It og engelsk - Elektronisk "kulturstof": litteratur, realia
På disse sider finder du ideer til anvendelsen af IT i engelskundervisning, såsom søgning på nettet, webquests, m.m.
Materialerne er udarbejdet for Gymnasie-IT. Der findes meget mere om anvendelsen af IT i engelskundervisning i de andre menu punkter, herunder: Inspiration.
Hvis du har nogle kommentarer, kan du kontakte redaktøren af disse sider.
I de to første kapitler har vi kigget på nogle sproglige aspekter af IT i engelskundervisningen. Her drejer det sig om "kulturstoffet". Dette skal forstås meget, meget bredt: Fra litterære tekster og filmanmeldelser til nyhedsstof m.v.
Materiale fra Internettet kan inddrages på mange forskellige måder. Den simpleste er at finde en artikel, printe den ud, kopiere den og udlevere den, eller man kan lade eleverne selv printe den ved at sende artiklens adresse til dem. Men man kan også involvere eleverne i arbejdet på en meget mere direkte måde. I dette kapitel skal vi se på nogle forskellige måder at gøre det på.
Simple søgninger
I almindelighed kan det være problematisk at sætte eleverne i gang med "åbne søgninger", fordi søgemaskinerne giver så mange - og så mange usorterede - resultater. Men i nogle tilfælde kan det godt bruges. Fx har det vist sig, at materiale til studieture til større byer kan findes på denne måde. En skriftlig opgave i 1g. kunne være:
"You live in London. One day you get a letter from a Danish friend who wants to visit you. She would like to see as much as possible of London while she's there. Write a letter to her, telling her about all the exciting sights you are going to see."
En søgning på "London" på fx Yahoo kan skaffe alt det materiale, som man behøver. Brevet kan endvidere illustreres med billeder (og hvis der ellers er ressourcer til det, kan brevet jo skrives i hypertekst, idet copyright-bestemmelserne dog må overholdes - se henvisning senere). Pædagogisk set træner denne form for computerbrug selektionsevnen, den giver øvelse i at læse web-sider og almindelig læsetræning. I kapitel 7 kan man se et eksempel på, hvordan en øvelse af denne type kan integreres med sproglige og grammatiske opgaver.
Assisteret søgning
Hvis man vil minimere risikoen for tidsspilde og alligevel give eleverne en mulighed for aktivt at opsøge materiale og udvikle selektionsevnen på WWW, er det en god idé som lærer at lave en hel del af arbejdet selv. Man kan lave nogle indledende søgninger selv, og så lade eleverne arbejde videre der ud fra.
|
Eksempel: Manhattan-projektet Udgangspunktet er almindelig læsning af novellen By The Waters of Babylon af Stephen Vincent Benét (fra Young People, af Jørgensen og Nilsson, Aschehoug, 1974). Det besluttedes endvidere, at klassen ville perspektivere denne novelle med et arbejde om udviklingen af atom-bomben under 2. verdenskrig, det såkaldte "Manhattanproject". Om dette findes der en hel del materiale på WWW. Materialet omfatter både omtale af de involverede forskere, teknisk gennemgang af bomberne m.v. Det gælder nu om at finde veje til at inddrage egnet stof. Til dette brug kan eleverne inddrages på følgende måde: Arbejdet foregår i to tempi:
|
Denne måde at arbejde på træner evnen i at foretage fagligt informerede valg, samtidig med at eleverne ledes hen til steder, hvor der er solid viden at hente. Dermed trænes også læsefærdigheden.
Supplement til tekstlæsning
Man kan også bruge WWW som et gigantisk leksikon, hvor man som lærer udpeger de steder, som eleverne skal opsøge. Det indebærer ikke nogen form for søgning. Fordelen ved denne brug er, at eleverne forholdsvis let kan få fat på eget store mængder materiale.
|
Eksempel: British Writers |
|
Eksempel: Information Revolution |
Materialet delvis på WWW*
Fra WWW kan der hentes utrolig meget materiale, som uden videre kan inddrages i arbejdet. Et eksempel på et læseprojekt som på flere måder inddrager ressourcer fra WWW er dette:
|
Eksempel: The Need for Skin- Information technology and Cyberpunk Tekster:
Andet materiale:
Elektronisk Materiale: Det er erfaringen, at man står sig ved at starte med at læse og bearbejde nogle tekster på traditionel vis. I det her skitserede projekt kunne man starte med at læse artiklen Information Revolution på papir først. Derefter kan man arbejde med den simple arbejdsseddel. Næste punkt kunne være Gibsons novelle, sidst filmen og det rent elektroniske materiale. |
Webquests
Mange af ovenstående teknikker er ikke så forfærdelig nye eller banebrydende, selvom det kan være krævende nok at få det til at virke. Hvis man har mod på at føre undervisningen helt ind i den elektroniske tidsalder er der ingen vej uden om det "papirløse" projekt, hvor alt materiale er elektronisk.
Især i USA har der udviklet sig en undervisningsmæssig praksis, som går under navnet "Webquests". En af udviklerne af ideen, Bernie Dodge, definerer en webquest således:
"A WebQuest is an inquiry-oriented activity in which some or all of the information that learners interact with comes from resources on the Internet …"(Læs mere, klik på citatet)
Man kan så hertil føje, at selve præsentationen af materialet også sædvanligvis sker i form af en web-side, som indeholder opgaver, vejledninger og links til de ressourcer, som eleverne skal bruge.
Kig først på projekterne. Her er nogle spændende eksempler på "webquests":
|
Den praktisk/pædagogiske brug af sådanne projekter er ofte indbygget i selve materialet. Det kan være i form af "rolle-spil", undersøgelser, informationssøgningsopgaver og lignende. Dette gælder både Donner Online og American Dreams.
Hvordan laver man så en Webquest?
Der er tre steder, hvor man kan hente viden og inspiration. Den ene er The WebQuest Page især punktet Training Materials dækker meget bredt arbejdsgangen.">WebQuests & More Om man tager udgangspunkt det ene eller det andet sted er ikke så afgørende. Dog tilbyder WebQuests & More nogle meget fine Webquest-skabeloner med al den "langhårede" programmering gjort på forhånd. Bruger man disse skabeloner får man et meget professionelt resultat.
Hvis man vil have inspiration fra WebQuests lavet specifikt til -->
Pædagogisk set
At skabe en omfattende webquest kan godt ligne lidt det at udarbejde en mindre antologi, men det er karakteristisk, at eftersom selve opgaven er indbygget i konceptet bliver et særdeles kritisk punkt selve formuleringen af opgaven. I Clara Ehrenreichs artikel "Internet i sprogundervisningen" giver hun et eksempel på, hvor galt det kan gå: Eleverne skulle samle viden og materiale sammen om Blade Runner elektronisk. Det gjorde de også, men de læste det ikke - og var altså lige kloge bagefter.
