• Indhold

FAQ om eksamen!

Fagkonsulent besvarer FAQ om eksamen i filosofi på C-niveau!

Læs nederst på siden om filosofi på B-niveau!

Se også Martha Haahrs PP til fagdidaktisk kursus 2011 .

FAQ om eksamen

Om

Læreplanerne

Gå direkte til læreplanen for filosofi på C- og B-niveau.

Eksamen på EMU'en

Eksamensside med gode råd til læseferien og selve eksamensdagen.

Klager

Procedure ved behandling af klager ved skriftlige prøver (studieretningsprojektet).
Om klager ved mundtlige prøver kan læses § 42-48 i Eksamensbekendtgørelsen.

Længde på eksamensteksten og hvilken slags tekst?

Højst 4 normalsider, hvoraf mindst 2 normalsider skal være ”kendte filosofiske tekster”, som dette begreb er defineret i læreplanens pkt. 3.1. En normalside = 1.300 bogstaver (tegn og mellemrum tæller ikke med). Der er altså tale om enten primærtekster i ”klassisk forstand” eller om ”sekundærlitteratur” (se 3.1 b), som dette begreb nærmere er defineret i Vejledningen: ”Sekundærlitteratur kan benyttes til de tilfælde, hvor primærteksterne er af en sådan sværhedsgrad, at forståelsen af de filosofiske pointer vanskeliggøres. Sekundærlitteraturen skal præsentere en nær læsning af et givet filosofisk problem og præsentere en særlig synsvinkel på stoffet. Synsvinklen på stoffet behøver ikke være af kritisk observans, men kan godt være loyal. Et eksempel på dette kan være et kapitel i en bog om videnskabsteori, hvor Kuhns synspunkt og argumentation nøje og tro mod forlægget bliver fremlagt. Med til denne type af materiale hører også interview. Der er med denne definition netop ikke tale om håndbogs- og lærebogsfremstillinger i gængs forstand” (min fremhævelse). Håndbøger og lærebogsfremstillinger er i læreplanen benævnt ”oversigtslitteratur” for at fremhæve sondringen mellem pkt. 3.1 litra b og c. Med oversigtslitteratur er vi uden for området for ”filosofiske tekster”, og sådanne tekstuddrag kan derfor ikke være eksamensgrundlagets ”kendte filosofiske tekster”. Det er selvfølgelig ikke meningen at man lader en lærebogsfremstilling ledsage en egentlig primærtekst. På denne måde vil man i realiteten også tage brødet ud af munden på eksaminanden, der jo ikke kan godskrives kommentarer og ”viden”, som følger direkte af det udleverede materiale.

Hvordan med evt. ukendt tekst?

Det evt. øvrige materiale (ukendt tekst) gælder der mindre formelle krav til: Der kan være tale om fx et læserbrev, en avisartikel, en litterær tekst eller et billede, typisk noget perspektiverende eller eksemplificerende i forhold til den filosofiske tekst. Det har, jfr. ovenfor, ikke været hensigten at den ”ukendte tekst” skulle være håndbogs- eller lærebogsstof til den kendte (primær)tekst. Samlet må materialet ikke overstige 4 normalsider. Bemærk at det perspektiverende materiale ikke behøver at være kendt; dette krav gælder kun den ”filosofiske tekst”, som er den helt væsentlige del af eksaminations-grundlaget! Evt. ukendt tekst må altså kun udgøre en mindre del af materialet til perspektiverings-brug. Det er fuldt tilladt alene at eksaminere i kendt (filosofisk) tekst. Er der tale om udelukkende klassiske primærtekster, må man være varsom med at gå op til maksimum på 4 normalsider, da det kan knibe for eleven kvalificeret at komme igennem så stor en tekstmængde.

Hvordan er det med eksamensspørgsmål i forhold til supplerende stof?

Det er de faglige mål, der er læreplanens vigtigste afsnit (2.1). Her er anført, hvad eleven skal kunne leve op til. Kernestof og supplerende stof skal tilsammen dække de faglige mål. Eksamensspørgsmålene skal dække undervisningsbeskrivelsens områder, nogenlunde proportionalt med den undervisningstid, der er medgået til det enkelte emneområde. Det giver derfor ingen mening at skelne mellem kernestof og supplerende stof, når det drejer sig om hvordan og i hvilket omfang der skal stilles eksamensspørgsmål.

Normalside

Husk at 1 ns = 1300 bogstaver. Mellemrum og tegn tæller ikke med!

Hvad må eleven have med til eksamen?

Alt materiale, både i forberedelses- og eksamenslokalet, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 15. Computer kan også medbringes, men eksaminanden må ikke kunne komme på internettet eller på anden måde i forbindelse med omverdenen.

Antal spørgsmål til sidste eksaminand?

4 (fire) spørgsmål, jfr. Eksamensbekendtgørelsens § 11 stk. 4. 3.

Er der mulighed for, at et spørgsmål kan gå igen 2 gange?

Afgørende er at undervisningsbeskrivelsens emner er dækket ind af spørgsmålene. Er dette tilfældet, er der ikke noget i vejen for at spørgsmål kan bruges 2 gange. Det er selvfølgelig mest nærliggende i forbindelse med store eksamenshold. Alle spørgsmål lægges frem fra prøvens begyndelse – et spørgsmål må altså ikke lægges tilbage i bunken på et vilkårligt tidspunkt.

Må der stilles vejledende spørgsmål til eksamensteksten/teksterne?

Det har tidligere været et krav i filosofi, at der til eksamensteksterne skulle knyttes vejledende spørgsmål. Det er ikke længere et krav, og der kan anføres argumenter både for og imod. Afgørende må være, at den enkelte lærer med sit hold aftaler, hvad eleverne / kursisterne kan forvente.

Prøveformen i praksis.

I læreplanerne for hhv. filosofi C og filosofi B står der under 4.2 Prøveform: ”Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.” Bestemmelsen forvaltes i praksis således - at eleven får mulighed for selvstændig fremlæggelse i ca. 5-7 minutter, hvorefter eksaminationen videre former sig som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. I samtalen perspektiveres til øvrigt læst stof. Eleverne bør informeres herom og i løbet af undervisningen have set og trænet en sådan eksamenssituation, så de i forberedelsen har struktureret en indledende analyse og fortolkning af teksten. Under alle omstændigheder bør eksaminator og censor sikre, at eksaminanden får mulighed for at fremlægge uden afbrydelse i en kortere periode.

Specielt om eksamen på B-niveau

Ovenstående gælder, bortset fra at der på B-niveau er tale om en ukendt filosofisk tekst på max. 4 normalsider. Mindst 2 normalsider skal være ukendt tekst.
Eksaminationstid er 30 og forberedelsestiden 60 minutter.

Om Specielt om eksamen på B-niveau

Kan man gå til eksamen, hvis man ikke har afleveret projektrapporten, jfr. læreplanens pkt. 3.2?

Eksamen på B-niveau er todelt: Drøftelse af projektrapporten og fremlæggelse og drøftelse af den ukendte tekst. Som bekendt er det kun den mundtlige del, der tæller til eksamen – på samme måde som fx synopsen til AT-prøven heller ikke tæller selvstændigt med. Man kan ikke nægte en eksaminand at gå til eksamen, selv om et projekt ikke foreligger. Dette kan virke frustrerende for lærerne, men det er altså vilkårene. Alle elever har jo været i gang med et projekt, enten individuelt, på gruppeplan eller som klasse. Derfor er der ikke noget i vejen for, at man ved eksamensbordet hører hvad den pågældende elev / kursist har at sige om sit (manglende) projekt! Det skal i den forbindelse erindres, at censor ikke har pligt til at læse projektet forinden – selv om det kan anbefales at man konverterer noget af sin forberedelsestid som censor til netop at løbe projektet igennem. Karakteren beror som bekendt på en helhedsvurdering. Man går derfor ikke ud og siger at ”projektet var til minus 3 og tekstdelen var til 7, så du får 02”. Det skal også erindres, at man lokalt kan vælge at give elev/kursisttid til projektet – men dette er ikke et krav! Der er altså tale om at nogle elever har haft måske 5-10 timers elevtid, mens andre alene har udarbejdet projektet inden for uddannelsestiden, inkl. den forberedelsestid man normalt ville have haft til de pågældende undervisningstimer. Der kan derfor ikke anlægges en fifty-fifty vurdering af de 2 eksamensdele, da projektet kan fylde forskelligt fra den ene undervisningsbeskrivelse til den anden. I voteringen er det imidlertid helt naturligt, at man indbyrdes mellem eksaminator og censor prøver at afveje de 2 dele af eksamen – og selvfølgelig får det betydning for helhedsvurderingen, og dermed karakteren, hvordan projektdelen er forløbet. Det er mit håb, at det kun bliver undtagelsen, at elever / kursister ikke afleverer projektet. Problemet er klart størst på hf / VUC: I gymnasiet er det jo kun rimeligt at lade projektet tælle i forbindelse med årskarakteren, så her har man altså en sanktionsmulighed. Fra den nye læreplans ikrafttræden august 2010 falder projektdelen væk fra eksamen, så eksamen ikke længere er todelt. Dog indgår projektet fortsat i undervisningen, blot ikke som en del af eksamen.