IT og ophavsret
Husk at undersøge om det materiale som du har fundet på nettet er til fri anvendelse! I forbindelse med arbejdet i faget design, er det nødvendigt at du sikrer dig at du ret til at bruge software, skrifttyper, links eller billeder.
Fagområder
Mange aviser, institutioner m.v. giver adgang til informationer og samlinger på Internet, der kan bruges i design undervisningen.
Hvis man ønsker at benytte informationer, der ligger på Internettet skal man undersøge til hvilken brug, der er givet tilladelse. Ønsker man at gøre brug af informationerne ud over det formål, der er angivet, må man indhente samtykke fra rettighedshaverne og træffe aftaler om evt. betaling.
På lignende måde udgiver nogle firmaer billede/clip-art CD-Rommer, hvor køberne frit kan benytte motiverne. Disse billeder er imidlertid at betragte som undtagelser - hovedreglen er stadig, at man skal spørge ophavsmanden om lov, før man kopierer og bearbejder billederne - internet eller ej!
Nogle skrifttyper er lagt ud på Internettet af ophavsmænd, der samtidig udtrykkeligt giver deres samtykke til, at folk bruger skrifttyperne, som de lyster. Se nedenstående links til gratis skrifttyper.
Nogle skrifttyper anses for at være resultatet af en uafhængig og original kunstnerisk indsats, og må derfor ikke anvendes uden samtykke fra designeren.
Andre skrifttyper f.eks postscript fonte, som bliver brugt i forbindelse af trykt materiale, skal være købt af reklamebureaut før de kan bruges.
Links og deep links
Det er tilladt at henvise og linke til billeder fra andre sider hvor ophavretten er afklaret. Der skal være tydelig kildeangivelse.
Der findes endnu ikke konkret lovgivning eller helt principielle domme om linking som sådan. Men i de senere år har der imidlertid været debatter og retssager om, hvordan og hvornår man kan deep linke, dvs. linke direkte fra ens eget site til en underside på en andens website.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

