ࡱ> <>;{`(bjbjFF84,,   [ ] ] ] ] ] ] $ h    ~[ [   0NyI.[ 0 w     Ulla Holm: Det gamle Frankrig i det nye Europa Dansk Institut for Internationale Studier, 2006, 135 sider. Af Jens Eistrup (Cand.mag, PhD) I Danmark betragtes det europiske samarbejde i reglen med enten pragmatiske briller, som noget der har visse politiske, konomiske, handelsmssige fordele for Danmark og, i de mere vidtlftigt eurobegejstrede skltaler, mske endda ligefrem som noget, der gr det gamle kontinent som helhed til et bedre sted at vre eller det iagttages som en udvortes trussel mod dansk selvstndighed, demokrati og identitet p linie med historiske trusselsbilleder som frst England og siden og ikke mindst Tyskland. Den danske egenart kan nok overleve og forlige sig med europisk institutionsdannelse, men der er tale om et spndingsforhold, som ogs kan spores i ellers pro-europiske danske stemmer. Anderledes forholder det sig i Frankrig. Frankrig er historisk og et stykke hen ad vejen stadigvk en politisk og militr svrvgter, der som andre store stater gr sin indflydelse gldende og forsger at forme den internationale orden, fremfor blot at tilpasse sig til den, sdan som det er smstatens vilkr. Den franske specificitet stopper imidlertid ikke her. Der er i Frankrig noget srligt i spil, nr det handler om at skabelsen af nye politiske konstruktioner p den internationale scene. Dette noget srligt er netop genstanden for seniorforsker ved DIIS Ulla Holms nye bog, Det gamle Frankrig i det nye Europa, der tager livgreb p forbindelsen mellem national identitetsdannelse og udenrigspolitisk orientering i den franske kontekst. Anledningen til bogen, der kan betragtes som en slags opdatering af Holms bog Det franske Europa fra 1993, er meget naturligt det opsigtsvkkende franske non til den europiske forfatningstraktat i maj 2005. Holm stiller ind p sprgsmlet om, hvorvidt dette nej s at sige var indbygget i bestemte franske europa-visioner, der igen er betingede af historisk-politiske forestillinger om den franske nationale identitet. I bogen redegres der p nuanceret vis for sociologiske undersgelser af, hvad der iflge franskmndende selv var baggrunden for, at flertallet stemte nej til traktaten. Holm bemrker ganske interessant, at nejet i 2005 har en helt anden baggrund end nsten-nejet i 1992 (hvor Mitterand fik Maastricht-traktaten i hus med mininal margin). Dengang var den folkelige modvilje iflge Holm begrundet i en skepsis i forhold til Mitterands vidtgende vision om et Europa skabt i den strke (franske) nationalestats billede, mens 2005-nejet omvendt (i hvert fald p venstre-fljen) havde sin bund i en tvivlen p, at Europa nogensinde kan blive socialt nok p den statsagtige mde, sdan som Mitterrand stillede i udsigt. Hermed er vi ogs fremme ved en af Holms centrale og interessante pointer: at der grundlggende er to forskellige typer af franske Europa-visioner i spil i fransk politik. n med rdder til de Gaulle og n med rdder til Mitterand. De Gaulles vision handlede om at skabe et staternes Europa, der s at sige ligger ved siden af de europiske stater som et politisk-konomisk-militrt handlingsorgan, der stter de europiske stater i stand til at handle effektivt i verdenspolitikken, men uden at omkalfatre de gldende konstellationer mellem borger, nation og stat. Mitterands Europa skildrer Holm derimod som et statsagtigt EU, hvilket sigter til Mitterands og andres lancering af Europa som noget, der frer et nyt tilhrsforhold med sig og samtidig opsuger en del af nationalstatens politiske funktioner. Bestrbelsen p at udstyre EU med symboler som hymne, flag og borgerskab kan nvnes som de mest ijnefaldende eksempler p denne id om Europa. En videre (ogs teoretisk) pointe er det s, at begge visioner har rdder i en srligt fransk konstellation af den nationale identitet. Holm beskriver kortfattet hovedbestanddelene i dette identitetskompleks (her er 1993-bogen mere udfrlig), med srlig vgt p den forstelse af Frankrig i verden, der knytter sig dertil. Her i pointen isr den, at det revolutionre moment i ngleret 1789 behfter Frankrig med en srlig skbne i verdenshistorien, nemlig at sikre udbredelsen af de i revolutionen undfangne principper om demokrati og menneskeret til de dele af verden, der ikke mtte have set lyset endnu. En selvforstelse, som Holm meget fint viser let kan vendes p hovedet, sledes at man i Frankrig kan retfrdiggre sig med, at man forsvarer hele menneskehedens interesser, nr man frer go gammeldags national interessepolitik. Som Holm citerer de Gaulle for fra en tale i 1967: Vor handlen er rettet mod ml, som er sammenhngende og som, fordi de er franske, afspejler hele menneskehedens aspirationer.. P dette begrebslige grundlag, og efter en bde grundig og klar gennemgang af de centrale europapolitiske begivenheder siden 1992, nr Holm frem til en fortolkning af nejet i 2005, der isr betoner betydningen af st-udvidelsen: Med de mange nye medlemslande i st synes det efterhnden at st mejslet i sten s selv franskmnd kan forst det, at EU ikke er at regne hverken som en nationalstatslig ekstrapolering (af Frankrig) eller som et flleseuropisk forsvarsagentur til varetagelse af flles (dvs. franske) interesser i verdenspolitikken. Denne erkendelse er kriseskabende i Holms optik, netop fordi den skitserede franske identitetskonstellation ikke danner srlig god klangbund for den pragmatisme og kompromiskultur, som det nye, store EU synes at fre med sig. Det bliver i stigende grad vanskeligt for franske politikere at legitimere Europapolitikken udfra den republikanske devise om, at Frankrig kaster sit civiliserende lys ud i den taknemmelige verden. Det er Holms og dermed bogens styrke, at den breder analysen af udenrigspolitik ud til ogs at handle om, hvordan nationalstatslige fllesskaber reflekterer sig selv nationalt-identitetsmssigt. Der er bestemte mder at fre og legitimere udenrigspolitiske strategier p, der er gangbare i en given national-politisk kontekst, fordi man hele tiden m have je for, at legitimeringen af (ogs) udenrigspolitiske strategier m trkke p og reproducere den nationale enhed med bestemte midler. Denne tilgang kaster et skarpt og oplysende lys over fransk Europapolitik post-1945, hvor den teoretisk-begrebslige treenighed identitet-vision-politik bringes fint i spil til perspektivering af de forskellige lag og retninger i politikken og deres forbindelse til det mere immobile identitetskompleks. Omvendt kan man pege p, at det kan vre en svaghed for tilgangen, at den netop opererer med et immobilt eller meget fasttmret begreb om identitet som vrende den konstante instans, som alle visioner og politikker m kunne fres tilbage til og harmonere med. Med dette udgangspunkt bliver det vanskeligt at f je p de veje, ad hvilke Frankrig s at sige kan springe ud af krampen og ogs p det identitetsmssige plan forlige sig med det for lngst etablerede faktum, at Frankrig er nok er en stor politisk og militr spiller, men at den tid er endegyldigt forbi, hvor verden blot ligger og venter p at blive civiliseret af Frankrig. Denne teoretiske bagside kunne vre forklaringen p, at Holms diskussion af fremtidens franske Europa-politik synes at undvige det centrale sprgsml om, hvilken type national selvforstelse fremtidens politikere (bogen er skrevet fr det stod klart, at Nicolas Sarkozy blev prsident) kan referere til, nr Frankrigs rolle i verden skal defineres. P baggrund af bde 2005- og 2007-kampagnerne og stttet af bl.a. den grde, der er i debatten om centrale historiske sprgsml om Vichy, kolonialisme, Frste Verdenskrig m.m. kunne man mske vre s frk som at pege p, at krisen i forholdet mellem identitet-vision-politik har igangsat en proces og en debat, der faktisk godt kunne vise sig p lidt lngere sigt at rokke godt og grundigt ved centrale dele af arveslvet i den franske historisk-nationale selvforstelse?!? Denne indvending eller teoretisk betingede blinde plet skal dog ikke skygge for, at Holm har skrevet en bde klar og begavet bog, der vil kunne lses med udbytte af bde fagfolk og almindeligt nysgerrige. Der er ikke mange i kongeriget, der ved s meget og s bredt om republikken som Holm, og man fornemmer igennem denne korte bog et betydeligt overblik og overskud, som kun en sand Frankrigs-kender (og elsker!) kan besidde.  1mn* + 6 = D F G A a z #<=8Dcи|hmHsHhZ1mHsHh,kmHsHhwmHsHhu8FmHsHhf mHsHh?jPh?jP6mHsHh?jPmHsHh_gmHsHhHmHsHh=mHsHhWmHsHhlJmHsHh2mHsHhn"mHsHh1>+mHsH.2noG =wwDa!#'( Kgd=gdlJ(cdegJ?UvtuHIsvwY| Y^~CDf пзȯȏhpCmHsHhLyOmHsHhQmHsHhImHsHh-mHsHhmHsHhwmHsHhq&6mHsHhCGmHsHhq&mHsHh%mHsHh}mHsHhmHsHhZ1mHsHhU3mHsH2 "" # ###c$%%I(((((ûðhq&hLyOmHsHhU3mHsHhfXmHsHh"ymHsHhWmHsHh%mHsHhsmHsHhpCmHsHhpChpC6mHsH6&P 1h:p. A!n"n#$% D@D I_PNormalCJ_HaJmH sH tHNAN Standardskrifttype i afsnitViV Tabel - Normal4 l4a 6k6Ingen oversigt 42noG= wwDa# 000000000000000c (((8@0(  B S  ?w~'5:Aq{AO ) 0 G Q ox &O]@X : A !   ('f ` %QpC}H1>+Z1U3u8FIxMLyOI_P?jPW|bWzX'hu-"y_gYn",kq&}%lJsw=CGWfX2@BT P@UnknownGz Times New Roman5Symbol3& z Arial"1<Ƹ<֕5<5<!nd24d 2HX ?n"2WAnmeldelse af Ulla Holm,  Det gamle Frankrig i det nye Europa  FranskNyt efterr 2007KristineLisbeth stergaardOh+'0  ,8H dp    XAnmeldelse af Ulla Holm, Det gamle Frankrig i det nye Europa FranskNyt efterr 2007 KristineNormalLisbeth stergaard2Microsoft Office Word@@L.)*@\@\5՜.+,0@ hp|  DMU< G XAnmeldelse af Ulla Holm, Det gamle Frankrig i det nye Europa FranskNyt efterr 2007 Titel  !"$%&'()*,-./012456789:=Root Entry Fįy?Data 1Table#WordDocument84SummaryInformation(+DocumentSummaryInformation83CompObjq  FMicrosoft Office Word-dokument MSWordDocWord.Document.89q