Del med…
”ENGELSK I CYBERSPACE” v/lektor Rita Houmann, Randers Statsskole
En side med en artikel om diverse elektroniske tavler. Artiklen kan også hentes i sin helhed i pdf-format.
Elektroniske tavler
Om
IT og fagligheden i engelsk (kan hentes i pdf-format her)
- I 1997 havde 8% af alle danske husstande internetopkobling, og denne udvikling er nærmest eksploderet, sådan at 85% af alle danske husstande i 2008 havde netadgang. Internettet har i denne periode udviklet sig til at være et brugerstyret, socialt medie, hvor brugerne nærmest dagligt uploader private videoer, billeder og lægger op til debat via blogs om tidens små som store emner.
- Imidlertid har denne overvældende IT-interesse ikke ramt de danske klasseværelser på anden måde, end at man har anskaffet en del isenkram dvs. pc’ere og elektroniske tavler til skolerne. Man har ikke i nævneværdig grad udnyttet den fascination og de erfaringer, som eleverne kommer med omkring brugen af IT fra deres hjem/hverdag i en faglig sammenhæng.
- Undervisningen og de pædagogiske metoder er stadig ret traditionelle, og dette gør sig også gældende for klasseværelsets fysiske indretning med bordopstillingen, tavlens placering og lærer-elevrollerne. Der er simpelthen bare blevet sat strøm til den gamle kridttavle med indførelsen af den elektroniske tavle. Man opfatter stadig mere eller mindre undervisning som en læreproces, hvor læreren er omdrejningspunktet for al aktivitet i klasseværelset eller fungerer som en form for gate keeper, der bestemmer, hvilken viden, der slipper igennem klasseværelsets mure.
- Ansvaret for undervisningen er indiskutabelt altid lærerens; men man kan skabe læringsprocesser, der engagerer og forpligter eleverne til at deltage, og som bevirker, at eleverne føler medejerskab til tavlebrugen. En interaktiv web-eller mediedidaktik skabes imidlertid ikke fra den ene dag til den anden. Den skal forankres i det pågældende fags metoder og anvendes på stofområder, hvor de interaktive medier udvider lærerens pædagogiske værktøjskasse.
- Kort sagt, hvordan kan værktøjerne i den interaktive tavles software anvendes, så det faglige udbytte øges?
Læs mere om IT og fagligheden i engelsk (kan hentes i pdf-format her)…
Denne artikels indhold
Den følgende artikel vil dels forsøge at formulere et svar på dette spørgsmål og dels koncentrere sig om at formidle noget af den nytænkning omkring, i dette tilfælde, engelskfaget, som tilstedeværel-sen af en elektronisk tavle i ens klasseværelse kan medføre. Som det vil fremgå, er de følgende undervisningseksempler baseret på e-tekster, som er nyudviklet multimedialt undervisnings-materiale fra ClassBooks’ engelske antologier beregnet direkte til brug på den interaktive tavle i den pågældende tavles software (pt. til 3 tavletyper: SMART Boardet, Mindboardet og Activboardet). En antologi vil typisk indeholde: filmklip, animationer, tegneserier, billeder, og pædagogiske arbejdsspørgsmål, der sætter værktøjerne i tavlen i spil i tekstanalysen Alle tekster er indtalt af native speakers, og lydfilerne kan fjernes fra filen og sendes til elevernes mp3-afspillere/iPods. Lærer og elever er således IKKE afhængig af netadgang, mens der arbejdes med teksten. Alt, hvad der skal bruges i løbet af timen, ligger i den enkelte fil. (se nærmere på www.classbooks.dk)
På sporet af en mediepædagogik i engelsk
- De multi-mediale pædagogiske muligheder er utrolige, og den traditionelle rollefordeling i læringsrummet ændrer sig automatisk, når elevernes digitale viden sættes i spil. Eleverne har et indgående kendskab til diverse digitale medier/redskaber; men de kender ikke den pædagogiske brug af medierne. Her kan lærerens faglighed på frugtbar vis mødes med elevernes digitale kompetencer.
- Det specielle ved at inddrage IT i sin undervisning er, at man som lærer både skal mestre den tekniske, håndværksmæssige del af diverse IT-medier og forstå det enkelte medies særlige. kommunikationsmåde(r). Samtidig skal man have en klar opfattelse af sit fags substans (læs:kernefaglighed). Det er intet mindre end disse tre forudsætninger, der er den nødvendige ballast for at designe et læringsrum baseret på en mediepædagogik, som fokuserer på at styrke fagligheden i stedet for at sløre fagligheden for eleverne. Læreren skal derfor vide en del om mediernes didaktiske muligheder. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan det valgte medie kan understøtte de opstillede faglige mål. Men også spørgsmål om, hvad eleven skal lære, og hvordan undervisningen skal tilrettelægges, så eleven når de faglige mål, er nødvendige at medreflektere i organiseringen af læreprocessen. Mere om dette senere.
- I det følgende vil jeg prøve at skitsere den mediepædagogik, som jeg dagligt praktiserer på Randers Statsskole med den elektroniske tavle som medieplatform, og som på centrale punkter er væsensforskellig fra tavlekridt-tidens pædagogik.
Det elektroniske klasseværelse
Sådan ser mit elektroniske klasseværelse ud:
Den elektroniske tavle er platformen, som forener alle medier i sig, og udgør omdrejningspunktet for min undervisning. Jeg har derudover et dokumentkamera, som er en avanceret scanner, der kan overføre alt, (og jeg mener ALT lige fra naturalier, bøger, avisartikler og til nøgleknipper), hvad man placerer på dokumentkameraets plade som billede til boardet, og herefter kan der arbejdes på billedet med noter etc.
Desuden bruger jeg et GRATIS fjernundervisningsprogram kaldet LinQ, som er elevdelen af programmet, og som eleven skal downloade fra nettet til sin pc. På lærerpc’en skal programmets styrende del kaldet Mobile Device Manager være installeret. Læreren åbner ved timens begyndelse for Mobile Device Manager, og nu kan eleverne ved at skrive min pc’s IP-adresse ind (se foto) udbede sig en session på boardet, dvs. elevskærm-billedet bliver til klassens skærmbillede på den elektroniske tavle. Eleven går nu til boardet, eller bliver siddende på sin plads, og forklarer, hvorfor han gerne ville delagtiggøre sine klassekammerater i sit arbejde.
- Sync (eller alternativt NetOp School) er et mere avanceret fjernundervisningsprogram, som man kan købe til boardet, og som tillader avancerede samarbejdsmuligheder eleverne imellem. Nogle lærere vil nok også være begejstret for den funktion i programmet, hvor man kan lukke for alle programmer/aktiviteter (læs:Facebook) på elevens pc og få dem til at koncentrere sig om det, der sker på boardet.
- Den lille elektroniske skriveplade (a slate) forbindes via BLUETOOTH med den elektroniske tavle, således at man siddende fra sin plads i klassen kan styre boardet: skrive notater, markere ord/ sætninger med diverse farver, vælge ny side, klippe, viske etc. En god måde at få generte elever i spil er ved simpelthen at give dem pladen og få dem til at strege en interessant sætning over eller markere en vanskelig glose/udtryk. Ligeledes kan man selv placere sig i klassen og derfra skriftligt og synligt for alle kommentere elevarbejde ved boardet.
Brugen af mobiltelefon som fagligt værktøj - Klik her for at høre elevinterview
Mobiltelefonen inddrages i mange situationer. Man kan bede eleverne sende en SMS, der relaterer til netop gennemgået stof og således viser elevforståelsen, eller man kan sammenligne SMS-mediets sprogkoder/kommunikation med andre mediers kommunikationsformer.
Elever kan optage interviews med hinanden via deres mobiltelefoner og sende det til lærerens pc og derefter overføre lydfilerne til boardet. En diskussion baseret på det interview, man vælger at fokusere på, foldes efterfølgende ud med deltagelse af hele klassen. Elever kan tage billeder af situationen, der således også erindres visuelt.
Det pædagogiske design bag interviewet med skolens udvekslingsstudent Jacqueline Irvine fra Australien om ABORTION var følgende:
- Klassen havde hørt en sang "Unborn Child" og gennemgået teksten på vanlig vis på boardet.
- Herefter blev der i fællesskab udarbejdet 5 spørgsmål, som klassen ville stille Jacqueline under interviewet.
- En elev blev valgt til at stille klassens spørgsmål.
- En anden elev optog interviewet på sin iPhone, og der blev taget billeder af situationen af et par elever.
- Alt blev bagefter sendt til min pc, og vi kunne nu alle høre interviewet og diskutere Jacquelines synspunkter.
- En nem måde at inddrage mobiltelefonen og dens funktioner til at lave en podcast.
- Ønsker man videooptagelse af interviewet, er man straks i gang med at lave en vodcast. Nogle elever oplever det dog som meget grænseoverskridende også at skulle filmes i situationen, hvor de interviewes, så jeg vil klart anbefale en podcast.
Ovenstående billede viser Tutku Karaca, der interviewer Jacqueline Irvine.
Det billede, vi brugte som udgangspunkt for diskussionen om abortion UNBORN BABY, der passede til sangen UNBORN BABY.
De 5 elevproducerede spørgsmål:
- How are the laws about abortion in Australia?
- Do teenagers often get an abortion in Australia
- How do the Australians look at abortion?
- Is there a difference between the white Australians' and the native Australians' view on the topic?
- What is your personal view of abortion?
Læs mere om Brugen af mobiltelefon som fagligt værktøj - Klik her for at høre elevinterview…
Medie-pædagogik
- Ovenstående foto viser LinQ og Mobile Device Manager-programmet i funktion med elever stående ved boardet, hvor de skriver notater (med blåt) på klassekammeratens lille historie om Mona Lisa. Synliggørelsen af den enkelte elevs arbejde på boardet er en stærk motivationsfaktor. Dette at kunne se sit eget bidrag og opleve, at det bliver genstand for klassens opmærksomhed giver ansvar for det kollektive udbytte af timen.
- De multi-mediale muligheder bevirker, at man på samme side/skærmbillede kan vise et filmklip, høre teksten blive læst op og se teksten. Desuden kan man nemt inddrage internettets ressourcer ved i forvejen at lægge links ind på siden. Dette giver et fantastisk flow i timerne, hvor man naturligt og ubesværet skifter mellem forskellige medier som led i undervisningens progression.
- Den elektroniske tavle overflødiggør således den fysiske undervisningsbog. Den digitaliserede tekst rummer så mange fordele for eleverne, at det traditionelle bogmedie kommer til kort. Man kan f.eks. selv ændre lay-outet på teksten, så det passer til ens syn ved at gøre bogstaverne større, og den hvide baggrund kan f.eks. gøres lysegrøn. Man kan skrive gloser og noter direkte ind på det relevante sted i teksten og gøre teksten interaktiv ved at lægge links ind i teksten.
- Det lille GRATIS oplæsningsprogram www.adgangforalle.dk kan anvendes, hvis man ønsker teksten læst op; men det mere professionelt udviklede oplæsningsprogram CD-ORD 7 (Emily) må stærkt anbefales. Den stigmatisering, læsesvage elever føler sig udsat for, fordi hele undervisningssystemet er orienteret mod den fysiske bog som formidler af viden, er det nu mulig at nedbryde: man (læs: alle) kan lytte sig til lektien.
Forberedelse af en multimedial lektion
Mit fokus i forberedelsessituationen er følgende opgave: Brug tavlens multi-medialitet til at formidle et fagligt stof fra forskellige vinkler for eleverne. Følgende spørgsmål ligger bag mit pædagogiske design af de undervisningseksempler, som følger nedenfor:
- Hvilke medier skal indgå i det pædagogiske design, og hvilke aktiviteter skal de understøtte?
- Hvordan får du fag-fagligheden understøttet multimedialt?
- Hvad skal der stå af "tekst" på tavlen?
- Vil du vise et filmklip?
- Har du lavet en podcast/vodcast/ppt/word/excel-regneark/etc?
- Vil du inddrage de sociale medier? (Facebook, Twitter, YouTube …)
- Er der virtuelle internetbaserede læringsressourcer/uv-materialer? • Vil du linke til relevante hjemmesider med læringsressourcer etc.?
- Hvordan er lærer-elevrollerne i formidlingen af/arbejdet med det faglige stof?
- Hvordan vil du efterfølgende evaluere på lektionen/dit forløb?
Læreren skal således træffe en række valg under tilrettelæggelsen af læringsprocessen. Dette kræver en didaktisk evne til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Samtidig skal læreren have indsigt i de valgte mediers læringsmuligheder.
Undervisningsdesign
Opskriften bag mit undervisningsdesign er, at læreren i god tid før timen sender det indscannede materiale/tekster til brug i forløbet/temaet/projektet til elevernes klassekonference som en samlet fil.
Vedhæftet teksterne er lærerens pædagogiske design af undervisningen: overordnede arbejdsspørgsmål/gruppearbejde/elev-læreroplæg. Arbejdsspørgsmålene sigter dels mod at få fokus på de faglige metoder/ fag-fagligheden dels mod at aktivere eleverne via brug af softwarens værktøjer og de IT-programmer, der er knyttet til den elektroniske tavle f.eks. LinQ og Mobile Device Manager.
Desuden bruges den lille elektroniske skriveplade/slate, som tillader eleverne at skrive direkte på boardet fra deres plads i klassen og dokumentkameraet, som lynhurtigt kan sætte elev/lærerbidrag i spil. Det giver spontanitet til timen. Eleverne forbereder sig via pc’en og kan som hjemmeforberedelse lytte til alle tekster via oplæsningsprogrammer. Alternativt kan man, når teksten har en separat lydfil, sende denne til eleven, og lade eleven lytte sig til en tekstforståelse og først se teksten i klasseværelset.
De nedenstående undervisningseksempler har, som nævnt, alle denne mulighed, og i nogle forløb praktiseres denne lydbaserede forberedelsesmetode intensivt, så elevernes sprogforståelse skærpes. Den skitserede mediepædagogik bevirker, at vejen mod de faglige mål og den pædagogiske metode bliver meget synlig for eleverne, og dette medfører i en hidtil uset grad elevforslag til andre måder at gøre tingene på.
Undervisningseksempler
1.Tracy Chevalier: ”Girl With A Pearl Earring”
Her er der fokus på brugen af bare et af værktøjerne i softwaren, nemlig et kamera: Kameraet kan tage billeder af alt, hvad man kan se på sin pc-skærm, og ved at aktivere kameraet, kan alt (f.eks. tekst + billeder) flyttes ind på arbejdspladsen i den elektroniske tavle og bruges til at skrive notater på.
Jeg har gennemgået et emne i engelsk med fokus på kunst (teksterne er valgt fra antologien ”Art Is Long”, ClassBooks, 2008.) Alle tekster er indtalt af native speakers, og teksternes lydfiler kan sendes som dagens lektie til elevernes iPods). Klassen (2g eng. B-niv) har læst, hørt og arbejdet med et uddrag af Tracy Chevaliers roman ”Girl With A Pearl Earring”. Efterfølgende har eleverne set filmen, så de kunne få en sammenhængende oplevelse af bogens plot. Jeg brugte kameraet til at tage 10-15 billeder af hovedpersonen Griet i filmen og blandede still-billederne, så eleverne selv skulle etablere kronologien.
Eleverne fik nu stillet følgende arbejdsopgaver:
1. Make a visual characterization of Griet
2. Describe Vermeer’s and Griet’s relationship.
3. Analyse Vermeer’s painting “The Procuress” (1656) and relate it to the text.
4. Use the narrative model to show the plot in the film.
5. Compare the two media. Which do you prefer?
Eleverne arbejder enten ved den elektroniske tavle eller ved en bærbar pc med tavlens software på.
Første gruppe flyttede rundt på still-billederne og skrev sætninger eller nøgleord, der beskrev Griets udvikling.
Anden gruppe valgte at bruge Windows Movie Maker til at klippe flere scener sammen til at belyse forholdet mellem Vermeer og Griet. Under fremlæggelsen, mens klippet blev vist, brugte gruppen kameraet til at tage 4-5 still-billeder, som viste centrale aspekter af de to hovedpersoners forhold. Disse billeder blev uddybet, og klassens kommentarer nedskrevet på boardet.
Tredje gruppe ”analyserede Vermeers ”The Procuress” og satte det i relation til dels det tekststykke, hvor billedet nævnes, og dels til et af romanens centrale temaer: forholdet mellem maleren og hans model.
Fjerde gruppe havde fundet berettermodellen i skematisk form på nettet og hentet den ind i softwaren, således at de kunne skrive de relevante begivenheder direkte ind i modellen.
Femte gruppe havde fundet et filmklip, der viste et par af begivenhederne i tekstuddraget. Igen blev kameraet brugt til at tage still-billeder fra filmen. De valgte still-billeder blev analyseret og beskrevet og relateret til de tilsvarende tekstpassager.
Pædagogiske tanker
Man ser en præsentationsteknik, der er meget anderledes, end et klasseværelse med almindelig tavle/kridt normalt lægger op til. Under besvarelsen af de stillede opgaver blev adskillige medier naturligt inddraget. Eleverne præsenterede fagligt stof på en audiovisuelt meget appetitvækkende måde, som helt klart fænger kammeraterne (og læreren). Det talte sprog kombineres hele tiden med den skriftlige dimension af faget, idet eleverne konstant skriver noter på boardet, når klassekammeraterne kommer med relevante indlæg til gruppens spørgsmål. Eleverne ved tavlen er i lærerrollen og vælger efter tur de kammerater, der har hånden oppe. Noterne på boardet udgør nemlig de noter, der skal bruges i eksamenssituationen til sammenligning og perspektivering af den ukendte tekst indenfor emnet, så der er meget fokus på korrekt stavemåde, overskueligheden på tavlen og læsbarheden af noterne. Rettelser af stavning foregår i en god atmosfære. Nogle gange slår eleven ord op i den elektroniske ordbog (se foto), og andre gange er der en elev, der ved, hvordan ordet staves. Læreren fungerer ikke længere som levende opslagsværk.
- Alle elever kan hele tiden se, hvor man er kommet til. Farvemarkeringerne på tavlens tekst bliver visuelle veje til tekstens indholdsmæssige og sproglige dybder. Markeres passager af tekst med lyseblåt, kan det betyde metaforer, mens den gule markering kan pege på sproglige afvigelser fra standard-engelsk.
- Eleverne øver præsentations-og studieteknik i alle timer, og netop dette bevirker, at eleverne er godt rustede til at klare den nye gymnasiereforms krav om selvstændig fremlæggelse af stoffet til eksamen. De visuelle og audiologiske muligheder i den elektroniske tavle er en gave til enhver lærer, der i sin daglige undervisning møder en stadig mere heterogen gruppe af elever. Den fraværende elev kan følge godt med, for alle timenoterne sendes til klassekonferencen. Dette åbner for en metarefleksion over undervisningens indhold både for lærer og elever, idet man derhjemme i ro og mag kan se, hvad man lærte i skolen i dag. Desuden giver klassenoterne et godt overblik over undervisningens progression. Man ved hele tiden, hvor man er, hvordan man er kommet derhen, og hvad der venter forude. Den enkelte tekst relaterer sig hele tiden til de øvrige tekster, idet alle tekster i emnet ligger i en fil, så man nemt kan hente dem frem til f.eks. sammenligning og perspektivering.
- Som halvgammel lærer har jeg fundet ny inspiration til faglig (og personlig) udvikling i og med opfindelsen af den elektroniske tavle. Konstant oplever jeg, at eleverne innovativt og kreativt tager del i en faglig læreproces, som involverer en ny og anderledes forståelse for det engelske sprog, og hvordan dette kan tilegnes. Det vil jeg sætte fokus på at vise i det næste eksempel.
Rita Houmann ved tavlen
Whiteboards i folkeskolen
Mange skoler har gennem de seneste år investeret i interaktive whiteboards.
Lydbaseret sprogundervisning
She bin chase that buggy - oplæsning af native speaker
2. “Noise From Australia”
Kan du forestille dig selv i en undervisningssituation, hvor dine elever får en lydfil for i stedet for at læse teksten som lektie? Mulighederne for en differentieret undervisning er en af den elektroniske tavles allerstærkeste sider, og man kan virkelig få realitet bag læreplanens krav om at tilgodese hver enkelt elevs læringsstil mest muligt.
Klasseværelset kan hurtigt gøres til et lydstudie. Giv dine elever et sæt hovedtelefoner med mikrofon og bed dem så om at indtale en tekstpassage eller lad dem indtale en ny vittighed til en tegneserie, eller lad dem skrive og indspille en ny slutning på teksten. Ligeledes kan den skriftlige aflevering indtales. Flere elever får vist en anderledes intonation og udtale end i klasseværelset, når de stille og roligt kan sidde derhjemme og koncentrere sig om udtalen og ændre knapt så vellykkede oplæsningsforsøg. Refleksionen over egen-produceret lyd bliver en vigtig del af den enkelte elevs sprogtilegnelse og sprogforståelse. Der ligger også en mulighed for at arbejde med sin egen intonation og udtale ved at læse med samtidig med, at man hører en native speaker læse teksten op. Desuden åbner de elev-indtalte tekster for en noget mere præcis rettevejledning omkring elevens sprog, end læreren har tid til i selve undervisningssituationen. En mail til eleven om at være mere omhyggelig med udtalen af f.eks.sine th-lyde har en god virkning.
I forbindelse med en australsk elevs studieophold på Randers Statsskole valgte klassen og jeg, at vi ville fokusere på Australien. (Teksterne er taget fra ”Noise From Australia”, ClassBooks-antologi, 2008). Eleverne blev bedt om i grupper at lave en præsentation med elevopgaver af deres opfattelse af landet. De lavede forskellige former for kreative opgaver, der strakte sig fra placeringen af de 5 største byer i Australien til diverse ord-lege.
Herefter læste/hørte vi Thea Astleys novelle ”Heart is Where the Home is.” Novellen belyser via emnet ”the stolen generation” problemerne mellem den indfødte befolkning/the Aborigines og de hvide australiere, ikke mindst ses dette i sproget, som virkelig fungerer som social markør i denne novelle. Oplæsningen af teksten af en native speaker fra Australien bevirkede med det samme, at opmærksomheden omkring teksten som sprogligt udsagn blev skærpet. De sproglige iagttagelser udgjorde således indfaldsvinklen til tekstarbejdet. Forskellen mellem de hvide australieres engelsk og de indfødtes bliver yderligere accentueret i teksten, idet de indfødtes ”pidgin”-engelsk understreger deres undertrykkelse helt ud i sproget:
Sprogiagttagelser
I øvrigt inviterer teksten på den elektroniske tavle til, at sprogiagttagelser bliver et fagligt fokuspunkt. Elever ser teksten som skærmbillede og ved, at man nemt kan gøre et eller andet ved teksten, f.eks lave kryds-og bolle, markere verber, understrege metaforer, - og det gør de så! I nedenstående eksempel er copy-paste-metoden brugt til at hente alle verberne fra første side i novellen om på en ny side. Elevernes opgave er nu at lave et sammenhængende resumé af åbningssiden ud fra verberne:
Verbalbrug
Dette blev til følgende resumé:
”The policemen came to take away the children. When the Aborigines heard the policemen they tried to run. They fled because they knew what was going to happen. Nelly grabbed her child in order to prevent her child from being kidnapped. The passivity stuck in the policemen’s guts. The Aborigines just took it and took it. The men were too weak to move. The policemen wanted the Aborigines to show a little bit of fight. Even the policemen felt lousy.”
Teksten og dens tema “the stolen generation” blev til sidst perspektiveret til et billede”The Taking of the Children” af C. Cook fra the Great Australian Clock i Sidney.
Oplæsning - Klik her for at høre elevoplæsning
Den centrale tekst i Australiens-temaet var romanen ”Fly Away, Peter” af David Malouf.
Eleverne læste bogen og blev inddelt i grupper, der hver fik to kapitler, som de skulle analysere og fortolke og overføre centrale tekstpassager til den elektroniske tavle f.eks. via dokumentkameraet.
Yderligere skulle de indtale et tekstuddrag, således at oplæsningen af teksten også blev bragt i spil i tekstfortolkningen.
Tekstanalyse - Klik her for at høre elevoplæsning
Det tredje eksempel er skrevet direkte ind på boardets arbejdsplads, og herefter arbejdes der på tekstpassagen.
Bemærk, at det understregede/eller farvemarkerede forklares i noterne og endvidere, at den sorte overstregningstusch = eraser er anvendt til at markere de ord, som ikke er nødvendige for forståelsen af indholdet i tekststykket. En god øvelse, der skærper elevernes blik for de betydningsbærende ord/sætninger i en tekst.
Tekstfortolkningen visualiseres og tydeliggøres dermed for alle. Flere læringsstile er i spil og her ikke mindst den taktile, den visuelle og den auditive. Alle ved hele tiden, hvor man er i arbejdet med teksten. I et blik viser skærmbilledet, hvor man er kommet til, og hvad man har fokuseret på i teksten.
Efter elevernes arbejde og præsentation af deres udvalgte tekstpassager, forenedes kræfterne i en næranalyse af kapitel 16, som er indtalt af en australier. I dette kapitel dør hovedpersonen i kamp. Som perspektivering er valgt to filmklip fra ”Regeneration”. Filmklippene viser med al tydelighed skyttegravs-krigens rædsler. En kreativ elevopgave til filmklippene er at indtale en ny voice-over, som knytter sprogproduktionen til beherskelse af et bestemt ordforråd, relateret til situationen og romanen. Sluttelig skulle eleverne bruge følgende link i Australiens-filen med de valgte tekster til at orientere sig i årsagerne til WW1:http://www.bbc.co.uk/schools/worldwarone/hq/causes1_03.shtml
Var det ”nationalism”, ”the arms race”, or ”European alliances”? Herefter fulgte en klassediskus-sion om ”Which factor do you think was the most important underlying cause of WW1?”
Som ovenstående undervisningseksempel viser, forener den elektroniske tavle alle medier i sig, og filmklip, billeder og lyd er en naturlig del af undervisningen. Medieskift afbryder ikke undervisnin-gen men indgår naturligt i timens flow. I forberedelsessituationen prøver man som nævnt at formidle stoffet via så mange kanaler som muligt, så der er afveksling i undervisningsmetoden og undervisningsdifferentiering. I klasseværelset er der ingen hektisk fumlen med at finde det, man skal bruge fra de forskellige medier: alt er samlet i en fil. Det giver læreren ro til at fokusere på dialogen i klasseværelset.
Læs mere om Tekstanalyse - Klik her for at høre elevoplæsning…
Brug af mobiltelefon som fagligt redskab 2
- Ian McEwan, 'Only Love and then Oblivion' 1 (klik for at høre native speaker)
Anvendelsen af mobiltelefoner i undervisningen kræver selvsagt et pædagogisk design, hvor mobiltelefonen styrker forståelsen af tekstens indholdsside og sætter elevens bidrag i umiddelbar relation til centrale aspekter af denne, og hvor - i dette tilfælde - mediets skriftlighed sættes i spil. Hvad kan eleven skrive på engelsk i en her-og-nu – meddelelsessituation?
I forbindelse med emnet ”9/11” (teksten er taget fra ”9/11”, ClassBooks-antologi, 2007) brugte jeg en sagprosatekst af Ian McEwan ”Only Love and then Oblivion” fra 2001 til at vise forfatterens opfattelse af og reaktion på angrebet på World Trade Centre. Ian McEwan gør i artiklen opmærk-som på, at det er første gang, at mobiltelefonen bruges til at kommunikere ”last messages” det være sig i form af tekst-beskeder, beskeder på telefonsvareren eller direkte telefonsamtaler til de døendes nærmeste pårørende. Vel at mærke ”last messages”, der efterfølgende kan afspilles ikke bare i privat sammenhæng men også i det offentlige rum. Ian McEwan har lyttet til mange af disse hjerteskærende beskeder/samtaler og konkluderer, at mennesker har behov for især at sende et budskab om kærlighed til de nærmeste pårørende, når døden er uafvendelig. Ordene ”I love you” går igen i alle beskeder. Ian McEwan ser dette som kærlighedens/livets sejr over det had, der driver terroristerne.
Elevernes opgave var at sende en SMS som ”last message”. Alle SMS’er blev sendt til min mobiltlf., hvorefter jeg efterfølgende overførte dem til boardet.
Uredigerede tekstbeskeder
- Ian McEwan, Only Love and then Oblivion' 2 (klik for at høre native speaker)
Her er nogle af elevernes tekstbeskeder i uredigeret form:
1."Mom! I just want you to know that I love you more than anything. remember that I'll be with you no matter what. Keep me in your heart. I know we'll meet again sometime”
2. "Hi, I'm sitting in a plane which is flying towards the world trade.The purpose is to fly into it. Therefore I will thank you for being the best family. See you on the other side:) "
3. “I love you. I am gratefull for the life i had been given"
4. “There is no return. I love you. I am going to miss everything about you. Promise me to keep on living your life and persuing your dreams. I will always love you."
Eleverne gennemgik efterfølgende deres egen SMS ved boardet og fik kommentarer fra deres kammerater omkring indhold og rettelser af stavefejl etc.
Som det fremgår af eksemplerne giver denne opgave et godt indtryk af elevernes skriftsprog, og man ser flere af de fejltyper, man ofte støder på i skriftlig engelsk. Til sammenligning med elevernes SMS’er fandt vi via nettet ”last words” fra Henry James, Nelson og Goethe, som teksten refererer til. Eksempelvis sagde Goethe følgende på sit dødsleje: ”More light”. En slutbemærkning, der nok har givet stof til eftertanke hos de nærmeste.
Mobiltelefonen er et stærkt pædagogisk redskab, idet alle elever har kendskab til dens funktioner, og de er mere end parate til at bruge kendskabet i en faglig sammenhæng. Det er også oplagt at bruge mobiltelefonen til at teste elevernes forståelse af det, de hører. Man trækker rullegardinet/ skærmen ned over teksten, sætter lydfilen i gang og beder eleverne om at sende en SMS til en kammerat og fortælle ham om den begivenhed, de hører.
Jeg har også med succes brugt den til elev-interviews, og ligeledes får eleverne af og til skriftlige opgaver, der kræver, at de bruger kameraet i mobiltelefonen. En opgave havde titlen ”Someone once told me…”, og krævede, at eleverne tænkte over et eller andet vigtigt, som nogen havde sagt/skrevet til dem, og som de tillagde stor betydning for deres livsforståelse. De skulle skrive sætningen på et stykke hvidt papir og holde det op foran sig og lade en kammerat tage et foto, der efterfølgende skulle ledsages af en tekst med uddybende forklaring til tekst/foto. Her kommer med tilladelse fra eleven (2g B-niveau) en elevbesvarelse:
“Someone once told me…”
World without end:
During my trip round Europe this summer – with David, Thomas, and Niels – I met a backpacker from America, on a train in Macedonia. Besides being a very interesting person, he shared a lot of my own opinions. One of them was this phrase “world without end”. I asked him, what I should understand from this phrase of his. Without hesitation he started telling me how he thought the world was at this very moment. How come, he was sitting on a train in Eastern Europe even though he was an American? “There are no longer any limitations, not even to your wildest dreams. You can travel anywhere you’d like to go, and you can communicate with people, even if they are a thousand miles away.” These words – spoken from his own mouth – gave him something of a remembrance. He started telling a story, from when he was my age; he had a pen pal in Brazil. They loved telling each other about their different lives – or he did at least -, but the problem was that It took a far amount of time for at letter to arrive in Charlotte (where he lived at the current time) from Brazil – and the other way around. Eventually, they lost contact, neither of them wished to continue writing letters to the other. When we had bid each other farewell, he left me standing on the platform. I couldn’t do anything, but agree with him, the world certainly couldn’t have an end, when I had just said farewell to an American, whom I hadn’t met before and haven’t met since on a train on its way to Belgrade, Serbia.
www.someoneoncetoldme.com
Efterfølgende kunne eleverne uploade deres billede og historie til den webside, der havde givet mig ideen til opgaven: http://www.someoneoncetoldme.com/
Brugen af de sociale medier
Jeg har bedt alle mine elever om at blive medlem af TWITTER og opfordret dem til at skrive på engelsk. Jeg vil som skriftlig aflevering lade dem skrive 5 indlæg/tweets i løbet af en uge. Lige nu bruger min klasse i grupper på 2-4 elever Facebook til at skrive et digt, hvor jeg har bedt dem hver bidrage med to strofer og givet dem første vers til inspiration: ”The rain has been pouring down for weeks now and…”
Problemet med at bruge de sociale (og mobile) medier som læringsressourcer er, at der ikke findes mange læringsobjekter, der tager afsæt i disse medier. Få forfattere har prøvet kræfter med disse medier. Den enkelte lærer må så at sige fra grunden opfinde sin egen faglige brug af mediet. I min brug af mediet udvikler eleverne selv den tekst, som skal gøres til genstand for fagligt arbejde, ud fra mine faglige rammer/krav til tekstproduktionen. Det være sig en elevproduceret fiktionstekst, der skal analyseres og fortolkes af klassen, eller en skriftlig opgave, der udnytter f.eks. TWITTERS særlige egenart som kommunikationsmiddel.
En blog kan være et godt refleksionsredskab for klassen i forbindelse med arbejdet med et større tekstmateriale, ligesom eleverne i løsningen af en stor skriftlig opgave med fordel kan udnytte klassekammeraternes refleksioner over opgavens krav.
Jeg har med stort pædagogisk udbytte afprøvet bloggen som refleksionsredskab i forbindelse med et skoleforsøg med brug af fagligt udviklede pc-spil - i dette tilfælde: “Global Conflicts: Latin America” i undervisningen i dansk og samfundsfag. Undervejs i spillet kunne eleverne via bloggen hjælpe hinanden med vejledning i løsningen af diverse opgaver. Ved henvendelse til rh@rs-gym.dk kan artiklen om forsøget erhverves: “Interactive Whiteboards and Computer Games at High School Level: Digital Resources for Enhancing Teaching and Learning”
Grammatik med brug af boardet
Mine elever har ingen fysisk grammatikbog.
Grammatikundervisningen integreres dagligt med tekstlæsningen i de opgaver, jeg stiller til teksterne. Det kan f.eks. være, at eleverne skal finde alle ordklasserne på en side og herefter se, hvilken ordklasse, der dominerer teksten og hvorfor.
Derudover har jeg PowerPoint-præsentationer, der dækker hele den engelske basisgrammatik. (Jeg er dog ved selv at udvikle grammatikfiler direkte til brug på den elektroniske tavle.)
Her kommer et eksempel på en grammatiktime med fokus på genitiv. Jeg åbner PowerPointen med genitiv, der vises med eksempler og danske sætninger, som eleverne oversætter til engelsk på boardet. Når man gemmer sin PowerPoint med elevoversættelser, bliver man spurgt, om disse oversættelser skal integreres i PowerPoint’en. Man svarer ja, idet man senere sender denne til elevernes klassekon-ference. Herefter skal eleverne nu selv vise, at de har forstået reglerne bag den engelske genitiv-dannelse. De skal i grupper lave danske eksempelsætninger til deres kammerater, som så går til boardet og oversætter disse. Eleverne bruger dokumentkameraet til at overføre deres sætninger/små historier/tegninger til boardet. Se nedenstående elev-eksempel:
Grammatikundervisning
Dette skulle blive til følgende tegning, idet hver elev, der oversatte en sætning skulle tegne sætningens indhold:
Indlæringselementer
- Grammatikundervisningen praktiseres således, at kendskab til reglerne bliver til selverhvervede kundskaber, idet eleverne dels bruger reglerne for at lave en opgave til andre og herigennem viser, at de har forstået reglerne. Man løser også selv kammeraternes opgaver og viser på denne måde, at man har forstået grammatikproblemet.
- Den erhvervede viden om genitiv er baseret på flere centrale indlæringselementer: man har først hørt og set læreren gennemgå grammatikproblemet, undervejs har man oversat eksempelsætninger, herefter viser man, at man har forstået reglerne ved selv at konstruere sætninger, der kræver viden om reglerne for, at man kan lave sætningerne, så reglerne aktiveres og synliggøres i oversættelsen til engelsk.
- Yderligere skal man i ovenstående eksempel tegne og farvelægge indholdssiden af den oversatte sætning. Man ser langsomt den totale tegning dukke op på boardet, efterhånden som oversættelserne af sætningerne skrider frem. Genitivreglerne forankres i de oversatte sætninger, der igen forankres i en tegneaktivitet. Et andet eksempel viser, hvordan fiktion i form af en lille historie og nogle små bær og en lille kvist får centrale genitivregler aktiveret, - og indlært:
Tjekliste: hvad kan du?
Afslutningsvis vil jeg godt igen understrege, at det ganske særlige ved brugen af den elektroniske tavle i undervisningen er, at man først skal kunne beherske den tekniske side af boardet, før man får fuld glæde af tavlens muligheder i læreprocessen. IT-kendskab og pædagogik hænger uløseligt sammen.
Følgende kan bruges som tjekliste for den lærer, der gerne vil i gang med at udnytte boardet læringspotentiale i sit fag. Bemærk, at der er en progression i nummereringen:
1. Beherske de 5-6 centrale værktøjer i softwaren indgående
2. Indscanne tekster/andet materiale og flytte dem over på den aktive arbejdsplads på tavlen
3. Inkludere links i teksten, så man hurtigt får adgang til nettet/webressourcer
4. Inkludere en PowerPoint/excel-regneark i sin fil
5. Opbygge sine egne lærerressourcer/sit eget fagbibliotek med relevant materiale (billeder, tabeller, analysemodeller.) i Galleriet
6. ”Rykke” en lydfil/musikstykke/sang af en cd og sætte den ind på den aktive arbejdsplads
7. Downloade et klip fra YouTube og konvertere det om til en flv/swf-fil og overføre det til boardet
8. Lave et filmklip og konvertere det om til en flv/swf-fil og overføre det til boardet
9. Bruge et fjernundervisningsprogram (Mobile Device Manager/Sync/ NetOp School) sammen med boardet, så elevskærmene kan styres af læreren.
Hertil kommer som nævnt tidligere en viden om mediepædagogikkens centrale spørgsmål, hvor tavlens multi-medialitet medreflekteres i designet af læringssituationen.
Kan du ikke ovenstående, så fortvivl ikke. Få din IT-vejleder til at hjælpe dig med din IT-udvikling, og husk, at eleverne altid gerne vil hjælpe dig i klasseværelset. IT- er et håndværk, der kan læres. Det er ikke svært, og øvelse gør mester:o)
Det at opbygge en undervisningsform, hvor IT er en del af dagligdagen, tager tid. Efteruddannelse i både den tekniske og pædagogiske brug af diverse IT-medier er nødvendig for, at den enkelte lærer ikke skal bruge tid på at opfinde sin egen brug af boardet; men kan bruge tiden på det, som er centralt i den danske undervisningsmetode, nemlig dialogen med elever i klasseværelset.
De medtagne undervisningseksempler kan ikke fyldestgørende beskrive, hvilken innovation og kreativitet, man frigør i klasseværelset, når man bruger den elektroniske tavle som sin undervis-ningsplatform. Det syder og bobler i de danske gymnasieelever, og det er utroligt, hvad der sker, når energien bruges i en faglig sammenhæng. Personligt lærer jeg noget nyt om mit fags muligheder hver dag, jeg går i skole.
Med venlig IT-hilsen
Lektor Rita Houmann, Randers Statsskole