IT-anvendelse i filosofi

Filosofi er et fag, der beskæftiger sig med at opnå en helhedsforståelse af den menneskelige tilværelse. Metoden hertil er tekstlæsning, argumentation og diskussion. Målet er at opstille temaer, begreber og distinktioner, som anvendes ved analyse og diskussion af centrale, nutidige problemstillinger af bl.a. erkendelsesmæssig, etisk, logisk, politisk og videnskabelig art. Idéhistorie er et fag, der beskæftiger sig med at forstå centrale idéer og idéformationer, der historisk og aktuelt gør sig gældende i den vestlige verden. Fagets undervisning er baseret på centrale problemstillinger, der behandles i et bredt perspektiv. I faget arbejdes der med ikke blot filosofiske, men også religiøse, videnskabelige, moralske, æstetiske, politiske, økonomiske, sociale, pædagogiske, arkitektoniske etc. tekster og praksis.

Begge fag er koncentreret om det sproglige, idet afklaringen af begreber og af en diskussions præmisser samt præcisering og gendrivelse af ræsonnementer og argumenter forudsætter et veldefineret og præcist sprogbrug. Samtalen er derfor fagenes kerne og der er derfor et stadigt behov for at opøve diskussions- og samtaleevnen. Filosofi på gymnasiet/hf og idéhistorie på hhx er som bekendt mundtlige fag uden bekendtgørelseskrav om skriftlige opgaver i det daglige undervisning. På HF og Hhx har eleverne dog mulighed for at skrive stor skriftlig opgave i filosofi, og på især Hhx vælges det af mange elever. På htx er arbejdsformerne både mundtlig og skriftlig (eller andre præsentationsformer) og det skriftlige arbejde svarer til 4-6 standardopgaver, hvoraf én af opgaverne er en eksamensopgave, som "forsvares" mundtlig.

Det er oplagt at skriftlighed; netop i et argumenterende fag, er med til at styrke og kvalificere den mundtlige fremstilling og debats indhold. Ved at benytte skriftsproget som medium tvinges man så at sige til refleksion og meningsskabende virksomhed. Den skriftlige dimension åbner også mulighed for større variation mht. organiserings- og arbejdsformer.

Ud fra dette perspektiv er anvendelses- og kombinationsmulighederne, hvor IT kan indgå, mange.

IT kan anvendes såvel passivt - som et oplagsrum af supplerende materiale - som interaktivt, hvor eleverne anvender IT som arbejdsredskab eller arbejder IT-baseret gennem et eller dele af forløb. IT kan endvidere også indtænkes som et filosofisk emne; undervisningsvejledningen i filosofi på gymnasiet og hf nævner følgende relevante temaer:

1. Brugen af moderne interaktive programmer, herunder tekstbehandlingsprogrammernes automatiserede korrekturfaciliteter, rejser spørgsmålet om, hvad sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence er
2. Den elektroniske offentlighed rejser problemer af politisk og etisk art
3. Forskningen i kunstig intelligens og i kunstigt liv tilføjer nye perspektiver til den filosofiske diskussion om tænkning og liv og om menneskets egenart
4. Internettet rummer betydelige muligheder med hensyn til filosofifaglig informationssøgning og -formidling.

Da punkt 3 må siges at være afhængig af den enkelte undervisers emnevalg og metafilosofiske interesser fokuseres der i det følgende primært på punkt 1-2 og 4.

Den stadig voksende mængde af materiale på Internettet er meget omfattende, i hvert fald i nogle henseender. Internettet er dog mere ustabilt end et fysisk bibliotek, fordi oprettelsen og vedligeholdelsen af hjemmesider ofte varetages af ikke-offentlige instanser, som ikke har nogen publicerings- og vedligeholdelsesforpligtelse, desuden er der ikke på Internettet en kvalitetskontrol, og dette rejser i sig selv etiske problemer. I Kapitel 1 berøres nogle af disse vanskeligheder og udfordringer som ligger i selve adgangen til informationerne.
 

På Internettet kan man dog finde filosofiske leksika, idéhistoriske oversigtssider og steder, som kombinerer faktaorientering med debatoplæg - der på forskellige måder er kvalitetssikrede. Desuden vil den elev, der søger særlig faglig fordybelse, under lærerens vejledning og støtte kunne have glæde af ressourcer, der primært er for fagfolk. Det drejer sig bl.a. om hjemmesider for enkeltfilosoffer, filosofiske retninger og problemstillinger, hvor der foregår informationsudveksling og diskuteres på højt fagligt niveau. Foruden en betydelig mængde sekundærlitteratur findes der også efterhånden store mængder af filosofiske primærtekster på originalsproget og i oversættelser til hovedsprogene. Det er en ressource, som er egnet til at skærpe den faglige problembevidsthed og støtte den læsning af de danske oversættelser, der bruges i undervisningen. Dog bør man for elevernes skyld prioritere materiale på de nordiske sprog.
Desuden findes der mange former for stof, der kan inddrages som undervisningsmateriale (evt. i oversættelse), eksempelvis interviews med nulevende filosoffer, kurser i argumentation, filosofiske quizzer og spil, historiske oversigter, pædagogiske præsentationer, videoclips, debatindlæg og chatfora. I kapitel 2 og 3 præsenteres nogle af de konkrete muligheder i form af eksempler på anvendelse af IT i emnekredslæsning, samt alternative arbejds- og organiseringsformer, der kan imødekomme og styrke elevernes kommunikative og refleksive kompetence.

I dette fagmodul har forfatterne arbejdet ud fra følgende grundantagelser:

• IT kan styrke motivationen til at lære, fordi skærmarbejde og evt. multimedieproduktion bedre imødekommer elevernes forskellige læringsstile.
• IT kan øge koncentrationen, præcisionen og overblikket, fordi eleverne i højere grad selv styrer læreprocessen.
• E-mail og konferencer styrker elevernes sprogbeherskelse, tværkulturelle- og generelle kommunikative evner. Disse potentialer gør det lettere at gennemføre (internationale) projekter og samarbejde på tværs af fag og skoler.
• Anvendelse af Internettet som informations- og kommunikationsredskab giver mulighed for i højere grad at aktualisere og perspektiver det faglige stof. Autenciteten i form af fx e-mail med andre elever, ressourcepersoner samt offentliggørelse af opgaver og præsentationer udgør en motivationsfaktor for eleverne.