanalyse som selvstændige undervisningsforløb. Mindst et sprogligt emne skal omfatte massekommunikation.

Litterære emner
Et litterært emne er en periode, et forfatterskab, en genre eller et tema. Der læses mindst fem litterære emner. Mindst to skal være perioder, heraf mindst én før 1870. Mindst et emne består af tekster fra nyeste tid. Læsning af perioder og nyeste tid skal sættes ind i en litteraturhistorisk sammenhæng. Grønlandsk og fremmedsproget litteratur i dansk oversættelse kan indgå i alle emner.

Værker
Der læses mindst fem værker.
Som en del af arbejdet med de sproglige emner læses mindst ét værk.
Som en del af arbejdet med de litterære emner læses mindst fire værker, hvoraf de tre skal vælges inden for de litterære hovedformer: Roman, drama, digtsamling, novellesamling, mens ét kan være helheder af tilsvarende størrelse inden for andre genrer eller udtryksformer. Mindst ét af værkerne skal knyttes til periodelæsningen, mindst ét skal ligge før 1900, og mindst ét skal være fra nyeste tid, defineret som de sidste fyrre år.

Det skriftlige arbejde
Det skriftlige arbejde består af individuelt arbejde samt projektarbejde.

I 1. GU samles en del af den skriftlige undervisning i et skriftligt basiskursus omfattende grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen. Kurset skal være af et omfang på 10-15 timer og være afholdt afholdt inden juleferien.

I løbet af 1. semester af 1. GU introduceres den projektorienterede arbejdsform, og der afholdes et introduktionskursus i projektarbejde, hvortil der afsættes 10-15 timer. I 2. semester i 1. GU skrives en projektrapport. I 2.GU skrives 2 projektrapporter, og i 3.GU skrives en projektrapport. I det skriftlige arbejde skal eleverne afprøve og udvikle forskellige skriveformer. Det skriftlige arbejde kan knyttes til de sproglige og litterære emner, men bør også indgå som et selvstændigt element i undervisningen.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 24-30 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen. En projektrapport svarer for hver elev til 2 besvarelser af eksamenstypen.

I slutningen af 1. GU skriver elever med grønlandsk B en større opgave, danskopgaven. Besvarelsen skal have et omfang på 6-8 maskinskrevne sider.

4. Eksamen

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Den mundtlige prøve Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres ( inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Eksamensopgivelserne er hele det læste stof. Eksamenspensum for selvstuderende er de fem værker (fordelt som angivet ovenfor) samt tekster i et omfang af 300 normalsider, hvor ingen tekst kan tælle for mere end fem sider. Heraf udgør:
Tekster knyttet til det sproglige arbejde 75 sider
Periodelæsning 75 sider
Nyeste tid 75 sider
Øvrige læsning 75 sider

Som baggrund for tekstlæsningen opgiver selvstuderende endvidere sekundærlitteratur af et omfang på mindst 100 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på 20 sider.

Der prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 6 normalsider. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår samt ordforklaringer og ved brudstykker eventuelt et kort resumé. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i det opgivne pensum.

På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af af eksaminationen oplæser eksaminanden et mindre tekststykke på dansk. Eksaminationen skal vise eksaminandens evne til sprogiagttagelse og evne til at fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i relation til eksamensopgivelser og i et større perspektiv.

Bedømmelseskriterier (mundtlig prøve)
I bedømmelsen af den mundtlige eksamenspræstation indgår, ud over tekstens/teksternes sværhedsgrad, momenter som eksaminandens

• evne til sprogiagttagelse
• detaljerede forståelse af tekstens/teksternes indhold
• evne til at karakterisere også tekstens form
• evne til at perspektivere til mindst ét af de emner, der indgår i eksamenspensum
• evne til at anvende fagets grundlæggende metoder
• evne til at gå i dialog med eksaminator og evt. censor
• evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse
• hele ordforråd og abstraktionsevne
• evne til at udtrykke sig nuanceret, klart og forståeligt på dansk
  I bedømmelsen vægtes eksaminandens evne til sprogiagttagelse med ca. en fjerdedel.
  Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Den skriftlige prøve

Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 6 timer. I de første 1 ½ time arbejdes der gruppevis med materialet, og der må tages notater. Derefter besvarer eksaminanden opgaven individuelt. Eksaminanden skal vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale. Billedmateriale kan indgå.

Bedømmelseskriterier (skriftlig prøve)

• emnebehandling
• det sproglige
• struktur og formidling
• selvstændighed, viden og originalitet

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.