Fagkonsulenten
Design kan indgå i flerfaglige studieretningsopgaver, i flerfaglige hf opgaver og i enkeltfaglige hf-opgaver. I kan være censor for opgaver lavet af hf, hhx, htx og stx eksaminander. Herfor og fordi de flerfaglige opgaver er et nyt fænomen for en del af de involverede, bør I, censorer træde varsomt frem, og være i stand til at bedømme opgaverne ud fra de betingelser, eksaminanden har arbejdet under.
En studieretningsopgave (stx, htx, hhx) tager sit udviklings-udgangspunkt i et fag på A niveau, som aldrig vil forsvinde helt. Dog kan et B niveau blive til opgavens hovedfag. Et C niveau fag bliver aldrig alene et hovedfag. Der kan optræde flere hovedfag i en opgave.
En hf-opgave kan skrives i et fag på mindst B niveau eller flere (herunder fag på C-niveau). I flerfaglige opgaver kan et fag (på mindst B – niveau) opfattes som hovedfag.
Design-B kan altså være opgavens omdrejningspunkt. Her må forventes at eksaminanden beskæftiger sig med noget designfagligt, som ligger ud over undervisningen i øvrigt.
Hvis design ikke er et hovedfag, skal de bemærkninger som er designfaglige, afspejle fagets niveau. Disse bemærkninger bør være en naturlig del af opgaven. Det er ikke mening at eksaminanden skal lave kromspring for at afbalancere opgaven. Hvis det designfaglige skønnes at eksaminandens bemærkning af det ene eller det andet kunne have været på et højere niveau uden at forcere opgaven, er det ikke så godt. Hvis niveauet er tilfredsstillende, men design ikke fylder meget i opgaven, er det – set med design-censor briller på – fint. Selvsagt er de nye læreplaner udgangspunktet for opgaverne.
Ud over de normale krav til en god opgave og vores egen faglighed, bliver vi konfronteret med en anden fags faglighed. Her må vi tro og stole på, at eksaminatoren spiller spillet efter reglerne. Der forventes ikke at vi kan gå ind i faglig vurdering af dele af opgaven, som har med et andet fag at gøre.
Jeg anbefaler, at I læser vejledningen til de skriftlige prøver. I kan, som sagt, være censor på stx, htx og hhx opgaver, men lovgivningen og vejledningen vedr. studieretningsopgaven er stort set identisk. Htx-eksaminander får dog kun 30 timer til at skrive opgaven, mens hhx og stx eksaminander får 50 time.
Mart Tiemensma
Bilag
Herunder uddrag af vejledninger stx, htx, hhx + vejledning hf.
Studieretningsprojektet – Htx (Hhx Stx)
Vejledning
Oktober 2007
Vejledning Studieprojektopgave.
3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag der indgår i studieretningsprojektet.
Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold:
– Overensstemmelsen mellem besvarelsen og opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne
– Eksaminandens udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering og perspektivering af relevant fagligt stof
– Problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet samt formidlingen af stoffet.
3.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk.
3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.
Ved bedømmelsen af besvarelsen anlægges en helhedsvurdering, hvilket indebærer, at man ikke kan tage ét element ud og lade det være afgørende for karakterfastsættelsen, ligesom man heller ikke på forhånd kan udarbejde en fast vægtfordeling mellem forskellige elementer i opgaveformuleringen.
Finder censor, at en opgaveformulering er utilfredsstillende, må det ikke gå ud over eleven. Der skal i stedet ske henvendelse til rektor på elevens skole, jf. Eksamensbekendtgørelsens § 28, stk. 4.
I bedømmelsen af besvarelsen indgår de i pkt. 3.1 beskrevne elementer, hvis indbyrdes vægt som nævnt nødvendigvis vil variere. Dog skal fremtrædelsesformen og kvaliteten af den sproglige fremstilling altid indgå - uanset hvilke fag projektet er udarbejdet i.
Dertil kommer, at der ved bedømmelsen overordnet set skal anlægges et realistisk niveau, der afspejler uddannelsens karakter af gymnasial ungdomsuddannelse, og som medtænker den tid og det materiale, eleverne har haft til rådighed.
…….
Ved bedømmelse af besvarelser, hvori der indgår eksperimentelt arbejde, skal der tages hensyn til, hvordan det eksperimentelle arbejde inddrages. Besvarelsen må som helhed bedømmes ud fra en realistisk vurdering af den tid, som eleven har haft til at udarbejde den.
Skolen fastsætter retningslinjer om praktiske og proceduremæssige forhold ved afholdelse af prøven, jf. Eksamensbekendtgørelsen, og fastsætter som led heri en frist for censurens afslutning, så censor får rimelig tid til at bedømme besvarelserne. Ved afsendelse af besvarelserne til censorerne meddeler rektor denne frist. Umiddelbart efter, at skolen har indberettet elevernes valg af fag i studieretningsprojektet til Ministeriet for Børn og Undervisning, foretager ministeriet allokering af censorer og meddeler skolen, hvilket fag censor repræsenterer for den enkelte elev. Når der på et studieretningsprojekt er flere vejledere, udpeger skolen herefter en kontaktperson blandt disse vejledere, således at censor og kontaktperson repræsenterer hvert sit fag.
Censor bør hurtigt efter modtagelsen af besvarelserne sætte sig i forbindelse med kontaktpersonerne for at aftale tidspunkt for karakterfastsættelsen. Dette tidspunkt skal ligge i så god tid før fristens udløb, at der er mulighed for at genoverveje de enkelte karakterer, hvis der ikke opnås enighed i første omgang.
Før det aftalte tidspunkt for karakterfastsættelse, samtaler vejlederne om opgaven og formulerer et udkast til karakterniveau.
Når vejleder og censor er blevet enige om en karakter, må alle være indstillet på at stå inde for den og loyalt argumentere for den over for eleven. Både censor og kontaktperson underskriver karakterlisten.
Kan vejleder(e) eller censor ikke blive enige, henvises til bestemmelsen i § 15 i bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om Karakterskala og anden bedømmelse.
Bedømmelsen af studieretningsprojekterne skal være afsluttet inden for den af rektor fastsatte frist. Herefter kan karaktererne meddeles. Rektor fastsætter proceduren for meddelelse af karaktererne og orienterer om elevernes muligheder for at klage. Det anbefales, at vejlederne har en aktiv rolle i denne forbindelse, således eleven har mulighed for at få en begrundelse for bedømmelsen.
Den større skriftlige opgave – Hf2 og HfE
Vejledning
Oktober 2006
7. Bedømmelse
7.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven.
7.2 Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på nedenstående forhold:
– om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav
– om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet
– om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen
– om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående
– om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang
– om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation
– om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende
– om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen
– om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven.
7.3 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis opgaven var skrevet på dansk.
7.4 Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Ved bedømmelsen af opgaven anlægges en helhedsvurdering, hvilket indebærer, at man ikke kan tage ét element ud og lade det være afgørende for karakterfastsættelsen, ligesom man heller ikke på forhånd kan udarbejde en fast vægtfordeling mellem de forskellige opgaveelementer.
I bedømmelsen indgår de i pkt. 7.2 beskrevne elementer, hvis indbyrdes vægt som nævnt nødven-digvis vil variere. Dog skal fremtrædelsesformen og kvaliteten af den sproglige fremstilling altid indgå - uanset hvilke(t) fag opgaven er skrevet i.
At besvarelsen er udarbejdet på fremmedsprog, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.
Ved bedømmelse af flerfaglige dansksprogede besvarelser, hvor et fremmedsprog indgår, skal der inddrages fremmedsproget kildemateriale. Hvis der citeres fra det pågældende materiale, gøres det på det fremmede sprog. For enkeltfaglige større skriftlige opgaver i fremmedsprog skal hele det benyttede primære kildemateriale normalt være på det fremmede sprog. Hvis en besvarelse i et fremmedsprog udelukkende har benyttet en dansk tekst (evt. den danske oversættelse af en frem-medsproget tekst) som primær kilde, er der tale om en utilfredsstillende besvarelse.
Ved bedømmelsen af en besvarelse, hvori der indgår fag fra faggrupperne, fx historie (B) og samfundsfag (C), er det de enkeltfaglige mål for disse fag, fx de enkeltfaglige mål for historie (B) og samfundsfag (C), der lægges til grund. De enkeltfaglige mål for faggruppernes fag findes i hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.
8
Ved bedømmelse af besvarelser, hvori der indgår eksperimentelt arbejde, skal der tages hensyn til, hvordan det eksperimentelle arbejde inddrages. Besvarelsen må som helhed bedømmes ud fra en realistisk vurdering af den tid, som kursisten har haft til at skrive den.
Dertil kommer, at der ved bedømmelsen overordnet set skal anlægges et realistisk niveau, der af-spejler uddannelsens karakter af gymnasial ungdomsuddannelse, og som medtænker den tid og det materiale, kursisterne har haft til rådighed.
Rektor/forstander fastsætter i overensstemmelse med ministeriets regler en frist for censurens af-slutning. Ved afsendelse af opgavebesvarelserne til censorerne meddeler rektor/forstander denne frist.
Der må ikke skrives i opgavebesvarelsen.
Censor bør hurtigt efter modtagelsen af opgavebesvarelserne kontakte vejlederen for at aftale tids-punkt for karakterfastsættelsen. Dette tidspunkt skal ligge i så god tid før fristens udløb, at der er mulighed for at genoverveje karakteren, hvis der ikke opnås enighed i første omgang.
Ved flerfaglige besvarelser vil der ofte være flere vejledere. I tiden op til opgaveugen beslutter vejlederne, hvem der skal stå som kontaktperson på karakterlisten, der skal fremsendes til censor, og meddeler dette til kurset. Censor bør normalt kun konferere med én vejleder. Før det aftalte tidspunkt for karakterfastsættelse, samtaler vejlederne om opgaven, og formulerer et udkast til karakterniveau.
Når vejleder og censor er blevet enige om en karakter, må alle være indstillet på at stå inde for den og loyalt argumentere for den over for kursisten. Kan vejleder(e) og censor ikke blive enige hen-vises til bestemmelsen i § 14 i bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

