Retfærdighed: Individ - stat

Faglige mål
Eleverne skal kunne:

• genkende og redegøre for den filosofiske problemstilling om retfærdighed
• demonstrere viden om et emne der vedrører opfattelsen af menneske og samfund inden for praktisk filosofi
• redegøre for retfærdighedsopfattelser inden for den liberalistiske og kommunitaristiske tradition
• håndtere begrebslige definitioner og distinktioner.

Indhold:
Emneforløbet skal præsentere forskellige opfattelser af retfærdighed med særlig henblik på forholdet mellem stat og individ. Eleverne skal på den ene side stifte bekendtskab med forskellige udformninger af den liberalistiske tænkning, ifølge hvilken alle mennesker er født frie og lige. Her repræsenteret ved Hobbes, Locke, Rawls og Nozick. På anden side står den kommunitaristiske tænkning, hvor staten er primær i forhold til individet. Her repræsenteret ved Aristoteles og Taylor.

Materiale:
Filosofiske primærtekster:

• Aristoteles: af Statslæren
• Hobbes: af Leviathan
• Locke: af To afhandlinger om regering
• Rawls: af En teori om retfærdighed
• Nozick: af Anarki, Stat og utopia
  
  Ovenstående tekster kan findes i Bent Rensch: Ret og magt, Systime, 1993.
  Taylor: af Atomisme eller fællesskab

Andet materiale:

• TV udsendelsen: Filosofiske spørgsmål nr. 9: Behøver vi staten
• Anders Fogh Rasmussen: Fra socialstat til minimalstat; kap 9
• N. V. Andersen: Privatlivet er i fare; Pol. D. 3/2-04
• J-J. Jørgensen: Individ og fællesskab: Hvad er vigtigst? Information d. 12/7-96

Arbejdsformer:
Emneforløbet indledes med en diskussion om elevernes syn på retfærdighed med særlig fokus på forholdet mellem stat og individ. I denne indledende runde præsenteres de for begreber som positiv ret og naturlig ret.
Herefter deles holdet i 6 grupper (svarende til antallet af filosoffer, der ønskes behandlet). Hver gruppe får til opgave på baggrund af sekundærtekst, oversigtslitteratur samt andet materiale at forberede et oplæg på 15-20 minutter om den pågældende filosof. Læreren udleverer materiale til de
enkelte grupper, og eleverne skal herudover selv søge yderligere materiale. Til gruppearbejdet afsættes ca. 2 dobbelttimer.
Oplæggene bruges som introduktion til læsningen af de filosofiske primærtekster, således at de enkelte grupper på skift fremlægger deres arbejde, når klassen i fællesskab skal bearbejde de filosofiske primærtekster.

Evaluering:
I forhold til dette forløb kunne evalueringen have fokus på den mundtlige formidling, der handler om at tale (formidlerens rolle) og lytte (modtagerens rolle). Såvel afsender som modtager må være aktive medspillere, bevidste om situationen og rollerne. Den enkelte gruppe skal i forbindelse med sit oplæg kunne:

• samle sit stof
• ordne sit stof
• vælge stil og tone
• tilegne og huske sit stof
• præsentere sit stof

I evalueringen kan eleverne reflektere over, hvorvidt de enkelte faser er lykkedes efter hensigten.
En god kommunikationssituation kræver også en aktiv lytter. Som aktive lyttere kan eleverne selv blive bedre til at tale ved bevidst at tage stilling til formidlingens måde at fremsætte stoffet på. Eleverne skal derfor overveje, hvordan stoffet bliver formidlet og om de har forslag til, hvordan formidlingen kunne blive bedre / anderledes.