Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Vocabulaire et Communication

Så får vi endelig en bog til fransk der bygger på Cooperative Learning

Anmeldelser

 

Cooperative Learning - en Français. Bog I. Vocabulaire et Communication

 
Forfatter Fabienne Baujault Borresen, Josefine Rosenkvist
Udgiver Alinea - 
Indholdstype: Kopimateriale

 

Materialet består af helt færdige undervisningsforløb til 25-30 lektioner. Det er bygget op omkring 5 udvalgte Cooperative Learning-strukturer og indeholder en kort vejledning og elevmateriale klar til brug.

I bog I træner eleverne ordforråd og samtale.

Temaer i bog I: • Dato og klokken • Mit værelse • Mit hjem • Fritid • Mad • Tøj • Ferie • Vigtige verber

 

Bogen er i A4-format og derfor praktisk at kopiere fra. De fem CL-strukturer som bogen bygger på er Duetlæsning, Flashcard-spil,Huskesedler, Quiz og byt og Lyt-tegn-skriv. Disse strukturer er meget velegnede til Vocabulaire et communication og materialet ligger klart og er lige til at bruge.

Der er korte og klare beskrivelser til de enkelte kapitler og gode øvelser med tegninger (ofte i farver). Gode muligheder for variation i undervisningen.

Målgruppen er beskrevet som grundskolen, men jeg mener bestemt, at bogen er særdeles brugbar i en 1.g begynder-klasse efter at have afprøvet et afsnit med min 1.g der startede medio januar.

Meget inspirende, flot tilrettelæggelse og et must til begynderundervisningen for både erfarne CL-lærere som nybegyndere.

Anskaf jer bogen!

Jens Peder Weibrecht

Lektor og pædagogisk konsulent, CFU Nord