Nyborg-kurset 2004

REFERAT

 

KURSUS I NYBORG 4.-5. NOVEMBER 2004

 

FAGET OG REFORMEN

 

 

1. LÆREPLANER
2. OPLÆG V. JAN LINDHARDT
3. KONKRETE EKSEMPLER PÅ FORLØB PÅ C-NIVEAU
4. OPLÆG V. MIKAEL WOELKE
5. OPLÆG V. HENRIK POULSEN OG PER HELMER HANSEN
6. OPLÆG V. JACOB ISAK NIELSEN

 

 

1. Læreplaner og vejledninger

 

Læreplaner

 

Fagkonsulent Hans Oluf Schou gjorde rede for de nye læreplaner og fagets skæbne i fremtidens gymnasiale uddannelser. Film og tv hedder i fremtiden mediefag. Faget findes på C- og B-niveau. C-niveauet har 75 timer og B-niveauet 200. Faget kan tilbydes som valgfag på begge niveauer både i gymnasiet og på hf, det kan indgå i en studieretning, og det kan indgå som en del af almen studieforberedelse. Faget indgår i gruppen af kunstneriske fag og kan som sådan indgå i grundforløbet. Her kan imidlertid opstå et problem: Hvis en elev midt i grundforløbet skifter studieretning til et forløb, hvori et andet kunstnerisk fag indgår, vil vedkommende miste de hidtil læste timer i faget. Hans Oluf slog fast, at gymnasiefagets C-niveau er identisk med hf-fagets C-niveau, selvom ordlyden i læreplanerne er forskellig. Læreplanen for B-niveauet beskriver forløbet fra 0 til B. Det betyder, at hvis man læser et afsluttet C-niveau og derefter tilbyder, at eleverne kan få et B-niveau som frit valgfag ved at gennemgå 125 timer ekstra, skal man ”trække” C-niveauets pensum fra det, der er beskrevet i B-niveauets læreplan. Eleverne kan ikke vælge faget som frit valgfag på B-niveau uden først at have gennemført C-niveauet. Det viser sig, at mediefaget på mange gymnasier bliver en del af en studieretning. De fleste studieretninger, hvori faget indgår, består af engelsk A og samfundsfag B. Andre steder tilbydes faget på C- og/eller B-niveau. Fagets skæbne på hf er tilsyneladende mere uklar.

 

Generelt for de nye læreplaner er, at de er styret af mål og kompetencer, og lærerne må lære at tænke i de baner. De beskriver ikke som nu indholdet i fagene, men hvad eleverne skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Mange hævdede, at de mange nye initiativer af pædagogisk art vil medføre, at vi skal så meget på kryds og tværs, at det vil sænke det faglige niveau, og det er i modstrid med regeringens intentioner om at hæve fagligheden og lægge vægten på det studieforberedende. En sådan opfattelse er if. Hans Oluf ikke rigtig, da faglighed er tænkt som flerfaglighed, og den vil blive styrket gennem tværfagligt arbejde, projektarbejde osv.

 

 

Hans Oluf gjorde rede for de væsentligste ændringer efter reformen. Fagene er nu på to niveauer. På C-niveauet skal der gennemgås 1 til 2 teoretiske forløb, der skal indeholde både danske og internationale produktioner og både fakta og fiktion. I gymnasiets læseplaner nævnes også blandingsgenrer, mens dette ikke nævnes eksplicit i læseplanen for hf (Men hvad er ikke blandingsgenre?). I det praktiske arbejde skal eleverne lave 1 produktion (eksamensproduktionen) og en eller flere små øveproduktioner, så der skal være fart på.

 

Til eksamen har eleverne ca. 30 minutters forberedelsestid. De eksamineres i et citat af højst 5 minutters varighed. Citatet skal have tilknytning til det gennemgåede stof. Desuden eksamineres de i deres eksamensproduktion. Der eksamineres 2 elever i timen. Det vil senere fremgå af vejledningen, at eksaminator ikke behøver lave 30 eksamensspørgsmål, men man kan nøjes med 5 til 6, som går igen, og så må man jo håbe på, at eleverne ikke gennemskuer dette.

 

B-niveauet ligner i høj grad det fag, vi kender. Der skal gennemgås 2 til 3 teoretiske forløb, der også skal indeholde danske og internationale produktioner og fakta, fiktion og blandingsgenrer. Det faglige niveau er hævet på flere områder i forhold til det nuværende fag, bl.a. skal eleverne være i stand til at skelne mellem forskellige analysemetoder. Der skal gennemføres 3 praktiske forløb. Det ene skal være fakta, det andet fiktion og det sidste – eksamensproduktionen – efter elevernes eget valg.   

 

Eksamen ligner den nuværende.

 

Vejledninger

 

Bjørn Gudmundsen, Per Helmer Hansen, Mimi Olsen og Hans Oluf Schou har påtaget sig ansvaret for at skrive de nye vejledninger. Arbejdet er ulønnet. Vejledningerne skal tilsyneladende være ret omfattende, og derfor opfordrede Hans Olufs Schou medielærerne til at komme med forslag til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, således at målene i de nye læreplaner nås. Disse forslag kan være korte øvelser af få timers varighed, og de kan være længere forløb. Lærerne behøver ikke nødvendigvis opfinde helt nye og uprøvede forløb og undervisningsmetoder, men forsøge at tænke den gennemprøvede undervisning ind i de nye læreplaner. Beskrivelse af forløbene skal sendes til læreplansudvalget, som vil samle og redigere de indkomne forslag og sammenskrive de endelige vejledninger, der skal være færdige til marts. Beskrivelserne skal ud over indholdet indeholde tidsforbrug og formål. Der efterlyses forløb med fakta og fiktion, praktik og teori, tværfaglige forløb, nye arbejdsformer osv.  

 

Povl Erik Brøndgaard, VUC Nord

    

 

 

 

2. OPLÆG V. JAN LINDHARDT

 

En biskop kom forbi

Da talrige flittige menneskers arbejde med de nye fagbeskrivelser var overstået, blev fagbeskrivelserne forelagt en såkaldt referencegruppe, som bestod af en blandet skare af kendte mennesker og samfundsdebattører. Hensigten var, at referencegruppens virkelighed skulle vurdere ungdomsuddannelsernes virkelighed med et frugtbart og kvalificeret blik.

Det forekom derfor umiddelbart som en rigtig god idé at invitere biskop Jan Lindhardt som medlem af referencegruppen til at give sit bud på mediefagets fagbeskrivelse. Efter en kursusstart med  intern og selvransagende debat om fagbeskrivelserne og niveauerne, håbede vi på høj luft og biskoppeligt vingesus over faget. Vi blev skuffede.

Det viste sig, at Jan Lindhart kun havde deltaget i få af referencegruppens møder og i hvert fald ikke i det møde, hvor mediefaget havde været på dagsordenen. Fagbeskrivelsen havde han øjet igennem på togrejsen fra Roskilde til Nyborg, og i mine ører havde han nærmest læst den som en vis mand læste biblen. Jan Lindhardt havde fået den opfattelse, at faget var et nørdet teknikfag – nok mest for drenge. Derudover var hans største kritikpunkt, at vi ikke havde telefonen med som genstandsområde. Og så kom vi ligesom ikke rigtig længere.

Men nu når han var kommet, kunne han da godt lige gøre sig nogle tanker om dette og hint. Adskillige forsøg blev gjort på at bringe ham tilbage til referencegruppen, dens arbejde og hans tanker om mediefaget, men forgæves.

To lange timer senere måtte vi erkende, at to kostbare kursustimer i primetime var spildte, fordi oplægsholderen ikke havde overvejet, hvad han skulle tale om og til hvem. Vi havde oplevet en biskop tæt på en af de syv dødssynder: Hovmod.

 

Else Lützhøft, Gentofte HF

 

 

 

3. KONKRETE EKSEMPLER

 

I forlængelse af Henning Bøtner Hansens oplæg diskuteredes i plenum følgende punkter - alle refererende til det ny C-niveau:

• Det vil være uhensigtsmæssigt at placere en væsentlig del af de praktiske produktioner uden for skoletid jf. elevernes manglende erfaring med redigering.
• Udstyret rundt på gymnasierne må optimeres først og fremmest kvantitativt pga. de store hold.
• Logbog er en ”tidsrøver” for lærerne og eleverne.
• Tematisering af introforløbet vil være en god ide, da man således allerede får ét forløb på plads jf. tidspresset på C-niveau.
• Bunden location ved øvelsesproduktioner – evt. også ved eksamensproduktion på C-niveau
• Antal elever i grupper må godt være højere end fem.

Flemming Høst Larsen, Rosborg Gymnasium

 

 

4. OPLÆG V. MIKAEL WOELKE

 

En veloplagt højskolelærer kom på …

 

Mikael Woelke, nuværende højskolelærer på Støvring højskole, med en fortid som HF-filmelev i Aabenraa i starten af 90’erne og siden dramaturgi- og filmstudier ved Å.U. (med afsluttet eksamen), fortalte om sit universitetsspeciale, ”Novice film”, og tiden som højskolelærer. MW elsker også amatørfilm og har desuden en 10 år lang karriere som juryformand i Aabenraa bag sig. Det var baggrunden for aftenens oplæg om ”Den gode (amatør)film”. I specialet opstillede han 10 dogme-regler for den gode film, og dem kommenterede han så yderligere for aftenens publikum. Den bedste film er den, der med de gode danske ord har: drive – touch - feeling! Kort sagt: den film, man har lyst til at se igen, hvis man nu sad i en filmjury. Historien skal fortælles økonomisk, så alle indstillinger har betydning, må gerne rumme små lækre, æstetiske detaljer og skal selvfølgelig bevæge sit publikum, som ikke må lades i stikken hen ad vejen. Sådan.

Særligt interesserede i specialet og de 10 regler kan klikke ind på Medielærerforeningens konference på skolekom og downloade specialet der.

 

Ole Østergaard, Aabenraa Gymnasium og HF.

 

 

 

.

5. OPLÆG V. HENRIK POULSEN & PER HELMER HANSEN

 

Formiddagen sluttede af med Henrik Poulsen & Per Helmer Hansen.

De talte begge om korte film. Henrik (HP) om kortfilm og Per Helmer (PHH) om reklamefilm.

 

Pointen hos HP var at der er store fordele ved de korte film. (film under 60 min.)

Dels den korte tid – dels det komprimerede format.

Ifølge HP er berettemodellen død i de korte film. Der er simpelthen ikke plads til den! Det betyder at det er formen der bliver det væsentlige.

Som eksempel viste han Julies Balkon.

Her falder form – idé – udtryk – indhold jvf. HP fint sammen. Seerens opmærksomhed flyttes fra filmens univers til fantasiens univers. En “flytning“ der iflg. HP er det væsentlige i kortfilmen.

Spørgsmålet er så hvordan vi som undervisere kan sprogliggøre denne flytning.

Som et andet eksempel på film med et lille filmisk univers er Kuppet.

Her så vi et ganske lille filmisk univers: 3-4 indstillinger, fast kamera, begrænset location (inde i bilen). Men begrænsningerne til trods – en film med et ganske stort rum til fantasiens univers….

I øvrigt opfordrede HP til at bruge Raskins 7 parametre aktivt i undervisningen. Det ville skærpe elevernes opmærksomhed på filmene og også forbedre deres egne film….

 

Så kom PHH på banen. Hans film var også korte – men mere kommercielle. Det var nemlig reklamefilm der var i centrum. Det hele var bygget op omkring PHH’s fremragende bog

“TV-reklamer – moderne minimyter”. PHH gennemgik analysemodeller, begrebsapp., arb. former osv. Der blev fremlagt forslag til forløb, der gennemgik reklamefilm. Der blev vist eks. på film fra bl.a. CocaCola, Skoda, Toyota, Danpo (!) og mange andre.

PHH afsluttede med at vise et rå-klip af en prod., der fortæller om tilblivelsen af en reklamefilm. Fra ide til færdigt produkt. Reklamen var i dette tilfælde en sonofon reklame. (Polle & Bud Spencer). Alle dele af processen var med. Ide-fasen, planlægning, optagelse,og til slut TV-meter-målingerne!

 

Begge oplæg viste det det bestemt er muligt at vise film på det ny C-niveau. Men der bliver næppe tid til de lange film. Men korte film har også ret til at blive set (og analyseret) af eleverne.

 

Anders Foged, Greve Gymnasium

 

 

 

6. OPLÆG V. JACOB ISAK NIELSEN

 

Jacob Isak Nielsen: Filmens Poetik

 

Begrebet poetik blev ikke brugt i min længst forgangne studietid – heller ikke selv om faget hed filmvidendskab. Ej heller var Bordwell ”opfundet”.  Desto mere interessant var det at høre en ung, engageret filmforsker fortælle om Bordwell og dennes ideer om det dynamiske samspil mellem filmens stil og dens ”plot” og ”story”. Da Jacobs fine power point præsentation bliver publiceret på fagets hjemmeside/konference, vil jeg ikke referere det her, men nøjes med at gengive de ideer der fascinerede mig mest.

 

I vores daglige analysearbejde beskæftiger vi os naturligvis med forholdet mellem form og indhold, men Bordwell har via en detaljeret analyse af filmens stilistiske virkemidler forfinet denne analyse, så man opdager mange flere raffinerede detaljer. Jacob demonstrerede bl. a. via eksempler fra The Rope (Hitchcock), His Girl Friday (Hawks) og Anatomy of a Murder (Preminger) hvordan kameraets placering bryder ”realismen” i placeringen af f. eks. personerne i en scene fordi kameraet kommunikerer med publikum og giver os vigtige informationer. Kameraet, dets placering i rummet, bevægelse, valg af billedudsnit og optik, styrer vores opmærksomhed og bidrager dermed til vores fortolkning af det sete. Ligeledes demonstrerede analysen af indledningsscenen til Mystic River (Eastwood) hvor meget et overspring kan betyde for tolkningen af magtbalancen mellem personerne.

Hvilken emotionel virkning filmen har på tilskueren, interesserer imidlertid Bordwell mindre, ifølge Jacob. Men denne del af analysen: hvilken ideologi er filmen udtryk for, hvad vil filmen os? (f. eks. Michael Moores Fahrenheit 9.11) er en vigtig del af vores undervisning, da vores fag indgår i en større historisk og kulturel sammenhæng, som vi ikke vil undvære.

 

Men det er spændende at komme tilbage på skolebænken og blive orienteret/lære om de nyeste teorier og metoder inden for faget. Vores opmærksomhed på de stilistiske virkemidler og deres betydning vil sikkert blive skærpet – til gavn for os selv og for vores analysearbejde med eleverne.

 

Karen Conrad, Slagelse Gymnasium & HF