Fransk og IT
Franskundervisning, der tidligere var knyttet til klasseværelset med læreren som den drivende kraft, synes at udvikle sig i retning af en mere interaktiv og proces- og projektorienteret undervisning. Den voksende brug af IT i undervisningen og den voldsomme udvikling af Internettet betyder, at sprogundervisningen på mange måder bliver rykket ud af klasserummet. For faget fransk er dørene blevet åbnet til alle sider.
Tekstlæsning, der den centrale del af indholdssiden af faget fransk, er præget af, at tekstbegrebet er blevet udvidet til også at omfatte filmmanuskripter og tegneserier, tekniske og naturvidenskabelige tekster mm. Når talen er om Internet, vil kommunikation, elektronisk post og konferencesystemer være i centrum. I franskundervisningen bør man udvikle kommunikationen til at omfatte kontakt til fransktalende lande. For indlæringen betyder den autentiske kommunikationssituation utroligt meget, og den skriftlige og sikkert også den mundtlige sprogfærdighed vil herigennem styrkes.
Præsentation af det franske samfund og landet som sådan med dets geografi, historie og kultur må altid indgå i franskundervisningen. Men fransk tales jo mange andre steder end i Frankrig, så det frankofone og interessen for de andre fransktalende lande er vokset støt. Med adgangen til Internet og cd-rom er mulighederne for at inddrage stof om disse emner vokset kraftigt i de senere år.
Alle disse områder vil blive behandlet i franskmodulet, og det følgende skema viser modulets indhold og opbygning.
Fagmodul i Gymnasie-IT
|
Hvordan kan IT bruges til at lære at tale og skrive fransk? Læs videre …
|
|
Hvordan kan tekstlæsningen i fransk fornyes? Læs videre. |
|
Hvorfor vil kommunikation være et nøgleord i fremtidens fransk-undervisning? Læs videre. |
|
Hvorledes kan man finde nye veje til at inddrage stof om samfund, kultur, historie og frankofoni? Læs videre.
|
|
Hvordan kan IT støtte både de gængse og de nye arbejds- og undervisnings-former i fransk? Læs videre.
|
IT og fransk
IT er en formidabel løftestang til franskundervisningen i såvel undervisnings-, trænings- og studierummet. Da der er tale om et meget stort antal nye tilgange til faget, vil her vi præsentere de væsentligste i stikordsform:
- Der er adgang til et umådeligt antal informationer af enhver art, som er nyttige for læreren man kan bruge cd’er, afprøve mange programmer, søge informationer om uddannelser, deltage i faglige debatter, konferencer og komme i kontakt med andre fransklærere
- Der er nu gratis adgang til brug af grammatiske øvelser fra begynderundervisningen til universitetsstudier: Hvis eleven vil arbejde seriøst med individuelle opgaver, kan der på Internet findes gode, relevante, sjove og velfungerende øvelser, som eleverne trygt kan arbejde med, når de af læreren har fået hjælp til at finde den rigtige sværhedsgrad
- Den kulturelle kompetence kan styrkes gennem de mange direkte adgange til fransk og frankofon kultur og sprog. Eleven vil opdage at fransk er et verdenssprog
- Via de mange informations og dokumentationsressourcer er der tale om et virtuelt univers, hvor såvel lærere som elever kan hente dokumenter, tekster, billeder etc. Autenticitet og aktualitet vil få stor vægt og være en motivationsfaktor
- Internet er en brugervenlig og brugbar støtte, der har sin styrke i den store interaktivitet
- Interaktiviteten ligger i den direkte kontakt med andre udenfor klasserummet i det faglige arbejde. De faglige gevinster er krav til sproglig præcision og en udvidet kulturel forståelse
- Internet er også kommunikation. Elektroniske post har mange forcer, og det er ofte meget motiverende for eleverne at indgå i en reel kommunikation med andre fx udenlandske elever. Gennem fri kommunikation ledes eleven mod en større selvstændighed, der kan føre til at skabe kontakt til mennesker i den frankofone verden
- Elektronisk post kan i høj grad bruges som led i processkrivning, men også til projektarbejde kan elektronisk post spille en stor rolle
- Lærerens opgave bliver fremover at finde, afprøve og katalogisere egnet materiale og med mellemrum samtale med og teste eleverne for at se, om en indlæring har fundet sted., når der har været arbejdet i studierummet
- IT kan udbygge og styrke sammenhængen mellem franskundervisningens mundtlige og skriftlige dimension
- IT vil intensivere projektarbejdet og tilskynde til processtyrede arbejdsformer, og der skal udvikles evalueringsformer, der giver muligheder for justering/planlægning af undervisningen og sætte nye normer for samarbejde/gruppearbejde - bl.a. ved hjælp af virtuelle fora
- IT er vejen til at mulighederne for tværfaglighed og internationalitet øges.
Og til sidst et godt råd:
- Læreren skal påpege, at information ikke er lig med viden, men at viden opstår ved den bearbejdelse, som eleven foretager af informationen


Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS


