Musik og filosofi

Formål:
• at arbejde systematisk med tekstforståelse (herunder analyse, sammenligning og perspektivering, kritisk stillingtagen og vurdering)
• at læse filosofiske tekster dels historisk, dels tematisk
• at stifte bekendtskab med de mest gængse opfattelser af æstetikken
• at arbejde med definitioner, distinktioner og argumenter indenfor æstetikken
• at vise eleverne filosofiens bredde i indhold og metode gennem beskæftigelse med andet materiale
• at se det konkrete overført til abstrakte værdier og tankegange – og omvendt
• at perspektivere filosofien til elevernes egen hverdag
• at lade fagene tænke sammen og belyse forskellige sider af det andet fag

Indhold:
Forløbet er baseret på samarbejdet mellem musik og filosofi. Det er indledt med en induktiv diskussion om, hvad æstetik og musikfilosofi er. Derefter præsenteres en introduktion til, hvordan musikken kan styres gennem regler eller love af fx staten. En historisk tilgang til opfattelsen af æstetik på et abstrakt, teoretisk plan fører den indledende diskussion op på et højere niveau. For at relatere det til eleverne, er det fulgt op af elevernes egen musiksmag (lytteeksempler), som er diskuteret i forhold til de gennemgåede æstetikker. Emnet har endnu et perspektiv: en erkendelses- og bevidsthedsskabende vinkel er gennemgået. Forløbet er afsluttet med et udblik til, hvordan musikken og filosofien fremtræder i forskellige medier (tv, radio, magasiner, litteratur m.m.). Bl.a. for at eksemplificere massemediernes udnyttelse af ungdommens ambitioner om berømmelse og rigdom og musik som identitetsskabende elementer i vores hverdag.
Det er et forløb af lang varighed: i alt 8 uger.

Materiale:
Mange af de nedenstående tekster er læst i uddrag, som findes i tilgængelige lærebøger.
Introduktion: ”Fra Platon til Stockhausen”: Tekster fra: Bent Olsen: Platon til Stockhausen, Munksgaard 1979.
Willi Apel: ”Musikæstetik”
Platon: ”Musikopdragelse”
”Det russiske kommunistpartis musikdekret fra 1948”
Adolf Hitler: ”Om musikken og staten”
Joseph Goebbels: ”Statens forhold til kunst”
Henri Bergson: ”Latteren” i Jens Kjeldsen: ”Den klingende orden”
Shostakovich 4. symfoni

Filosofisk æstetik:
Tekster fra: Jimmy Zander Hagen: Filosofisk æstetik, Gyldendal Uddannelse.
Zander Hagen: ”Den filosofiske æstetik – historisk set”
Zander Hagen: ”Kant og den æstetiske dømmekraft”
Zander Hagen: ”Georg Dickie og institutionsteorien”
Zander Hagen: ”Favrholdts parameterteori”
Zander Hagen: ”Løgstrup og den æstetiske oplevelse”.
Kant: ”Kritik af dømmekraften”
Georg Dickie: ”Kunst og æstetikken”
David Favrholdt: ”Æstetik og filosofi”
Løgstrup: ”Kunst og erkendelse”

Elevvalgt musik:
Afhængig af det konkrete hold.

Musikfilosofi:
Tekster fra: Jens Kjeldsen: Den klingende orden. Et filosofisk udspil om musik, bevidsthed, tid og betydning. Systime, 1999.
Lytteeksempel m. Ravel og Mozart (lydspor)
citat af Peter Bastian og kritik af ham
Kjeldsens syn på musik i f.h.t. de andre kunstformer
Stravinsky om musikken i nuet
Schopenhauer om rummet
Wittgenstein om regler i musikken
Adornos syn på den ny musik (lydspor)
Kierkegaard om musikken og sproget
Grønbech i modsætning til Kierkegaard.
Kunst eller konsum?
”Inspektor Morse” (tv-klip)
”Scenen er din” (DR1 – klip)
klip fra operakataloger
uddrag af artikel i Holbæk Amts Venstreblad (kollega og elever interviewer Saybia)
Jacob Groth om seriemusik på tv
Herman Bang: ”Stuk”.

Arbejdsformer:
Baggrunden for valget af de forskellige arbejdsformer er at løfte elevernes faglige mål og rokke ved deres verdensforståelse. Det foregår i et essayistisk klasserum, som kun er muligt, hvis der er tryghed i klasserummet. Eleverne skal turde afprøve påstande og hypoteser.
De forskellige arbejdsformer:
1. almindeligt holdarbejde med brug af tavle og klassediskussion og til opsamling af individuelt arbejde eller gruppearbejde
2. gruppearbejde typisk præget af matrixgrupper med eller uden fælles opsamling, almindeligt gruppearbejde med fælles opsamling (fx tavle: tegninger, diagrammer og spørgsmål fra gruppearbejdet) samt pararbejde
3. individuelt arbejde

Materialet er bearbejdet ved at
1. alle læser de samme primærtekster
2. der er individuel læsning og fremlæggelse i klassen af baggrundsmateriale til individuelle opgivelser
3. grupper læser sekundær-tekster og fremlægger såvel mundtlige som skriftlige oplæg i matrix.