Individ og samfund

Præsentation og forudsætninger

I læreplanen regnes med op til fem forløb over 75 timer; der regnes her med, at forløbet skal kunne afvikles på ca. 15 timer à 60 min. Forløbet er justeret således, at de fleste af læreplanens krav kan opfyldes: der skal være eksempel på tekstnær gennemgang, eleverne skal prøve på egen hånd at arbejde med tekst/materiale, der er eksempler på andet materiale af filosofisk indhold, og endelig giver sidste modul eksempel på, at eleverne på egen hånd skal finde, analysere og diskutere supplerende materiale (kan udelades). Der regnes også med, at etiske problemstillinger kan indtage en vis plads.

Forløbsgennemgang
1. blok: Her gennemføres et rollespil (beskrevet i FILOSOFI 2003 nr. 4) uden introduktion af nogen art, bortset fra at eleverne ved, at vi er i gang med politisk filosofi. I den efterfølgende diskussion rejses den politiske filosofis hovedspørgsmål: Hvad holder samfund sammen? Hvorfor er der stater (statens legitimitet)? Hvorfor skal man adlyde staten? Hvor går grænsen for statens krav på individet (= individets oprørsret)? Hvor må individet klare sig selv? Vi foretager en foreløbig drøftelse heraf med henblik på at nå en foreløbig bestemmelse, som kan fungere som baggrund / referenceramme om det følgende.

2. blok: Her læses en ræsonnerende tekst, der drøfter problemstillingerne, således at eleverne ikke behøver primærtekst eller egentlig grundbogstekst til de efterfølgende positioner. For at fange eleverne er det nødvendigt, at den er ræsonnerende og netop ikke en grundbogstekst. Der tænkes på fx Birkholm: Dragen, Natvægteren og Hjerter Konge (DR 19.02.95) om Hobbes, Locke og Rousseau; en tekst af Ole Thyssen er også anvendelig, fx fra Christensen, Meyer og Thyssen: Demokrati (1980).

3. blok: Her læses Hobbes: af Leviathan (Uddrag af kapitlerne 13, 14 og 17), evt. suppleret med relevant oversigtslitteratur fx med en biografi og noget om borgerkrigen i England. Spørgsmålet om magtens legitimitet rejses af middelalderkonstruktionens sammenbrud. Hvorfor findes stater, hvorfor lever mennesket i samfund? Her rejses altså spørgsmålet om myndighed versus anarki. Teksten gennemgås på grundlag af fem spørgsmål: Naturtilstanden, menneskeopfattelsen, hvordan kommer man ud af naturtilstanden, samfundskontrakten og suveræn vs. individ. Hobbes’ menneskeopfattelse kan diskuteres ud fra eksempler om Estonias forlis og kz-fangers indbyrdes adfærd.

4. blok: Her læses Locke: af To afhandlinger om regering (Uddrag af kap. 2, 4, og 9) og baggrund som ovenfor. Over for Hobbes placerer vi nu modpolen Locke, som ved en lignende metode - men med udgangspunkt i et optimistisk menneskesyn - når til det modsatte standpunkt inden for liberalismen: at staten må begrænses for at hindre magtmisbrug og sikre individets udfoldelse.
Hermed rejses et andet af den politiske filosofis hovedanliggender, nemlig frihed vs. tvang. Teksten gennemgås helt parallelt med Hobbes.
De to positioner konfronteres med hinanden gennem spørgsmålet: Har vor stat udviklet sig af en af de to? Har Hobbes ret, må vi kunne forklare, hvorfor staten ikke er naturtilstanden +1, dvs. en minimal ændring i forhold til naturtilstanden; har Locke ret, må vi kunne forklare hvorfor den moderne stat ikke er en minimalstat. Der gøres en del ud af modstillingen af Hobbes og Locke, fordi vi på en rimelig overskuelig baggrund kan foretage en foreløbig bestemmelse af de problemer der siden skal belyses.

5. blok: Her er temaet: ’Frihedens begrænsning af hensyn til friheden. Tolerance som en komponent i det liberale demokrati’. Der læses Hal Koch: Hvad er demokrati? (1945), s. 16-31: ”Ordet eller sværdet”. Evt. kunne man her perspektivere til demokratiets indførelse i Irak (Kochs bog er blevet udgivet på arabisk i samme anledning).

6. blok: Her er temaet: ’Frihed og Lighed. Fordelingsretfærdighed’. Der læses Rawls: Af En teori om retfærdighed (uddrag af kap. 3) suppleret med oversigtslitteratur om Rawls.

7. blok: Her er temaet: ’Organisk statsteori. Mennesket i fællesskabet’. Det vil være nærliggende at læse om Aristoteles og evt. også et kort uddrag af ham, fx af Statslæren bog 1: ”Enhver stat er et fællesskab…”. Ellers koncentreres blokken om kommunitarismen. Her ses “Behøver vi staten” fra serien Filosofiske Spørgsmål. Vi fortsætter i samme spor ud fra spørgsmål som ‘Hvem er med i samfundet: kan samfundet være multikulturelt?’; ‘Hvordan afgrænses samfund over for hinanden: er rockere og andre subkulturer også samfund?’; ‘Hvor går grænsen mellem aktiv deltagelse og undertrykkende social kontrol?’ for dermed at indkredse nogle af kommunitarismens svagheder. Som tekstgrundlag kan anvendes Nicholas Piper: Det gode samfund, Weekendavisen 06.09.96, som både præsenterer og kritiserer kommunitarismen, eller avisartikler som de følgende: Klavs Birkholm: At genopdage fællesskabet. Interview med Amitai Etzioni. Information 17.03.95, eller Henrik Carmel: Kommunitarismens Udfordring. Berlingske Tidende 10.1.1999.

8. blok: Her er temaet: ’Mennesket må gøres frit i samfundet’. Der læses Marx: fx fra Det kommunistiske Manifest eller fra Den Tyske Ideologi. Der suppleres med relevant oversigtslitteratur. Marx forstås som ‘venstre-kommunitarist’. Menneskeligheden erhverves gennem menneskers arbejdende omgang med hinanden, og friheden erhverves gennem fremmedgørelsens ophævelse i ekspropriationen af produktionen.

9. blok: Her er temaet: ’Frihedens forbandelse’. Der læses Fromm: af Flugten fra Friheden, 1963, s. 170-72. Fromm udgik af Frankfurter-skolen og skrev sin bog i 1941, mens oplysningsprojektet syntes at gå under i nazismens ragnarok. Siderne forud for uddraget giver en socialpsykologisk forklaring på nazismens succes der så udmunder i en optimistisk påstand om, at oplysningen ikke kan gøres ugjort, og friheden derfor vil sejre. En variation af blokkens tema er Milgram: Lydighedens Dilemma (video).

10. blok: Her temaet ’Er statens bortdøen individets frisættelse?’ Der læses Baumann: ”Postmodernitet. Moral som personlig mulighed” (Weekendavisen 30.12.93). Formålet med blokken er en ‘åbnende afslutning’, at statens bortdøen kan være forudsætningen for det staten var sat til og på den måde vende tilbage til udgangspunktet for at overskue hele forløbet. Man kunne vælge Morsings artikel i FILOSOFI 2004 nr. 4 og så tilføje korte, prægnante uddrag af artikler af Bauman og Ulrich Beck.

11-15. blok: ’Politiske ideologier’. Eleverne undersøger gruppevis de vigtigste ideologier: konservatisme, socialisme/kommunisme, anarkisme, liberalisme, socialliberalisme og fascisme, evt. flere eller færre afhængig af holdets størrelse. Er det et studieretningshold, kan det ske som flerfagligt projekt med historie, hvilket er vanskeligt, hvis der er tale om valghold. Fremlæggelsen kan ske mundtligt eller i form af korte, skriftlige oplæg, der kan danne grundlag for en dramatisering, hvor eleverne i form af ’paneldebat’ eller i interviewform stiller kritiske spørgsmål
til hinanden med udgangspunkt i deres ’egen’ position. Man kan også vælge den underholdende version: jeopardy eller trivial pursuit.