Lars von Triers univers

Et nyt univers i undervisningen

Med Lars von Triers univers fører Henrik Poulsen os gennem Triers filmværker i hele sit imponerende omfang fra The element of Crime (1984) til Direktøren for det hele (2006).

Formidlingen sker på flere medieplatforme bestående af en bog, en DVD og et website tænkt i tæt sammenhæng med hinanden. På en spændende og anderledes måde formidles en række tematiske og formmæssige fællestræk ved Lars von Triers værker. Udgivelsen er - foruden at være et flot og ambitiøst projekt - også et værk, der på fornem vis illustrer en række interessante muligheder, når vi arbejder med medierne på tværs og i interaktion med hinanden. Netop interaktionen mellem medierne og mellem medierne og brugeren er forcen i Lars von Triers univers. Materialet er et værktøj til nye måder at arbejde med medier på og især websitet er nytænkende i forhold til undervisning i de audiovisuelle medier. Tager man sig tid til at orientere sig i de rige muligheder på websitet, er materialet en lille perle i undervisningssammenhæng.

 

Bog og DVD

Først og fremmest: Det er længe siden, jeg har stået med en så appetitvækkende bog i hånden mht. layout. Bogen er simpelthen lækkert lavet med illustrative udpluk fra alle Lars Von Triers film, og eleverne vil elske den alene af den grund. Indholdsmæssigt er bogen struktureret på en let overskuelig og pædagogisk måde.

Overordnet set gennemgår Henrik Poulsen alle Triers film ud fra en række tematiske fællesskaber, som eksempelvis idioten/ idealisten, samt fællesskabet som inkluderende og ekskluderende faktor. En analyse af Idioterne tjener som illustration af de benspænd og tematikker, som Trier konsekvent arbejder med for at give sig selv optimale udfordringer i den kunstneriske arbejdsproces. Det må dog siges, at bogen bedst tjener som inspiration for læseren til videre arbejde med filmene, idet det analytiske indhold er lille og handlingsreferaterne lange.

Den mest interessante læsning finder man i 1.kapitel: Det idiotiske fællesskab og særligt i underafsnittene Kunstens regler – dogme og benspænd, samt afsnittet mediering og remediering. Her breder Henrik Poulsen perspektivet ud og undersøger dels hvordan formkrav og regler er et aspekt ved al kunstnerisk arbejde fra digtningen til den klassiske kompositionsmusik og billedkunsten, og dels hvordan medieringen af indholdet rummer to poler: ´immediacy´ og ´hypermediacy´. Henrik Poulsen skriver: ”Begreberne er knyttet til de audiovisuelle medier, dvs. billede - og fotokunst, film, tv og computerspil. Det drejer sig her om medier, der gennem deres medieringsteknikker (opbygning af rum, 3D og af `genstande´ gennem linier og farver) er i stand til at gengive en virkelighed, så den ligner mest muligt…(…)Bestræbelserne på immediacy tog sin begyndelse i renæssancen i 1400-tallet…”.

Afsnittet understreger desuden det, som jeg opfatter som en af Henrik Poulsens målsætninger med udgivelsen: nemlig at danne baggrund for faglige fokuspunkter og tværfaglige mødesteder. Dette mødested er ydermere oplagt, idet Triers egne værker trækker på en stor sum af kulturel viden fra mange kunstneriske områder. Der er lagt op til, at faglærerne kan mødes i tværfaglige samarbejder, selvom det til tider kan være svært at se et klart oplæg til eksempelvis samfundsfag. Materialet er tænkt til dansk og mediefaget og det mærker man, synes jeg.

Afsnittene om kunstens regler og mediering er i øvrigt det eneste teoretiske spor, der lægges ud i bogen og selvom introduktionen til spilleregler og begrebet mediering forfølges i belysningen af de enkelte værker bogen igennem, er bogen alligevel i for høj grad præget af lange og unødvendige handlingsreferater, der ikke hæver sig op over det rent beskrivende. Når jeg ser på hvad pladsen er brugt til i belysningen af eksempelvis Epidemic, viser det sig, at 4 sider ud af i alt 7 er ren handlingsreferat. Men det understreger også den væsentlige pointe, at bogen skal bruges i tæt sammenhæng med websitet og DVD´ en. Til hvert afsnit i bogen hører et opgavesæt med henvisninger til opgaver på henholdsvis DVD og website. Desuden findes et udmærket leksikon særligt fokuseret på fagterminologien i mediefag i bogens sidste del og det kan gavne den faglærer, der ikke har mediefag.  

De fleste filmlærere (nye?) kender kampen for at få fat i brugbare klip og samtidig udfordringen i at klippe i et værk, således at det bliver repræsentativt. Dette arbejde er allerede gjort for os med DVD´en til materialet, hvor hvert citat har en afrundet og repræsentativ karakter. DVD´en giver samtidig adgang til alle Triers film med en samlet længde på 142 min, så der er virkelig lagt op til at lave en auteuranalyse.  

 

WEBSITET

I elevernes og lærernes arbejde med filmene på websitet tilbydes en interaktiv legeplads, hvor screening, oplæg til diskussion, noteapparat til brugeren og opgavesæt til læreren foregår på samme tid, sted og i samme medierede rum. Her er kombineret hvad ellers har været separeret i undervisningen af det audiovisuelle medie: nemlig muligheden for analyse og screening i en og samme bevægelse. Det fungerer rigtig godt. Websitet præsenterer sig på en flot og overskuelig måde med tanke på både læreren og eleven. Under vejledning findes en beskrivelse af hvordan sitet kan bruges for læreren og eleverne. Muligheden for at skrive noter, mens citatet kører, findes i notesblok, som kan flyttes rundt på skrivebordet efter behag. Det er med til at fastholde det fokus man måtte have, mens man ser citaterne.  

Under filmvinduet dukker dokumenter op i form af tidskodede links, der løber hen over båndet, mens filmklippet vises. Disse tidskodede links åbner for perspektiverende informationer som rækker fra det generelle (eksempelvis den alvidende fortæller) til det konkrete (hvordan benyttes den alvidende fortæller i Dogville). Denne interaktion mellem tekst og film, gør at brugeren kan træde ud af sin (passive) beskuerrolle og forholde sig mere reflekterende til det sete og læste. Dog kunne jeg ønske mig, at de perspektiverende noter tog et mere direkte afsæt i citatet, således at analysen kom før perspektiveringen. Strukturen går fra det generelle til det konkrete. Fordybelsen i filmcitatet betyder som altid, at det er svært at løsrive sig og læsningen af det generelle perspektiv kan betyde, at man mister tråden. Først længere nede på siden kommer analysen og sammenhængen med det citat, man er i færd med at se. Faren ved den struktur er, at de elever, der har sværere ved stoffet ikke umiddelbart kan se sammenhængen ved første læsning. Det starter så at sige på det højst taksonomiske niveau.

Det er dog en detalje ved indholdet på websitet og detajler kan man sikkert finde flere af, men jeg vil understrege, at websitet indeholder fantastiske muligheder for arbejdet med Triers film. Det er nemlig både sjovt og lærerigt. Tiden forsvinder legende let under et besøg derinde. Især mht. danskfaget og mediefaget, som også er materialets primære målgruppe, er der virkelig noget at komme efter.

Jeg synes, materialet tegner en spændende fremtid for arbejdet med audiovisuelle medier på gymnasium niveau, for det er da en pointe, at undervisningen i Mediefaget og i Dansk for den sags skyld, her kan underbygges af et medieværk, der alene i sin interaktive form indbyder til metadiskussioner om medieringer og remedieringer indenfor fagenes rammer.  

 

Lone Andersen, anmeldt i CUT # 86, november 2007