Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

IT og engelsk - opsummering

På disse sider finder du ideer til anvendelsen af IT i engelskundervisning, som var udarbejdet for Gymnasie-IT. Materialerne er opdelt i 7 kapitler med dertil svarende øvelser. Dette er den afsluttende kapitel i denne serie.Der findes meget mere om anvendelsen af IT i engelskundervisning i de andre menu punkter, herunder: Inspiration. Hvis du har nogle kommentarer, kan du kontakte redaktøren af disse sider. At arbejde med tekster på elektronisk form giver helt nye muligheder for at "integrere" alle discipliner i engelskundervisningen. I de foregående kapitler er nævnt nogle få af de ressourcer og muligheder, som IT tilbyder os. Vi har slet ikke omtalt brug af film-klip, af Quicktime-nyhedstjenesterne - i det hele taget må man se sig om i andre af Gymnasie-ITs moduler for at få dette aspekt inddraget. Som afslutning er her to ganske innovative projekter, som man kan lære af - eller bruge hvis man vil.

     

    Opsummering

    Hypertekst-kommentar til tekster

    Selvom Edgar Allan Poe er gammel, læses han stadig med interesse. Et eksempel på, hvordan hypertekstformatet kan bruges til at analysere hans novelle Fall of the House of Usher kan ses på http://itech.fgcu.edu/faculty/wohlpart/alra/PoeFall.htm#second. Lignende bearbejdninger af Kate Chopins The Story of an Hour http://www-rohan.sdsu.edu/course/morgris/hour.html#heart.  Hvis man vil lave noget lignende, kan man med fordel uddelegere arbejdet med at skrive kommentarerne til eleverne. Med det stigende antal computere i elevernes hjem kan det endda være hjemmearbejde.

     

    Grammatik, søgninger, hentning af oplysninger - you name it

    Inden for grammatikundervisningen gør der sig p.t. i det mindste to trends gældende. Den ene går i retning af mere syntaksbaseret undervisning i sproglige discipliner, den anden går, som nævnt tidligere, i retning af kontekstbaseret undervisning, hvor man bl.a. gennem konkordanser og søgninger i korpora prøver at udvide den sproglige kontekst. Et særdeles smukt eksempel på at integrere kontekstualiseret grammatikundervisning med mange andre af Internettets muligheder kan ses på Dream Holiday projektet. Dette projekt viser også noget om, hvor små manipulationer der undertiden skal til: Der anvendes to forskellige farver på linkene: en grøn til sproglige og grammatiske ting, en blå til "indholdet" eller "the research task" (se http://users.tpg.com.au/adslsrxj/dream_holiday/index.htm ). Samtidig er de sproglige discipliner, som gennemgås i projektet, meget nøje afstemt med den faktiske kommunikationsaituation (bl.a. brugen af futurum). Den opgave, som nævnes i Kapitel 3 om et besøg i London, kan med fordel udbygges med lignende grammatiske øvelser.

     

    Tilbage til oversigten.