Forløb med filosofi i almen studieforberedelse

Der er ikke i eksemplerne redegjort for, hvor i almen studieforberedelse (AT) forløbene kunne tænkes udfoldet, men det er oplagt, at flere p.gr.a. deres kompleksitet egner sig bedst til AT i studieretningsforløbet.

Listen er uprioriteret, men bemærk alligevel de første forslag, hvor hele gymnasiets fagrække i princippet er involveret. Netop i sin egenskab af meta-fag er filosofi oplagt som ”kittet”, der holder sådanne overfaglige forløb sammen.

Der er relativt mange eksempler på filosofis mulige samspil med naturvidenskabelige fag. Der er selvsagt vældig mange muligheder for, at filosofi kan komme på banen sammen med de humanistiske fag, herunder sprogfagene, jfr. sprogfilosofi, men faget har ofte været opfattet som et udpræget ”humanistisk fag”, og dette humanistiske favntag har læreplangruppen bevidst forsøgt at vriste faget ud af. Desuden betragtes filosofi som oftest som et humanistisk fag – derfor skal der spilles sammen med fag fra hhv. det samfunds- og naturvidenskabelige område.

1. Videnskabsteori (alle fag)
Ved brug af simple eksempler fra de eksperimentelle fag introduceres induktivisme, falsifikationisme samt Kuhns videnskabsteori. Undervejs beskrives bl.a. den hypotetisk-deduktive metode og positivismen nævnes. I samarbejde med et eller flere eksperimentelle fag diskuteres eksperimentets rolle, historisk så vel som systematisk. Der gives eksempler på forsøg, der skal eftervise teoretiske forudsigelser; desuden gives der eksempler på forsøg, hvor man ud fra målinger induktivt skal slutte sig til en sammenhæng.
I samarbejde med humanistiske fag introduceres herefter humanistisk videnskabsteori, som til dels er inspireret af naturvidenskabernes videnskabsteori, men som også kommer med originale opfattelser, fx hermeneutikken, der til dels adskiller humaniora fra naturvidenskab, men som også perspektiverer den.
Ud over at lave et introducerende forløb tidligt i gymnasiet kan det tilrådes at vende tilbage i 3. g med mindre simple og naive videnskabsteoretiske eksempler, udlægninger og diskussioner. Både i det indledende og i det senere forløb skal man sigte mod at belyse problemstillingerne i begrebsparrene instrumentalisme / realisme og relativisme / absolutisme.

2. Relativisme/absolutisme (på tværs af alle ”fakulteter”)
Problemstillingen dukker op såvel inden for samfundsfag/historie som religion og naturvidenskab. Findes der én bestemt rigtig samfundsindretning? Er menneskerettighederne absolutte? Er synet på, hvad der er moralsk rigtigt og forkert afhængig af tid, sted og historisk kontekst? Findes der én bestemt rigtig naturvidenskabelig teoribygning? Er synet på, hvad der er god videnskab, afhængig af tid, sted og historisk kontekst? Hvor langt skal tolerancen i det hele taget gå? Pointen ved dette emne er (udover at give anledning til diskussioner) at vise, hvorledes en fundamental problemstilling går på tværs af fagene, ja, de fakultære områder.
Filosofi afklarer begreber. Fysik gennemgår, hvad der er ”typisk” naturvidenskabelig tilgang til et emne. Historie giver et eksempel på, hvorledes to samfundssystemer kommer i strid fordi de begge påberåber sig ret og overlegenhed.

3. Natursyn og verdensbilleder gennem tiderne (filosofi, fysik og matematik)
I dette forløb kan der ses på, hvorledes naturbegrebet har taget forskellige former. Der skal ske en gennemgang af de forskellige verdensbilleder, f.eks. det aristotelisk-ptolemæiske, det mekaniske, klassisk naturvidenskabelige og den moderne fysik. Arbejdet med disse verdensbilleder vil blive knyttet til navne som Aristoteles, Copernicus, Galilei, Newton, Einstein og Bohr.
Eleverne skal gennem dette forløb få kendskab til, hvorledes mennesket gennem tiden har ændret deres opfattelse af verden omkring sig, og hvorledes dette har en indvirkning på menneskets egen status og selvforståelse.

4. Reduktionisme / nonreduktionisme (filosofi, kemi, fysik, biologi, psykologi)
Et eksempel på en reduktionistisk argumentation er: Alle biologiske fænomener er i virkeligheden kemiske, og alle kemiske fænomener kan forklares fysisk. En nonreduktionist vil argumentere, at der på det biologiske niveau vil være mekanismer, som det er meningsløst at forklare f.eks. ved brug af elementarpartikelfysik.
Et andet ofte diskuteret eksempel er, at vådhed er en egenskab, der kun har mening på makrofysisk niveau, mens det ikke har mening at tale om, at molekylerne er våde. Andre væsentlige eksempler er: Kan psykologi reduceres til neuropsykologi / neurofysiologi? Kan bevidsthed reduceres til nerveprocesser?
Mulige samarbejdspartnere kan, som det fremgår, være kemi-, fysik-, biologi- og psykologilærere, som hjælper med at finde eksempler. Filosofilæreren skal bidrage til begrebsafklaring og evt. introducere bevidsthedsfilosofi.

5. Determinisme / indeterminisme / kausalitet / fri vilje (filosofi og fysik)
Den klassiske fysik er i princippet en deterministisk teori, hvor man principielt kan beregne sig til alle fortidige og fremtidige hændelser, hvis man kender de fysiske love og de fuldstændige tilstande på et givet tidspunkt.
Kvantefysikken, derimod, giver blot sandsynligheder for de mulige fremtidige hændelser. F.eks. kan man kun angive en sandsynlighed for, om et bestemt radioaktivt atom henfalder i løbet af det næste sekund. Er det fordi, der er egentlige tilfældigheder i naturen, eller er det blot vor beskrivelse, der ikke er fuldstændig, eller er det overhovedet muligt at sige noget om, hvordan naturen er, uafhængig af vor beskrivelse af den? Filosofilæreren og fysiklæreren kan redegøre for forskellige udlægninger og fortolkninger af kvantemekanikken (bl.a. Bohr – Einstein- diskussionen) og de filosofiske konsekvenser af dem – for såvel natursyn som menneskesyn.

6. Naturlig og kunstig intelligens (filosofi, biologi, matematik, datalogi, fysik, psykologi)
Et godt eksempel på et tværfagligt samarbejde findes i det forskningsområde, der kort kaldes ”Kunstig Intelligens”. Dette kan afspejles i gymnasiet i et tværfagligt samarbejde mellem et udvalg af fagene biologi, matematik, datalogi, fysik, filosofi og evt. psykologi. I biologi gennemgås hjernens funktionsmåde, i f.eks. matematik introduceres de kunstige neurale netværk, hvis funktionsmåde er inspireret af de naturlige. Interessant er den såkaldte backpropagation algoritme, der kan illustrere, hvordan et neuralt netværk kan siges at lære af erfaringen. De matematiske forudsætninger for en forenklet udgave af algoritmen er blot simpel symbolberegning og proportionalitet. Der er dels bevidsthedsfilosofiske aspekter, men også erkendelsesteoretiske, idet den klassiske computer kan siges at repræsentere en rationalistisk tilgang til erkendelse, mens de neurale netværk kan siges at repræsentere en empiristisk tilgang.

7. Demokrati og menneskerettigheder (filosofi, samfundsfag og historie)
Demokrati og menneskerettigheder er begreber, som folk bruger med største selvfølgelighed. Men hvad forstår vi egentlig ved demokrati? Forløbet skal præsentere forskellige opfattelse af demokrati gennem historien sammenholdt med aktuelle udlægninger af begrebet.
Demokrati er en styreform blandt flere, hvorfor der også skal ske en perspektivering i forhold til andre fremsatte og eksisterende styreformer. Demokratitanken knyttes ofte sammen med forestillingen om ukrænkelige rettigheder, hvorfor demokratidebatten indbefatter en behandling af menneskerettighederne (her med særlig henblik på frihed og lighed). Af centrale filosoffer kan nævnes Aristoteles, Locke, Rousseau, Kant og MacIntyre.

8. Frihed / lighed (filosofi, dansk, historie / samfundsfag)
I 1900-tallets Verdens- og Danmarkshistorie har kampen mellem forskellige politiske ideologier spillet en stor rolle. Disse ideologiers forskellighed skyldes i stor udstrækning forskellige syn på begreberne frihed og lighed. En filosofisk analyse af disse begreber vil kunne perspektivere og uddybe historie- og dansk-forløb, der tager udgangspunkt i ideologierne. Den filosofiske analyse vil påpege det tilsyneladende komplementære forhold de to begreber imellem: For at forøge ligheden må man indskrænke friheden og omvendt. Desuden skal distinktionen mellem det positive og det negative frihedsbegreb defineres. Hvis samfundsfag er med, kan økonomiske teorier inddrages.

9. Vidensamfundet (filosofi, samfundsfag)
Her kunne man søge at få identificeret begrebet vidensamfund på baggrund af sociologer / filosoffer som f.eks. Habermas, Beck, Baumann, Giddens, Luhmann og Bourdieu. Disse teoretikere ser forskelligt på mangt og meget, men fælles for dem er deres fokus på de forandringer, der sker i dagens samfund. Forløbet skal give en dybere forståelse af, hvad der kendetegner den eksisterende samfundsform, der af mange beskrives ved en stigende globalisering, aftraditionalisering, individualisering, refleksivitet osv.
I forlængelse heraf kunne man diskutere individets rolle, betingelser og selvforståelse i et sådant samfund. Karakteriseringen af vidensamfundet må uundgåeligt ske gennem en perspektivering til tidligere samfundsformer.

10. Bioetik (filosofi, religion, biologi og samfundsfag)
De tekniske landvindinger medfører en lang række nye problemstillinger. I vor tilværelse som menneske står vi ofte over for problemet om retfærdiggørelsen af forskellige handlingsmåder og adfærdsmønstre, men hvad skal være bestemmende for vores bedømmelse af disse. Værdier, pligter, intuition eller tradition? En af filosofiens grundlæggende discipliner er netop etik eller moralfilosofi. Forløbet skal præsentere filosofiske diskussioner af en række etiske problemer sammenkædet med de videnskabelige sider af problemerne. Den tekniske formåen stiller krav om politisk stillingtagen, så et relevant spørgsmål er, hvorledes og på hvilket grundlag essentielle beslutninger tages.

11. Hvad eller hvem bestemmer historien? (filosofi, samfundsfag, historie)
I samarbejdet med historie kunne man (oplagt) tage fat på historiefilosofiske temaer: Hvad er de drivende kræfter i historien? Har historikeren Poul Johnson ret, når han om Napoleon skriver: ”He is the grandest possible refutation of those determinists who hold that events are governed by forces, classes, economics, and geography rather than by the powerful wills of men and women”? Hvad er determinisme og indeterminisme? Hvilke eksempler kan man give på teoribygninger, der bruger store overordnede systemer som forklaringsramme for den historiske udvikling og retning? Man kan her inddrage forskellige former for idealisme og materialisme.
En anden vinkel på problemstillingen er hypotesen om, at det er naturvidenskabens landvindinger, der styrer historiens gang, jfr. fysikeren Jens Martin Knudsens historiesyn.

12. Liv / ikke-liv (filosofi, religion, biologi)
Hvad adskiller det levende fra det ikke-levende? Er det at være levende udelukkende karakteriseret ved, og kan det fuldstændigt forklares ved funktionelle forhold i kroppens celler og organer? Eller er mennesker og dyr (og planter?) levende, fordi de besidder ”noget ekstra”, et vitalistisk stof?
Det første synspunkt kaldes mekanicisme, det andet vitalisme. Der findes endnu et synspunkt, organicisme, der kan betegnes som et forsøg på et kompromis, idet liv ikke kan reduceres til fysik, men det involverer heller ikke kræfter, der ligger uden for fysikken (et non-reduktionistisk synspunkt). Et samarbejde mellem filosofi, biologi og religion vil kunne belyse dette problemfelt. Interessante perspektiveringer vil være dødskriterier samt abort-debatten.

13. Krop og sjæl (Idræt, biologi, drama, filosofi, evt. historie)
Kropsopfattelsen gennem tiderne, det dualistiske og det naturalistiske menneskesyn. Forskellen på kropsopfattelsen i forskellige kulturer? Synet på krop/sjæl i forhold til de to køn og årsagerne til evt. forskelle?
Den fysiologiske side varetages af biologi og / eller idræt, mens historie undersøger skiftende perioders kropsopfattelse.
Drama beskæftiger sig med forskellige iscenesættelser af kroppen, mens filosofi, foruden at bidrage med begrebsafklaring, ser på kroppens idéhistorie og drøfter forskellige menneskesyn og deres betydning for ”kampen om kroppen”.