FRANKOFONT STOF

 
FAQ – om frankofont stof mv.

 

---

Hvad er en normalside?

 

1300 bogstaver (altså ikke tegn) eller 30 verslinier udgør 1 normalside.

 

Hvad forstås der ved en ubearbejdet tekst?

 

Ubearbejdede tekster er:

 

Tekster og tekstuddrag, som er forsynet med forfatter og/eller kildeangivelse

• Tekster forfattet med henblik på undervisning, som ikke adskiller sig fra autentisk fransk
• Letlæsningstekster af en sværhedsgrad, der omfatter mindst 2500 ord
• Oversættelser til fransk fra minoritetssprog inden for de fransktalende områder
• Eventyr, sagn og legender af fælleseuropæisk oprindelse skrevet på fransk
• Tekster af ovennævnte typer, som er forsynet med gloser, anses ligeledes for at være ubearbejdede.

 

Hvor mange emner skal der læses?

Det fremgår af læreplanens afsnit 3.2, hvor mange emner der skal læses.

 

Hvad er frankofont stof?

Med denne betegnelse hentydes til de ca. 40 lande, hvor fransk har en officiel status. Det er landene i Maghreb, l'Afrique noire, Nordamerika, Antillerne, men også nogle lidt oversete lande i Europa, nemlig Schweiz og Belgien. Denne kultur er voksende - ikke kun i det største område i frankofonien, Québec, men også i Maghreb, hvor der skrives en stigende mængde litteratur på fransk. Gennem franskundervisningen får elever og kursister således et indblik i kultur- og smafundsforhold i andre verdensdele.

Meningen med kravet er, at man skal stifte bekendtskab med den litteratur og den kultur, som kendskabet til det franske sprog giver adgang til. Som fransklærere underviser vi i det franske sprog og dermed i de udtryksformer, som skabes gennem sproget, hvor de end kommer fra i verden. Disse udtryksformer skal bredt repræsenteres gennem undervisningen.

Frankofon litteratur er ikke litteratur om frankofone lande, skrevet af franskmænd. En sådan litteratur er fransk litteratur og kan naturligvis sagtens læses, blot ikke som frankofon litteratur. Synsvinklen er naturligvis afgørende. Man kan her sammenligne med andre fag i fagrækken, fx dansk, hvor der kræves læsning af kvindelitteratur. Her kan man ikke nøjes med at læse romanen Fru Marie Grubbe af J.P. Jacobsen eller novellen Irene Holm af Herman Bang under betegnelsen kvindelitteratur. De nævnte værker handler om kvinder, men er skrevet af mænd, hvilket gør synsvinklen kvalitativt anderledes. På samme måde er frankofon litteratur i denne forstand skrevet af forfattere fra "andre fransksprogede lande".

Visse faktorer gør, at der er en større afgrænsningsproblematik i fransk end fx ved de engelsksprogede og de spansksprogede lande. Det skyldes især Frankrigs centrale position i den fransksprogede kultur både som gammel kolonimagt og som nutidig kulturel magnet. Disse afgrænsningsproblemer vil blive taget op nedenfor, men der er ingen grund til at fokusere særligt på dem, når man skal læse frankofont stof. Der findes så meget frankofon litteratur - også udgivet på danske forlag - at man bør undgå at gå op i afgrænsningsproblematikken, men derimod tage skridtet helt ind i denne litteratur.

 

Her nævnes nogle af afgrænsningsproblemerne, som skyldes:

1. Frankrig som gammel kolonimagt: Albert Camus, Jules Roy, Marguerite Duras og andre regnes ikke som algeriske eller vietnamesiske forfattere, men som franske forfattere, selv om de har opholdt sig eller endog er født i de gamle franske kolonier. Eneste undtagelse er de tekster, som findes i antologi- en Les terres rouges. Denne antologi kan altså læses som frankofont stof. Indvandrere fra frankofone lande, fx tidligere kolonier, regnes, hvis de skriver, for frankofone forfattere.

2. Frankrig som kulturel magnet: Mange forfattere fra andre fransksprogede lande har bosat sig i Frankrig. Normalt regnes de som frankofone forfattere, fx Tahar Ben Jelloun eller Anne Hébert. Men en Simenon-roman, som foregår i Paris, har ikke meget frankofont over sig og kan ikke repræsentere belgisk litteratur. Det kan derimod de af Simenons romaner, som foregår i Belgien.

3. Andre problemer: Agota Kristof betragtes ikke som frankofon forfatter. Hun er oprindeligt ungarer, bor i Schweiz, men hun er ikke repræsentant for schweizisk litteratur.

 

Konklusion: Hvis der er tvivl, så læs noget entydigt frankofont. Tag skridtet ind i frankofonien, og undgå at blive stående ved grænseområdet.

 

Ofte læser man i undervisningen frankofon litteratur med "indbygget lokal problemstilling", fx den ovenfor nævnte Une femme pour mon fils, hvor romanens tema er præget af religionen, Islam. Denne type tema, som afspejler kulturelle, religiøse eller samfundsmæssige forhold, der er typiske for det frankofone land, findes i mange af de tekster, som læses som frankofon litteratur. Det kan være hensigtsmæssigt at læse sådanne tekster, hvor man gennem læsningen får oplysninger om landet eller om specifikke religiøse, politiske eller kulturelle forhold.

Imidlertid skal man ikke glemme de tekster, som har et tema, hvor man ikke klart kan se oprindelseslandet. Her findes en mængde kærlighedsnoveller, kriminalnoveller, fantastisk litteratur osv, kort sagt litteratur, som man umiddelbart ville kunne finde i et hvilket som helst andet vestligt land, Danmark som Frankrig, og som tilhører en vestlig kulturkreds. Sådanne tekster kan naturligvis læses som frankofon litteratur i lige så høj grad som den litteratur, der har en indbygget lokal frankofon problemstilling.

Blot skal man - hvis orienteringen om det frankofone land ikke fremgår af tekstens tema - selv orientere om landet. Dette kan ske gennem ekstensiv læsning af nogle små artikler om landet, elevoplæg eller anden orientering om landet.