Elevator Pitch - afprøv din forretningsidé
Elevator Pitch blev anvendt som værktøj af en gruppe gymnasielærere på en innovationskonference på Århus Købmandsskole i september 2007.
Det er meget velegnet til at få gode forretningsidéer og til at fokusere og afprøve dem.
Læs mere om baggrunden for konferencen på dens
Powerpoint om Elevator Pitch
Om Powerpoint om Elevator Pitch
Se powerpoint her
Denne powerpoint kan bruges - evt. i uddrag - som introduktion til værktøjerne inden de forskellige teams går i gang.
Kulminationen på øvelsen er gennemførelsen af præsentationerne - og evt valg af en vinder.
Opgaveformuleringen til de medvirkende teams
IDECAMP
Opgave: find på to forretningsideer med udgangspunkt i egne erfaringer eller ”pain”, I har oplevet
De skal indeholde følgende elementer:
- en beskrivelse af ideen – med udgangspunkt i de pågældende fag
- en overbevisende argumentation for at de løser en ”pain”, dvs at
- de repræsenterer en værdi, som de potentielle kunder ikke på tilsvarende eller bedre vis kan finde på andre måder (en ”value proposition”)
- på basis heraf skitseres forretningsidéerne, der kan formuleres kort og overbevisende
- overvej nøje hvilke hovedpointer, der skal leveres
IdéCamp afsluttes med at alle teams i plenum præsenterer deres ideer
Værktøjskassen - hvad betyder de forskellige ord?
Pain
Begrebet pain beskriver et påtrængende behov hos en potentiel kunde/målgruppe. Dvs. en form for ulempe – eller dramatisk: smerte – som kunden er villig til at betale sig ud af! Behovet for at lindre den konkrete smerte er større end smerten ved at åbne tegnebogen.
Value proposition
Her kommer I ind med Jeres ideer. For I har netop forslag til, hvordan kundens pain kan fjernes eller mindskes. Jeres idé repræsenterer derfor en værdi for kunden – I tilbyder en økonomisk gevinst. Det optimale vil være at anslå så præcis en værdi som muligt for kunden, dvs. at Jeres value proposition kvantificeres.
Forretningsidé
Forretningsidéen er en konkret udmøntning af ideerne om at lindre pain gennem value proposition: Hvad tilbyder I konkret kunden? Hvilke ydelser kan I tilbyde til hvilken pris? Hvilket team kan I stille med til løsning af hvilke præcise opgaver osv. ideelt set: Økonomiske overslag, prognoser, budgetter.
Team
Det hold af personer, der står bag Jeres forretningsidé. Repræsenterer den rigtige vifte af kompetencer og en kultur, der matcher kundens behov. Mangfoldighed en styrke, Klare kulturelle værdier et must!
Netværk
Helheden af personlige og forretningsforbindelser, der muliggør realiseringen af forretningsideen – via adgang til viden, kapital, rådgivning, markeder
Elevator pitch
Alt ovenstående formidlet enkelt, klart og overbevisende til mr. Big – helst på 55 sekunder.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

