Til rektorerne og dansklærerne i Grønland

Hermed fremsendes en lettere justeret version af fagbilaget for Dansk i Grønland. Justeringen er sket i forlængelse af seminaret i august måned 2002 og er ikke udtryk for egentlige indholdsmæssige ændringer, men for en mere hensigtsmæssig strukturering af teksten samt nogle præciserende indholdsmæssige formuleringer. I det følgende foretages dels en motiverende redegørelse for de vigtigste ændringer, dels en præcisering af krav og vurderingskriterier ved den mundtlige og den skriftlige eksamen.

En af hensigterne med revisionen er en tydeligere dispositorisk skelnen mellem mål og indhold i fagbilaget. Således at målene for undervisningen (Generelle mål for det sproglige arbejde, Mål for tekstlæsningen, Mål for det skriftlige arbejde og Mål for det mundtlige arbejde) og undervisningens indhold (Sproglige emner, Litterære emner og Det skriftlige arbejde) beskrives hver for sig. Man vil derfor se en mindre omrokering af de afsnit der indeholder disse målformuleringer.

En anden justering, der er foretaget, vedrører vægtningen af den sproglige dimension ved den mundtlige eksamen. I den oprindelige version var det et krav, at den sproglige dimension bør udgøre ca. en fjerdedel af eksaminationstiden og indgå i bedømmelsen med en tilsvarende vægt. Kravet om en tidsmæssig skelnen mellem beskæftigelsen med en sproglig del og en litterær del af eksaminationen skønnes uhensigtsmæssig og ikke i overensstemmelse med et af forsøgets vigtigste intentioner, integrationen af det sproglige i tekstlæsningen. I den justerede version er beskrivelsen af vægtningen af den sproglige dimension i tekstlæsningen derfor ændret til følgende formulering: I bedømmelsen vægtes eksaminandens evne til sprogiagttagelse med ca. en fjerdedel. Der er således ikke ændret i det forhold, at sprogiagttagelsen prioriteres med en vis vægt i vurderingskriterierne, ca. ¼, og således altså bør indgå med en tilsvarende vægt i eksaminationen, men der stilles ikke krav om et tidsmæssigt regnskab for, hvornår der analyseres sprogligt, og hvornår der analyseres litterært.

Udover sprogiagttagelsen indgår, som det fremgår af fagbilaget, andre sproglige kriterier, som fx en perspektivering til et evt. sprogligt emne samt eksaminandens ordforråd og sproglige udtryksevne. Der er ikke mellem disse, eller mellem de øvrige vurderingskriterier, foretaget en prioriteret vægtning, og dette skønnes heller ikke hensigtsmæssigt. Men kravet om den eksplicitte vægtning af sprogiagttagelsen skal sikre, at den betragtelige del af undervisningen, der omhandler arbejdet med det sproglige, tilgodeses i evalueringen ved eksamen.

Ved den skriftlige prøve skal eksaminanderne demonstrere deres skrivefærdigheder i forbindelse med behandlingen af et forelagt tekstmateriale. I bedømmelseskriterierne for den skriftlige prøve indgår derfor emnebehandlingen som et ud af i alt fire delkriterier (se fagbilag s. 5). Da arbejdet med det sproglige i faget står meget centralt, kan flere af opgaveformuleringerne i eksamenshæftet stille krav om en redegørelse for konkrete sproglige træk i tekstmaterialet. Opgavekommissionen finder det ikke formålstjenligt at opstille eksplicitte procenttal for vægtningen af enkeltkravene i de enkelte opgaveformuleringer, men det må understreges, at en kun delvist besvaret opgaveformulering i en stil, hvor eksaminanden fx har undladt redegørelsen for sproglige træk i en tekst, hvor en sådan kræves, bør få væsentlig betydning for bedømmelsen.

Med venlig hilsen

Ulrik Herskind