Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

It og engelsk - Elektronisk retning af opgaver

På disse sider finder du ideer til anvendelsen af IT i forbindelse med opgaveretning i engelskundervisning. Materialerne er udarbejdet for  Gymnasie-IT. Der findes meget mere om anvendelsen af IT i engelskundervisning i de andre menu punkter, herunder: Inspiration.

     

    Elektronisk retning

    Vi mødes i stigende grad med ønske om, at eleverne kan aflevere deres stile elektronisk. Elektronisk afleverede opgaver bliver dog som oftest printet og derpå rettet i hånden. Men det kan gøres elektronisk også.


    Tekstbehandlingsprogrammer og grammatiktjekkere

    Alle de større tekstbehandlingsprogrammer har indbyggede muligheder for feedback og korrektur. Udover det vil også fodnoter kunne bruges, hvis man vil rette elevopgaver elektronisk. Se tastevejledninger Word, WP etc.

    Et særligt træk ved både WordPerfect og Word er at de indeholder en "grammatikkontrol". Denne funktion kan give et bud på, om der er grammatiske problemer i teksten. En grundig evaluering af disse og en hel del lignende programmer kan findes på Evaluating Grammar Checkers. En rapport om et dansk forsøg med grammatikkontrollen kan findes i artiklen af Frede Salling Pedersen. Om end disse programmer kan virke temmelig "kvikke" så bygger de dog på forholdsvis simple rutiner, og de kan ikke arbejde med naturligt sprog. Især er Word97s grammatikfunktion ganske fodgængeragtig. Set fra en pædagogisk synsvinkel peger erfaringerne dog på, at opmærksom og bevidst omgang med både stavekontrol og grammatiktjekkere kan bruges som et indlæringsredskab, hvis de forslag som programmerne kommer med bruges som udgangspunkt for kritisk og analytisk refleksion.


    Specialprogrammer til retning af opgaver

    Det gælder for alle de store Office pakker, at de er udviklet med henblik på kommercielle firmaer og netop "kontorer". Det kan gøre dem noget tunge at arbejde med i undervisningssammenhæng. Et eksempel på et program der er skræddersyet til undervisning er Martin Holmes’ Markin. Det er ret enkelt at bruge, og det har "knapper", som indsætter relevante kommentarer. Denne funktion gør det muligt at skræddersy programmet til præcis de bøger/online ressourcer man selv bruger.

    Papirbaseret opgaveretning kan i praksis være besværligt nok - eleverne glemmer navn på opgaven, afleverer en gnidret og fedtet lap, som vi forventes at tage alvorligt m.v. Men vi kan da altid lægge dem i en stak og tælle efter om de alle er der. Ved elektronisk aflevering skal dette bogholderi gøres på computeren. Desuden skal man holde styr på flere forskellige versioner af en opgave. Dette kan Office pakkerne dog klare. Erfaringen er, at man står sig ved at kræve en ensartet navngivning af filerne, fx "stine_ovs.doc". Når den så er rettet kan man fx kalde den "R_stine_ovs.doc" - eller man kan have opgaverne i forskellige mapper. Det afgørende er her, som i andre tilfælde, ikke hvordan man gør det, men at man finder en metode, som fungerer for én selv.

    How do you read a story? On this page you will find some study tips for reading a story, ideas for classroom activities as well as some information on where you can find English fiction on the internet.

    Tilbage til oversigten.