Spin off fra kursus om korte formater
Her præsenteres 2 undervisningsforløb fra kurset om korte formater foråret 2005. Et om "musikvideoen" og et om "integration/indvandrerproblematik".
Musikvideoforløb og tema om integration
En forløbsskitse
1. Omfang: ca. 20 timer. Niveau: b- og c-niveau.
2. Formål og indhold:
Formålet er at lære eleverne at forholde sig analytisk og reflekterende til musikvideoer, idet der især fokuseres på de filmsproglige virkemidler og de narrative elementer. Der veksles mellem klasseundervisning og gruppearbejde. Først introducerer læreren de relevante analyseredskaber (2-3 timer), hvorefter elever i grupper arbejder med hver sin musikvideo, som de selv udvælger (2-3 timer). Eleverne fremlægger deres arbejde for holdet og lægger op til diskussion (2-3 timer). På både b- og c-niveau kan forløbet rundes af med, at eleverne laver deres egen musikvideo af max. ca. 5 minutters varighed (mindst 10 timer afsættes hertil).
3. Introduktion:
Lennard Højbjerg, oplægsholder på udviklingskurset og forsker i musikvideoen, skelner grundlæggende mellem 3 typer af musikvideoer:
1) Den performative (hvor man ser musikerne i billedet)
2) Den narrative (hvor der fortælles en historie)
3) Den lyriske (hvor der skabes en stemning)
Det vil nok være hensigtsmæssigt at vise eksempler på disse ’rene’ former først
De mere spændende eksempler, der kombinerer grundformerne, kan vises i anden omgang.
4. Anvendt materiale/eksempler:
Musikvideoer:
Aerosmith: Janie’s got a Gun
Daft Punk: Revolution 909
Prodigy: Smack my bitch up
Chicane: Saltwater
DJ Alice: Talk to me
Squarepusher
Red Snapper
Leffield
(en musikvideokollektion, der indeholder alle ovennævnte og flere endnu kan købes for 100 kroner af Lennard Højbjerg, Lektor ved Københavns Universitet/Film og Medievidenskab)
Ovenstående eksempler kan selvfølgelig suppleres med nye/dagsaktuelle musikvideoer.
Tekster:
Fortælleteori 2: Musikvideoer og reklamefilm (101s.) Akademisk Forlag 1996. (2. udg. 2000); bogen er særdeles nyttig for læreren men ikke elevvenlig.
Målgruppeanalyer og visuel stil (8 s.) Sekvens 2000: elevvenlig (!).
En forløbsskitse
Da bekendtgørelsen nu siger 1-2 analyseforløb, valgte vi at udarbejde ét samlet forløb for at undersøge, hvorledes mediefagets samlede dicipliner kan dækkes ind under ét forløb. Nedenstående forløbsskitse spænder derfor over både film og tv, fakta og fiktion. Forløbet er samlet under et tema og dækker både et teoretisk forløb og et praktisk pilotprojekt, hvor kursister/elever introduceres til produktionsudstyret.
I bekendtgørelsen fremgår ikke noget sidetal angående teori, men med det nedsatte timetal går vi ud fra at teorien sidetalsmæssigt også nedsættes. Derfor lader vi henholdsvis Poul Martinsens tv-program, Fluen på Væggen og Jon Bang Carlsens dokumentarfilm, How to invent Reality danne teoretisk baggrund. Begge produktioner er metafilm/tv, som forholder sig til virkelighedsbegrebet og dokumentargenren.
Forløbet er udarbejdet af Karen Conrad, Pauline Langhoff og Maj-Britt Lilholt
Niveau: C, der kan udbygges til B
Timeforbrug: 40 klokketimer
Ideen er at kombinere teoretisk analyse af dokumentar/journalistik og fiktion med praktik
Målet er at påvise genreforskelle og deres betydning for brugen af de filmiske virkemidler, æstetik og målgruppe og at afprøve dem i praksis
Materialeforslag (der kommer hele tiden nye, aktuelle ting)
Teori:
Poul Martinsen: Fluen på væggen. Kipketer (diskussion af egne dokumentarudsendelser) DR 23. 10. 03
Jon Bang Carlsen: How to Invent Reality (biblioteket)
Gitte Horsbøl og Jette Harboe: Den iscenesatte virkelighed. Systime. 2004
Dokumentar:
Erlend E. Mo, Mette Weyde: Forbudt Kærlighed, 30 min., (mockumentory) 1998 (biblioteket) Om 2. generationsindvandrerpiges problemer med familien og kærligheden.
Den nærmeste familie. Dokumentar om familiens betydning for børnenes valg af uddannelse og ægteskab, DR 1.
Poul Martinsen: Den sagtmodige morder, DR 1, 1988
Jørgen Flindt Pedersen: Drengene fra Vollsmose 1 -3. 2002. TV 2
Opfølger: Drengen fra Vollsmose, 2004, TV 2
Aktuelle nyhedsindslag om emnet
Fiktion:
Ole Christian Madsen Sinans bryllup, 1997. Novellefilm. DFI + biblioteker
Ole Christian Madsen Pizza King, 1999, biblioteket
Josef Farres: Jalla, Jalla, 2001. Materiale: DFI
Gurinder Chadha: Bend it like Beckham/Bedre end Beckham, 2002 (velegnet sammen med den hollandske dokumentarfilm: Jamila af Ingeborg Jansen 2004, da begge handler om indvandrerpiger og fodbold) (DFI og biblioteker)
(De 3 første film handler om manderoller, de sidste om piger)
Praktik
Øveproduktion (pilot): Interviews med/om indvandrere, portræt, montage fra indvandrerkvarterer, voxpop
Niveau: B
Teori:
Ib Bondebjerg: Den medialiserede virkelighed. Ekko nr. 8. 2001
Jørn Schmidt: Dokumentaren i grænselandet. Ekko nr. 18. 2003 (med flere litteraturhenv.)
Jan Oxholm: Elephant. Ekko nr. 24. 2004. Heri også interview med Gus van Sant
Kosmorama nr. 229. Dokumentarfilm, 2002
Dokumentar:
Michael Moore: Bowling for Columbine, 2002 - biblioteket
Fiktion:
Gus van Sant: Elephant, 2003 (handler om samme historie som Bowling…, fiktion med dokumentaræstetik)

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

