Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Bestyrelsesmøde 9. januar 2009

 

Referater

 

1.Status over bestyrelsens arbejde.

Generelt er der behov for flere ressourcer for at kunne løse opgaverne på en mere tilfredsstillende måde.
Nye kræfter er først og fremmest blevet tilført CUT redaktionen. Arbejdet omkring CUT går fint, som det er nu.
Søren og Kirsten sidder med både kurser og økonomi: der mangler folk, når der skal laves og afvikles kurser.  Henning kontakter Jeppe fra Virum Gymnasium og Jesper fra Frederiksberg Gymnasium for at høre, om de vil være med ad hoc, når der skal planlægges kurser fremover. Fristen for kurser til GL er 23 Marts.
Det var en generel opfattelse, at bestyrelsen konstant halser bagefter, og at der mangler en langsigtet strategi for vores arbejde.


Mødet udviklede sig derefter til en længere snak om forskellige tiltag og løsningsforslag ifht. ovenstående problematik:

• Synliggørelse af faget ifht. omverden:

 

Det er vigtigt, at skolerne og skolernes bestyrelser bliver opmærksom på de faglige muligheder og kvaliteter, som vores fag rummer. En artikel herom i GL bladet kunne være en god idé. Henning tager kontakt til GL herom, og en artikel omkring foreningens arbejde med talentudviklingen er ligeledes relevant i den sammenhæng.
Mimi tager kontakt til AT/SRP censorer om et fælles indlæg i GL bladet. Henning kontakter Hans Oluf om en kronik/succéshistorie efter EVA rapportens offentliggørelse. Stikord til denne kronik er på plads.

Til efteråret afholdes en landsdækkende konference for undervisere i de kunstneriske fag. Kontakten mellem de kunstneriske fag skal bruges til gensidig støtte med henblik på, at fagene bliver mere inddraget på de enkelte undervisningssteder.  På næste bestyrelsesmøde kigger vi på oplæg til konferencen og forholder os til de pinde, der er uddybet i det oplæg, som fagkonsulenterne i de kunstneriske fag har udarbejdet. Samtidig ser vi nærmere på Eva rapporten, og på hvordan vi kan synliggøre fagets muligheder og styrker-

 

• Kurser:

Der skal laves kursus i forbindelse med næste generalforsamling, som holdes til oktober. Evt. noget med lyssætning, idé generering eller det gode billede (Kirsten går videre hermed). Generalforsamlingen holdes på Avedøre Gymnasium med efterfølgende fælles spisning. Der satses på at lave et kursus i USA i 2010. Andre kursusforslag var 1. redigering på mac (final cut). Der arbejdes på, at dette kommer op at stå sidst i november 2009 og 2. Et studieretningskursus, hvor oplægsholdere fra hhv. samfundsfag, engelsk og medie snakker SRP.

 

Fagligt forum:

Fagligt forum fungerer ikke optimalt: Henning tager kontakt til Hans Oluf for at snakke roller/opgaver og arbejdsdeling ml. bestyrelse og fagligt forum.

• Elevfilmfestival: Mads og Lone inviteres med til næste bestyrelsesmøde for at snakke erfaringer fra festivalen igennem.

 

Visioner om elitepleje:

• Der ønskes og arbejdes på en mere permanent ordning, så der ikke skal lægges arbejde i at søge om midler til   finansieringen hvert år. Der laves 2 workshops i marts 2009: den ene i Århus, den anden i København. Der skrives i CUT om vilkår for ansøgninger.

• Der var forslag om at få oprettet en databank for fagets undervisere med  f.eks. SRP projekter, tekster, sjældne film/programmer og eksamens citater/klip. Pernille tager kontakt til Ole Østergård for at høre nærmere om, hvordan EMU kan involveres.


Referent
 
Pernille Stuer Lauridsen