• IndholdStudieretningsopgaver og -projekter - STX
Dramafaget kan sagtens indgå i studieretningsopgaven i 2.g og studieretningsprojektet i 3.g. Herunder vil med tiden kunne findes ideer til hvilke fag dramatik kunne indgå i eksamensopgaver og -projekter med. Hvis du selv har erfaringer med nogle opgaver, kan du dele ideerne ved at skrive til redaktøren.
Studieretningsopgaver og -projekter - STX
Klik på disse link for at se de officielle bekendtgørelser og vejledninger:
Vejledning til Studieretningsprojektet i STX (pdf-fil)
Andre sider om studieretningsprojekter og anden tværfaglighed:
EMU-side om studieretningsprojektet (med eksempler på tværfaglige emner)
EMU dramatik underside om eksamensprojekt i HF (med eksempler på tværfaglige emner)
EMU-side med råd og vink til opbygningen af SRO
EMU-side med råd og vink til opbygningen af SRP
Herunder findes ideér til studieretningsopgaver og -projekter (se evt. også under Eksamensprojekt i HF for at få inspiration til fagsammensætning):
| Fag: |
|
|
Engelsk og Dramatik
|
Område: Absurd teater og Beckett • Der ønskes en kort redegørelse og karakteristik af det absurde teater. • Ud fra et selvvalgt uddrag ønskes en analyse og fortolkning af Samuels Becketts Waiting for Godot samt en sammenligning mellem teksten og iscenesættelse af det pågældende uddrag i filmversion fra december 2000, instrueret af Michael Lindsay-Hogg • Sluttelig ønskes en vurdering af det aburde teaters indvirkning på senere litteratur og dramatik.
|
|
Engelsk og Dramatik
|
Område: Moderne engelsk komedie • Der ønskes en redegørelse for den dramaturgiske struktur i Ben Eltons skuespil Silly Cow samt en karakteristik af stykkets genre. • Efterfølgende ønskes en analyse og fortolkning af stykket med særlig henblik på brugen af ironi (se vedlagte definition af ironi) • Sluttelig ønskes et bud på en iscenesættelse af et selvvalgt uddrag af stykket, især med fokus på brugen af ironi og den spillestil dette medfører.
|
|
Musik og Dramatik
|
Område: Stephen Sondheim og den gennemkomponerede musical • Der ønskes en kort præsentation af handlingen og strukturen i Stephen Sondheims og James Lapines Into the Woods fra 1990, idet du sammenligner med konventionerne for den klassiske Broadway musical (amerikansk musical i 1950’erne). • Ud fra en analyse af Åbningsnummeret (ca. de første 15 minutter) bedes du påvise hvorledes Stephen Sondheim musikalsk karakteriserer sine karakterer (især Askepot, Bageren, Rødhætte, Jack, Heksen). • Derefter bedes du udvælge én af karaktererne og vurdere hvordan denne karakter musikalsk og dramaturgisk udvikler sig igennem musicalen.
|
|
Musik og Dramatik
|
Område: Mozart og commedia dell’arte
• Der ønskes en kort redegørelse for commedia dell’arte traditionen samt en kort redegørelse for opera buffo genren (den komiske opera) på W. A. Mozarts tid. • Med udgangspunkt i instruktøren Peter Sellars’ filmversion af W. A. Mozarts opera Figaros Bryllup fra 1990 ønskes en analyse af 1. akt, 1. scene og 2. akt, 3. scene, hvor du bedes påvise hvorledes komponisten Mozart og instruktøren Sellars arbejder med humorens som virkemiddel. Dette især med henblik på brug af commedia dell’arte traditionen. • Sluttelig bedes du generelt vurdere hvor godt du synes, det er lykkedes Mozart og Sellars iscenesætte Beaumarchais’ historie – musikalsk og dramaturgisk.
|