Elevfilmfestivaler 2004

Elevfilm og Benspænd

 

De generelle temaer i elevfilmene var eksistensialisme, melankoli, skizofreni og voldsfascination. Heldigvis fandt humoren også plads i film som den Angora-inspirerede pseudodokumentar ”Rockbandet”, den skæve film ”Indianer med Sidevogn” samt actionfilmen ”Agenterne”, hvor Silkeborgs svar på Nick og Jay reddede verden fra den visse undergang. Æstetikken var i højsædet i de fleste film, og det havde for mange været svært at skære historien ind til benet. Det blev også påpeget af juryformand Richard Raskin.

 

Årets vinder kom fra det første filmkuld på Århus Akademi og havde titlen ”Hjertet der røbede”.

foto: oø

 

Holdet bag filmen greb 150 år tilbage i verdenslitteraturen og placerede Edgar Allan Poe’s klassiker, ”The Tell-Tale Heart”, i et spartansk århusiansk kollegiemiljø. Med sikker sans for filmiske virkemidler gav de publikum en intens oplevelse a la David Lynch. Juryen lagde i sin bedømmelse ydermere vægt på hovedkarakterens skuespilpræstation.

 

Både andenpladsen og publikumsprisen gik til Dronninglunds bidrag, der bar titlen ”Bustur”. En stille melankolsk film lokaliseret i et fremmedgørende urbant miljø. Gruppen havde til fulde udnyttet de visuelle muligheder i den nye busterminal i Ålborg. Lost in Translation på nordjysk.

 

Mens juryen voterede, blev tiden udfyldt af tre kendte drenge: Simon, Rune og Esben. Arrangørerne havde lagt et benspænd ud for dem ved at lade scenografien være ekstremt minimalistisk på scenen foran biograflærredet. Ingen stole – ingenting over hovedet! Så tydeligvist akavet placeret – stående - præsenterede de hudløst ærligt deres tanker om den kunstneriske proces, der lå bag den enorme TV-succes, de har opnået. DR havde også lagt benspænd ud for deres projekt, idet drengene var blevet tilbudt 10 fredage af ½ times varighed uden nogen betingelser. Så der blev tale om et meget voldsomt arbejdspres på et beskedent budget båret frem af drengenes mangeårige kammeratskab og fortællelyst. Efter sommerferien skulle succesen så gentages, og det var virkelig hårdt, var de enige om. De så alle 3 frem til eventyrets slutning og havde så fået løn af DR i et år til at finde på nyt. Drivkraften i projektet havde desuden været deres mavefornemmelser for, hvornår noget virkede, og en ledetråd var i øvrigt at stole på den umiddelbare intuition. Held var der også tale om – for eksempel fik DR 2 en ny chef, der var med på deres ideer, samtidig med, at de startede med Angora-projektet. Endelig havde tilfældigheder også spillet ind. Således blev Kåre-figuren til ved et besøg i kostumekælderen, hvor de bogstavelig talt faldt over hans fede, turkis skjorte – ”ja, nemlig ja!”.Benspænd …

foto: oø

 

Spørgelysten i salen var naturligvis stor, og eftermiddagens sidste spørgsmål blev stillet af en lille lyshåret pige fra en tidlig folkeskoleklasse, der spurgte: ”Hvor er Kåre?”. Ud over, at spørgsmålet giver anledning til overvejelser om det for filmlærere næsten eksistentielle spørgsmål om publikums evne til at skille fiktion og virkelighed, blev det også et varsel om, at det er snart er slut med Henrik Solgaard, Baune, Henning Primdahl, Bobby Olsen, Pim de Keysergracht og alle de andre folkekære figurer.

Vi synes også, at de 3 drenge fortjener en pause og ser frem til et nyt udspil, som måske bliver Riget III, Matador 2 eller noget helt fjerde, sagde de, inden de hastede mod færgen, som de nåede …

 

Espen, Michael, Claus og Ole

 

PS:

Arrangørerne havde også lagt benspænd ud for os, idet vi var blevet bedt om at medbringe en videomaskine og en dvd-afspiller, som vi så rejste i tog med blot for at kunne konstatere, at man i Øst for Paradis er velforsynet med den slags … - ikke alle benspænd resulterer i en kreativ proces!