e-mail: Anders.Kjeldvig@skolekom.dk
ETIK (EMNE 1)
MENNESKESYN (EMNE 2)
DET RETFÆRDIGE SAMFUND (EMNE 3)
ERKENDELSESTEORI OG VIDENSKABSTEORI (FRIT EMNE)
Forløbet tog udgangspunkt i Platons etik (og metafysik). Med afsæt heri
gik vi til de to klassiske traditioner i nyere europæisk filosofi: lykke- og
pligtetik. Efter at have vurderet Nietzsches etiske “værdirelativisme”
afsluttedes forløbet med et eksempel på en moderne kommunikativ etik
samt et eksempel på et angelsaksisk bidrag til diskussion af forholdet mellem
etik og videnskab(elighed)/mening. Undervejs inddroges aktuelle etiske
problemstillinger.
Emnet er historisk og systematisk behandlet og falder inden for
emnekredsene: Mennesket og dets symboler", "Naturen og
teknikken" (og "Samfundet og historien").
Filosofiske discipliner: etik, erkendelsesteori, metafysik og (i mindre
grad) politisk filosofi og livsfilosofi.
Platon: Staten bog 6 og 7
(i: Idehistoriske tekster 1,Gyldendal 1980, 15-28) 16 ns
J. Bentham: "En indføring i principperne for moral og lovgivning" (i: Bjarne Troelsen: "Moralen og dens begrundelse",
Systime
1995, s. 39-44) 7 ns
I. Kant: "Grundlæggelse af moralens metafysik" (i: Troelsen, s.
45-53) 11,5 ns
F. Nietzsche: "Afgudernes Ragnarok" og "Moralens
genealogi" (i: Troelsen s. 54-60) 9,5 ns
K.E. Løgstrup: "Den etiske fordring" (i: "K.E. Løgstrup.
Indføring og tekster, ved E. Kempf og O. Morsing", Munksgaard 1995,
32-36) 6,5 ns
Rudolf Carnap: “Filosofi og logisk syntaks” (i: Karin-Ann Madsen og Rita
Werner “Viden Videnskab Virkelighed” Gyldendal 1990 s. 20-32 24 ns
Læst i alt: 74,5 ns
Justus Hartnack: "Filosofiske problemer" Gyldendal 1966, 37-38 +
40-41 (om Platon)
Arne Næss: "Filosofiens historie 1", Vintens Forlag 1967, s.
169-170) (om Platon)
Hans Fink et al: "Menneske Samfund Natur", Gyldendal 1993, s.
62-67, 117-119,
"K. E. Løgstrup. Indføring og tekster" ved E. Kempf og Ole
Morsing, Munksgaard 1995, s. 8-20.
De relevante indledninger i Troelsens “Moralen og dens begrundelse”
Emnet er læst som en gennemgang af forskellige menneskesyn med udgangspunkt
i eksistentialismen og med hovedvægten på diskussionen af
determinisme/indeterminisme. De øvrige menneskesyn er læst som kontraster
hertil.
Emnet hører til i emnekredsen "Mennesket og dets symboler", men
enkelte tekster berører tillige emnekredsene "Samfundet og
historien" og "Naturen og teknikken"
J.P. Sartre: "Eksistentialisme er humanisme" (i: Niels Arne
Nielsen: "Frihed og ansvar" Systime 1990, 28-33 7 ns
S. Kierkegaard: "Vælg" (i: Thodberg Bertelsen og Frede Færing: "Eksistens - handlingen at være til, Gyldendal 1991, s. 52-55)
5,6 ns
S. Kierkegaard: “Den enkelte” fra K. Eskestad “Hvem er du”,
Munksgaard 1993 side 13-15 2,5 ns
S. Kierkegaard: Uddrag nr. 24 og 26 fra “Søren Kierkegaard - Ideens
politispion” ved B. Troelsen, Systime 1984, s.62-65. 2,5 ns
Karl Marx: “At være menneske er at producere” fra Esben Andreasen m.fl.:
“Mennesket og magterne” Gyldendal 1992 s. 272 1,2 ns
Karl Marx: “Basis og overbygning” “Mennesket og magterne” s. 273 1,1
ns
Karl Marx/Friedrich Engels: “Klassekamp og kommunistisk revolution” fra Eskestad “Hvem er du” s. 110-112
2,5 ns
B.F. Skinner: "Frihed eller ydre styring" (Eskestad s. 104-106) 3,4
ns
P.H.T: d‘Holbach: “Naturens system” fra “Frihed og ansvar” ved N.A. Nielsen,
Systime 1990 s. 15-19. 9,8 ns
Læst i alt: 35,6 ns
Hans Fink et al: "Menneske Samfund Natur", Gyldendal 1993, s.
81-88, 90-94, 94-99 og 210-217.
Klavs Eskestad: "Hvem er du" Mennesket i moderne filosofi"
Munksgaard 1993, 78-83, 98-103 og
106-109.
N.A. Nielsen “Frihed og ansvar” side 14-15 + 28.
Mette Sandbye “Kulturbro 2000", Weekendavisen 29.sept-5.okt 2000.
I tilknytning til arbejdet med Kierkegaard har holdet set Mette Winges
biografiske introduktionsafsnit til Kierkegaard-filmen.
Som alternativt udgangspunkt for en diskussion af
determinisme/indeterminisme har holdet set Stanley Kubricks film “A
Clockwork Orange”.
I et forsøg på at skabe et sanseligt/visuelt grundlag for en diskussion af
forholdet mellem erkendelse, værdier og menneskesyn har holdet set
udstillingen “Mennesket - et halvt århundrede set gennem kroppen” på
ARKEN og læst Marie Louise Helvegs tilhørende undervisningsmateriale.
Holdet så efterfølgende som kontrast til den guidede udstilling på ARKEN
“I lyset af Akropolis” og øvrige udvalgte kunstværker på Glyptoteket.
Hensigten med dette emne var at forsøge at kortlægge, hvorledes filosoffer
til forskellige tider har søgt at beskrive mulighedsbetingelserne for det
gode, retfærdige samfund. Teksterne/teorierne behandles alle ud fra nøgleord
som: Forholdet mellem individ og samfund, frihedsligheds- og
demokratiopfattelse, retfærdighed, hvilken ideologi og hvilket system er der
tale om og hvad er ideologiens yderste mål, hvorledes begrundes
ideologiens/systemets normer/værdier?
Emnet hører primært under emnekredsen "Samfundet og historien",
men flere tekster/motiver berører tillige emnekredsen "Naturen og
teknikken" Filosofiske discipliner: politik og etik.
T. Hobbes: "Leviathan" (i: Bent Rensch: "Ret og magt" Systime
1993, s. 52-55) 5 ns
J. Locke: "To afhandlinger om regering" (i: Rensch, s. 56-59) 5,5
ns
John Rawls: "En teori om retfærdighed" (i: Rensch, s. 86-89) 6,5
ns
Robert Nozick: "Anarki, Stat og Utopia" (i: Rensch, s. 90-93) 6
ns
Karl Marx/Friedrich Engels: uddrag fra “Det kommunistiske partis
manifest i: Marx/Engels udvalgte skrifter i to bind. Bd. 1, Forlaget Tiden, København 1971, side 44 (nederst)-47. 4,1
ns
Marcuse: "Sande og falske behov" (i: Esben Andreasen m.fl. "Mennesket og magterne"
2,5 ns
Læst i alt: 29,6 ns
Fink et al: "Menneske Samfund Natur", Gyldendal 1993, s. 169-177, 177-181, 234-240 Mogens Blegvad m.fl. "Samfundstænkning i 100 år - temaer og skikkelser" DR/Nørhaven 1984, s. 223-227 (om Marcuse)
Emnet er sammensat udelukkende ud fra elevønsker om dels at bygge videre på
og nuancere de videnskabsteoretiske synspunkter fra den læste tekst af Carnap,
dels at arbejde med Descartes forsøg på overhovedet at skabe et
erkendelsesteoretisk grundlag for videnskabsteori og at diskutere dette grundlag
på moderne præmisser (Popper). Descartes syn på forholdet mellem sjæl og
legeme (og d’Holbachs materialisme) ønskede eleverne diskuteret i en moderne
kontekst (Searle). Emnet hører primært ind under områderne “Naturen og teknikken” og
“Mennesket og dets symboler”.
Filosofiske discipliner: erkendelsesteori og videnskabsteori.
Rene Descartes: “Om metoden” fra Keld B. Jessen “Erkendelse og virkelighed”
Systime 1996 side 30-34 7 ns
John R. Searle: “Bevidsthed, hjerner og videnskab” fra ovenståendes. 70-75
9,5 ns
Thomas S. Kuhn: “Normalitet og revolution” fra “Temaer i nutidens tænkning”
ved P. Kemp, Gyldendal 1975 s. 27-33 9,3 ns
Karl R. Popper: “Gisninger og gendrivelser” fra K-A Madsen og Rita
Werner “Viden Videnskab Virkelighed” Gyldendal 1990 s. 37-41 12,3 ns
Læst i alt: 38,1 ns
Fink et al: "Menneske Samfund Natur", Gyldendal 1993, s.43-48,
349-356
Keld B. Jessen m.fl: “Filososofi" Fra antikken til vor tid” Systime 1999 s.
226-228.
De relevante tekst-indledninger i systime-udgivelserne.
Udstilling på Odense Kunstmuseum: Det menneskelige univers
Læste tekster i alt: 177,8