"Unge mellem dansk og engelsk": Tværfagligt forløb (dansk og engelsk)
"Unge mellem dansk og engelsk": Tværfagligt forløb (da/en)
Forløbet er udabejdet af Karen Ørberg og Helle Simonsen, Støvring Gymnasium
og læst med 1.g sproglig, international klasse.
.
Kommentarer til forløbet
Formål:
- At øge elevernes bevidsthed om den stigende indflydelse, engelsk og anglo-amerikansk sprog og kultur øver på dansk - og få dem til at tage stilling hertil!
- At opøve klassens færdigheder i sproglig tekstanalyse.
- At gøre eleverne bevidste om deres egen blanding af engelsk og dansk med henblik på at udrydde danismer i deres engelsk og anglificeringer i dansk
Succeskriterier:
At eleverne oplever det sproglige og interkulturelle fokus som interessant og givende - ikke mindst i relation til deres egen sprogbrug og søgen efter et identitetsmæssigt ståsted.
Forløbets indhold
Nedenfor gennemgås de enkelte fags bidrag til det tværfaglige (parallellæste) forløb enkeltvist.Hvert fag bruger ialt 7 dobbelttimer.
Danskfagets bidrag til forløbet
Anvendt dansklitteratur:
-
Politikens sproghistorie v/Allan Karker, 1996
-
Bent Preisler: Danskerne og det engelske sprog, Roskilde Universitetsforlag, 1999
-
Pia Jarvad: Det danske sprogs status i 1990'erne, Dansk Sprognævn
Konkret forløb i dansk(ca. 7 dobbelttimer):
-
Politikens sproghistorie: p. 2, 3, 6, 56, 84
(herunder om det danske sprogs historiske dismension og arveord, låneord og fremmedord) -
Pararbejde ang. ord for kropsdele på dansk, engelsk og tysk (germansk)
-
"Ordforrådet efter ca. 1750" (Politikens sproghistorie)
-
Det danske sprogs status i 1990'erne: "Forord", s. 11 - 12
-
Danskerne og det engelske sprog: "Danskerne og engelsk som fremmedsprog", s. 226 - 231n
-
Lærerbaseret gennemgang af s. 231n - 239 (noter med hovedpunkter)
-
Sproglig analyse af leder fra bladet Woman (2004): "Hvordan er din Mr. Right"?
-
"Afsluttende bemærkninger" (s. 239 - 242) i "Danskerne og det engelske sprog"
-
Gennemgang af typiske anglicismer i danske stile (eksempler fra elevernes egne arbejder)
-
Mundtlig evaluering
Det bemærkes, at der løbende er vist og diskuteret sproglige eksempler - fx på computersprog, ligesom begrebet "danskhed" er diskuteret både mht. til sprog og kultur og disse faktorers indbyrdes sammenhæng.
Arbejdsformer:
-
Fælles gennemgang af læst stof med henblik på forståelse og efterfølgende diskussion
-
Pararbejde: Hovedsageligt sproglig tekstanalyse af elevindsamlet materiale
Engelskfagets bidrag til forløbet
Engelsktimernes progression samt anvendt litteratur (7 dobbelttimer):
-
2 lektioner: "Lingua Franca", 1996 (2,5 ns) from The European by Jon Packer -
-
4 lektioner: "An English-Speaking World", 1992 (4,8 ns) from The Story of English, Faber Books 1992
-
2 lektioner: "Netiquette", 1998 (2,0 ns) from The Independent, Jan. 29, 1995.
The Idiot's Guide to Cyberspace -
2 lektioner: Monthy Python's Spam Sketch 1989, Volume 2 (2,3 ns) -
-
Fejlstøvsugeren, Tricky Verb Patterns I - V, grammatisk øvelse med specielt henblik på 4 danismer
Arbejdsformer:
Pararbejde, klassediskussion, gruppearbejde, individuelle øvelser
Evaluerende bemærkninger
Evaluering af danskfagligt delforløb (kategori: sprogligt studiemønster):
Formål og succeskriterier må siges at være blevet opfyldt: Klassen oplevede en stigende grad af sproglig bevidsthed - også mht. sprogbrug i den daglige kommunikation med kammerater. Eleverne var meget interesserede, positive og livligt diskuterende, hvilket dog også kan hænge sammen med klassens engagement generelt.
Mere negativt i forhold til intentionerne var det, at eleverne ikke umiddelbart oplevede en tydelig sammenhæng mellem dansk- og engelsktimerne. Imidlertid gav flere udtryk for, at det havde været godt at få flere forskellige vinkler på stoffet, og at læringen var blevet øget via et mere massivt "bombardement". De personer, der ytrede sig i den mundtlige evaluering, var således enige om at have fået meget ud af forløbet. Fra lærerside var det i øvrigt interessant at bemærke, at hidtil tavse elever følte stoffet så vedkommende, at de vovede sig regelmæssigt på banen.
Evaluering af engelskfagligt delforløb:
Ud over alm. træning i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed via diskussioner og skriftlige grammatikopgaver har eleverne fået øget kendskab til og bevidsthed om danismer og anglificeringer i deres egen sprogbrug. Således har de selv udtrykt forundring og glæde over de opdagelser, der lå heri.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

