Studieretningskursus

Udviklingskursus om projekter m.m. i forbindelse med studieretningen: Engelsk A, Samfundsfag B, Mediefag B

(Udviklingsprojekt 108791)

Resumé af afsluttende rapport:

 

 

            Fakta om udviklingsprojektet:

 

Projektejer:

Medielærerforeningen for Gymnasiet og HF

v/Lisbet Borker, Øregård Gymnasium

 

Medansøgere:

Foreningen af lærere i Samfundsfag

Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF

Amtsgymnasiet i Hadsten

Viby Amtsgymnasium og HF

Øregård Gymnasium Aabenraa Gymnasium og HF

Københavns Universitet, Film- og Medievidenskab

Aarhus Universitet, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur (Engelsk)

 

Formål (citeret fra projektansøgningen): 

"Projektets formål er dels at udvikle projekter og undervisningsmaterialer til brug i den pågældende studieretning, dels at diskutere niveauer, læringsmål og progression i relation til studieplaner".

 

Deltagere:

Hver skole deltog med tre lærere: En engelsklærer, en samfundsfagslærer og en mediefagslærer. Ud over disse 12 lærere deltog mindst en ressourceperson for hvert fag plus en række foredragsholdere med tilknytning til de aktuelle fag og/eller med erfaringer mht. samarbejde mellem et eller flere af de implicerede fag.

 

Faser i projektet:

FASE 1: Internatkursus d. 29 - 30. august 2005   (Kursussted: Kystgården i Nyborg).

FASE 2: Hver skole udarbejdede to tværfaglige undervisningsprojekter.

FASE 3: Afslutningsseminar d. 10. november 2005 (Kursussted: Hotel Royal, Århus).

FASE 4: Rapportskrivning.

 

2. Internatkurset i Nyborg august 2005:

 

Referat af kurset:

Gregers Friisberg, Nykøbing Katedralskole (samfundsfag), var den første oplægsholder på kurset. Han bidrog hovedsagelig med nogle generelle betragtninger om, hvordan samfundsfag kunne tænkes at indgå i studieretningsarbejdet. 

 

Torben Brandt,   Mulernes Legatskole (mediefag), har på sit gymnasium undervist  i Film & tv-delen af forsøgsfaget "Mediefag" (3-årigt fag, som er en kombination af Samfundsfag og Film & tv) og fortalte om sin og skolens erfaringer hermed.

 

Kirsten Andersen, Christianshavns Gymnasium (mediefag,) har undervist som Film og tv-lærer i  forsøgsfaget "Formidling og Journalistik" og fortalte om erfaringerne med dette fag. Faget er 2-årigt og består af delfagene Dansk, Samfundsfag og Film og tv, der på stafet-agtig vis afløser hinanden, således at der undervises i Dansk (retorik, interview-former, avisjournalistik mv.) i 1. semester af 2.g,  i  Samfundsfag (målgruppeanalyse, politisk kommunikation, medier og globalisering mv.) i 2. semester i 2.g og Film & tv (audiovisuel formidling, filmiske virkemidler, reklamer og kampagner mv.) i 1. semester af 3.g. I 2. semester af 3.g skal eleverne lave et tværfagligt projekt.

 

Stig Hjarvard,Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, havde givet sit foredrag titlen "Medier og globalisering af sproget". Hensigten med foredraget var at levere et eksempel på, hvordan et samspil mellem vores tre studieretningsfag med fokusering på det sproglige aspekt kunne forme sig.

 

Første kursusdag blev afsluttet ved, at de fire gymnasier præsenterede deres studieplaner. Alle skoler var nået nogenlunde lige langt (eller rettere: lige kort). Man var alle fire steder i fuld gang med introsemesteret, mens planerne for de efterfølgende semestre stort set ikke forelå endnu. Skolerne havde derimod for de flestes vedkommende fastlagt, hvor mange timer fagene skulle have i de enkelte semestre. Løsningsmodellerne var absolut ikke ens, og vi havde stort udbytte af  at lytte til de overvejelser, vi hver især havde gjort os mht. placeringen af  fagene og antallet af flerfaglige projekter i løbet af de fem studieretningssemestre.

 

Jody Pennington, Engelsk-studiet på Århus Universitet, havde i sit oplæg valgt at fokusere på1960'ernes og 1970'ernes ungdomskultur med særlig vægt på "Sex and Media".

Til alles glæde leverede Jody Pennington endvidere en masse eksempler på filmtitler, som har relevans i forbindelse med undervisning i ungdomskulturer i de to årtier.

 

Det sidste punkt på internatkursets program var fastlæggelse af det videre arbejde, og vi blev her enige om, at hver skole skulle udarbejde to forløb. Det ene skulle være et eksempel på et projekt, som skulle kunne fungere som det første tværfaglige projekt i studieretningen, dvs. normalt beliggende i 2. semester af 1.g., mens det andet projekt skulle være et projekt, som typisk skulle kunne placeres i 1. semester af 2.g.

 

  Den samlede udmelding af projektemner kom til at se således ud:

 

Amtsgymnasiet i Hadsten: a) Ungdomskultur og b) Politik og medier

Viby Amtsgymnasium og HF: a) Den medieskabte virkelighed og b) Kulturmødet - integration,

                                                     indvandring mv.

Øregård Gymnasium: a)   Kriminalitet og b) Nyhedsformidling.

Aabenraa Gymnasium og HF: a) USA: lighed > < ulighed  og b) Den medieskabte frygt

 

3. Afslutningsseminar i Århus november 2005:

 

Referat af kurset:

Efter en kort velkomst skiftedes de fire skoler til at fremlægge deres forslag til projekter. Efter hver fremlæggelse var der en kort spørgerunde samt efterfølgende diskussion af emnernes anvendelighed.

 

I sit oplæg med titlen "National identitet" redegjorde Mads Fuglede (underviser i international politik og USA's historie på Grundtvigs Højskole) efter frokost   for, hvorledes USA og Europa i mere end 200 år har spejlet sig i hinanden for at definere, hvad de hver især ikke var. Det var ikke mærkeligt, forklarede han, at amerikanerne, der var flygtet fra Europas snærende bånd - politiske, sociale, religiøse og økonomiske - satte en ære i at fjerne sig fra deres ophav. Europa blev nemlig opfattet som ondt og kynisk, gammeldags og træt, dekadent og korrupt. USA skulle være det modsatte: uskyldigt og ungdommeligt, selvsikkert og optimistisk, moderne og fuld af muligheder for alle - uanset social stand eller religiøs tilknytning.

En udbredt national stolthed til trods, var amerikansk kulturliv op gennem 1800-tallet præget af et lurende mindreværdskompleks overfor Europa, fortsatte Mads Fuglede. Da USA blev en mere moden nation, genskabte man myten om sin egen nationale karakter i forestillingen om det civiliserede menneskes kamp for at tæmme vildnisset - the frontier - ude vestpå. Således nedtonede man betydningen af   de europæiske rødder. Amerikansk kultur var ikke en dårlig kopi af
europæisk kultur, men derimod noget helt nyt, skabt af landskabet og dets udfordringer.
Denne myte blev et af de vigtigste elementer i den nationale selvforståelse.

 

Fuglede gjorde dernæst rede for, hvordan amerikansk kultur og livsstil siden 1920'erne har været hos europæerne i et sådant omfang, at man fra amerikansk side har kunnet drille europæerne med, at: "den eneste kultur, 320 millioner europæere har tilfælles, er amerikansk kultur". Europa blev

lagt ned af jazz, symaskiner, telefoner, Mickey Mouse, Anders And, skrivemaskiner, elevatorer, støvsugere, tandpasta, kameraer, westerns, Charlie Chaplin, Buster Keaton, etc., og dér har det   ligget lige siden. Der var også en omfattende eksport den anden vej, men den var mindre synlig. Amerikanske intellektuelle drog til Paris og London på dannelsesrejser og bragte den europæiske finkultur med sig hjem, men Getrude Stein, Ezra Pound, Henry James og andre er ikke nær så synlige i amerikanernes bevidsthed, som Mickey Mouse er i europæernes.

De fire implicerede gymnasier fortsætter samarbejdet:

Lærerne fra de fire deltagende skoler undervejs blev så begejstrede for samarbejdet, at vi, før vi skiltes i Århus, besluttede, at vi skal mødes igen. Vi var nemlig enige om, at det er vigtigt, at vi følger vores projekter helt "til dørs", hvilket i denne forbindelse er ensbetydende med, at vi vil udveksle erfaringer mht., hvordan vores "skrivebordsprojekter" kommer til at fungere i praksis. I september 2006 mødes deltagerne fra Århus-seminaret igen. På dette tidspunkt forestiller vi os, at alle fire skoler har gennemprøvet det projekt, som er placeret i 2. semester af 1.g.    

 

4. Udbredelseskurser:

Fra Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF's side ligger der etforhåndstilsagn (i Engelsklærerforeningen afventer man den endelig drøftelse af efteruddannelsesudbuddet på foreningens generalforsamling i slutningen af januar 2006) om at gå ind i et fælles samarbejde med Medielærerforeningen om mindst ét udbredelseskursus, som formentlig vil blive placeret i efteråret 2006.

Af idéer til et sådant kursus kan nævnes: "Globalisering" (i forlængelse af flere af skolernes otte projektforslag) og "Main-stream-filmen og den seksuelle revolution" (i forlængelse af Jody Penningtons oplæg på Nyborg-kurset).

 

Desuden kan man forestille sig, at hver af de otte projektforslag udbydes som en slag skolebaserede kurser, hvor flere skoler kan gå sammen om at rekvirere en eller to lærer(e) fra Hadsten, Øregård, Viby eller Aabenraa til at komme ud på skolerne og præsentere det pågældende projekt.      

 

5. Det samlede udbytte af udviklingskurset:

 

5.1. Kollegial erfaringsudveksling:

Som nævnt ovenfor har udbyttet i form af kollegial erfaringsudvekslingen mellem de fire implicerede skoler plus de involverede lærere været af stor værdi.

 

Det blev i høj grad vores erfaring, at de enkelte gymnasier har meget forskellige måder at gøre tingene på. Det gjaldt i vores tilfælde både placeringen af vores tre studieretningsfag i forhold til de tre gymnasieår, fagenes bidrag til diverse AT-forløb, antallet af  flerfaglige forløb, som var indtænkt i de tre gymnasieår, m.m. På samme måde har de forskellige fag hver deres faglige traditioner og den enkelte lærer sin egen måde at skrue tingene sammen på.

 

De forskellige erfaringer, vi således hver især kom med som enkeltpersoner og som repræsentanter for vores tre fag og vores fire gymnasier var et perfekt udgangspunkt for en række spændende diskussioner om alt lige fra meget overordnede synspunkter som fx skemalægning af vores fag og muligheder og begrænsninger i forbindelse med samspillet mellem de tre studieretningsfag til de helt konkrete ideer som fx  anvendelse af undervisningsmaterialer, pædagogiske fif og anbefaling af litteratur til brug for den enkelte lærer i forbindelse med udvikling af flerfaglige projekter. 

Resultatet var en imponerende sum af erfaringer på alle planer og tre intense dages samarbejde og samvær.

 

5.2. Produktet: De otte grydeklare projekter:

Erfaringsudvekslingen standser imidlertid ikke vores fire gymnasiers samarbejde og erfaringsudveksling, idet udviklingskurset også resulterede i et produkt, nemlig en idébank bestående af otte "grydeklare" projekter. Disse projekter har ikke alene har været/vil være til inspiration for kursets deltagere, men vil også være tilgængelige og anvendelige for vores gymnasiekolleger på landsplan.

Den elektroniske udgave af de otte projekter er således tilgængelig for alle på Medielærerforeningens hjemmeside samt på EMU'ens database for erfaringsopsamling.

 

5.3. De   planlagte efteruddannelseskurser (udbredelseskurser):

Et andet produkt, som vil blive resultatet af udviklingskurset, er de planlagte efteruddannelseskurser, som kan ses under pkt. 6. " Udbredelseskurser". Kurserne er en anden måde, hvorpå erfaringerne fra dette udviklingskursus kan sprede sig til vores mange gymnasiekolleger landet over.  

               

5.4. Samarbejdet og de personlige kontakter:

Vi vil dog også understrege, at et samarbejde mellem flere skoler, spredt ud over landet, og mellem på den ene side gymnasierne som institution og på den anden side universiteterne i København og Århus er en yderst tidskrævende proces, som kræver tilsvarende mange ressourcer og aldrig ville være blevet en succes, hvis ikke vi havde haft mulighed for kommunikation via nettet.

 

Det er ligeledes vores klare vurdering, at samarbejdet mellem vores fire gymnasier og de to universiteter primært er kommet i stand og har givet de ovennævnte fine resultater på baggrund af de personlige kontakter, vi som udgangspunkt har haft. Således kender de fire tovholdere hinanden via mange års samarbejde i Medielærerforeningen for Gymnasiet og HF, ligesom kontakten til Århus Universitet og Engelskfaget dér er udsprunget af  en personlig kontakt til Jody Pennington. På samme måde er kontakten med Københavns Universitet kommet i stand via fagkonsulent Hans Oluf Schous og Lisbet Borkers mangeårige samarbejde med diverse undervisere på Film- og Medievidenskab, herunder Stig Hjarvard. Også inddragelsen af Gregers Friisberg er sket på grundlag personligt bekendtskab, og Kirsten Andersen og Torben Brandt velkendte mediefagskolleger til alle fire tovholdere.

 

 

København d. 15. januar 2006

 

På vegne af    tovholderne fra de deltagende gymnasier

 

Lisbet Borker