Hvor tales der fransk?

er bør skelnes mellem følgende grupper:

1. Lande eller områder, hvor fransk er modersmål eller officielt sprog (f.eks. Frankrig og Québec)
2. Lande eller områder hvor fransk er officielt og administrativt sprog (gælder f.eks.mange lande i Afrika)
3. Lande hvor en stor del af befolkning er opdraget eller uddannet med fransk (f.eks. Marokko og Algeriet (der ikke er med i La Francophonie))
4. Lande hvor der er en mindre del, der er fransktalende (f.eks. Vietnam)

Frankrig er det land danskerne besøger mest i ferien. En præsentation af landets skønhed, særpræg, turistseværdigheder og kultur er derfor næppe nødvendig …

 … Men Frankrig er andet end turistklichéerne: ski, ost og rødvin. Landet er en moderne højteknologisk stat, hvor værdien af produkter inden for eksempelvis automobil -, jernbane - og flyindustrien langt overstiger værdien af de traditionelle landbrugsvarer.

At landet er Danmarks femte største handelspartner, er mindre kendt af de fleste. Der er ingen tvivl om at Danmark med sine nicheprodukter (anderledes - og lidt dyrere à la B&O) har en stor potentiel kundekreds i Frankrig, men det franske marked har i danske virksomheder i mange år haft ry for at være svært at råbe op … En del af forklaringen på dette er mangel på indsigt i fransk sprog og ikke mindst indsigt i franske sædvaner og adfærdsmønstre.

Også i Europa spiller fransk sprog og adfærd en stor rolle. I de sydeuropæiske, latinske lande er der en århundrede gammel tradition for at bruge fransk sprog som fællesnævner. Når portugisere møder italienere på kongresser, vil sproget oftest være … fransk.

I fælleseuropæiske institutioner som f.eks. EU spiller fransk sprog, retsopfattelse og tænkemåde en stor rolle, hvilket mange danskere med ønsket om at begå sig på de bonede gulve i Bruxelles har måttet sande. Det er næppe tilfældigt at en kendt tidligere dansk udenrigsminister blev vraget til en europæisk toppost med henvisning til hans manglende kendskab til fransk.

I international handelspolitik - f.eks. i Gatt-forhandlingerne - har Frankrig stået for en skarp europæisk profil. Kvalitet - og ikke mindst det traditionelle håndværk - skulle i højsædet snarere end masseproduktion, hvad enten det gjaldt ost eller filmproduktion. Frankrig har således kæmpet for at kunne fortsætte økonomisk støtte til den lille vinbonde, traditionelt regionalt håndværk eller film. Det er ikke mindst den kompromisløse holdning til kvalitet der fascinerer os, når vi er turister i Frankrig, men landet har tit undret sig over manglende europæisk - og dansk - opbakning i disse spørgsmål i internationale forhandlinger med f.eks. USA.

Vi har i disse år med globaliseringen - hvor al fremmedsprog ikke desto mindre har tendens til at koncentrere sig om engelsk - mere end nogensinde behov for at blive flerstrengede og lære - og sætte os ind i - andre landes sprog og kultur for at blive klogere på os selv og for fortsat at kunne begå os i det ny årtusinde.