Gymnasiale uddannelser - Engelsk (10/12 2011)
Dette ekstraordinære nyhedsbrev udsendes i dag, da mange elever er i gang med at skrive srp/sso opgaver. hvilket har givet anledning til henvendelser til fagkonsulenten. Læserne af nyhedsbrevet bedes lade præciseringerne gå videre til elever og kolleger.
Nyhedsbreve
Engelsk
Om Engelsk

Nyt om engelsk – mere om SRP/SSO af Hanne Kær Pedersen, december 2011 (10/12 2011)
På baggrund af de mange henvendelser om SRP, jeg har modtaget de seneste måneder, vil jeg dele nogle svar, som mange sikkert kan få glæde af.
Season's greetings,
Hanne Kær Pedersen
1. Må eleven referere materiale eller tekstforlæg i SRP/SSO/skriftlige afleveringer?
I særlige tilfælde, hvor materialet er meget nyt, sjældent eller usædvanligt, kan et resume have sin begrundelse i en SRP/SSO eller skriftlig opgave, mens et referat absolut ikke er tilrådeligt. Hvis det er muligt for eleven i stedet at tage fat på temaer og ud fra disse forklare plottet, vil det være langt bedre, og eleven vil ikke spilde plads og ord på noget, der ikke ligger inden for det vi evaluerer.
I et essay til eksamen bør eleven være trænet i at skrive en tragtindledning, der tydeligt angiver fokus for elevens tekst samt introducerer tekstforlæggets titel og forfatter.
2. Hvordan citerer man filmmateriale?
Når det gælder citat i SRP fra filmisk materiale/mediestof er der tre muligheder for eleven.
1. Ved et verbalt citat benyttes transskription og angivelse af minuttæller.
2. Ved et citat af en situation eller scene benyttes skærmdump og minuttæller.
3. Ved anden reference til det filmiske materiale er det muligt at parafrasere tekstnært og angive minuttæller.
3. Må materialet være på dansk?
Vi opererer i læreplanen med kernestof og supplerende stof, og begge dele skal være på engelsk. Forskellen er, at kernestoffet er ubearbejdet, autentisk engelsk, mens det er muligt at anvende oversat materiale som supplerende stof.
