• Indhold

Faglig debat

Her kan du deltage i debatten inden for faget - bemærk det er de nationale konferencer, som du også finder hvis du åbner SkoleKom på almindelig vis enten via weblogin eller via Klienten til SkoleKom.

Faglig debat

SkoleKoms Medielærerforeningskonferencen (en særlig lukket konference)

Du kan også blive optaget her, hvis du er medlem af Medielærerforeningen. Det kræver selvfølgelig også, at din skole abonnerer på Skolekom. Hvis du vil optages, skal du rette henvendelse til: Ole Østergaard

Den åbne nationale konference

Link til skolekom konferencen Mediefag STXFAG

For at deltage i debatten kræver det at du har et UNI•login (det der også er kendt som SkoleKom-login). Hvis ikke du har et UNI•login så kontakt din skoles it-administration for at høre om de har mulighed for at give dig adgang.

Debat om et mediefag før det blev opfundet ...

Katz's og Poulsens berømte artikel om film og tv

Artiklen er fra tidsskriftet Uddannelse nr. 2/2002 og indeholder bl.a. et bud på fagets 5 kompetencer:

kommunikativ kompetence – dvs. evnen til at formidle (vælge relevant medie og passende udtryksformer i forhold til målgruppe), til at fortælle (tilrettelægge et forløb, der anvender de filmsproglige og dramaturgiske værktøjer) samt til at vurdere medieprodukters formidlingspotentialer
mediehistorisk og æstetisk kompetence – dvs. evnen til at analysere, reflektere over og vurdere medieprodukter i sammenhæng med historiske forhold, specielt mediehistoriske forhold
kritisk-demokratisk kompetence – dvs. evnen til at indføje medieproduktioner i en samfundsmæssig sammenhæng og herudfra foretage kvalificerede medievalg samt til at kunne selektere. At kunne vælge ud, til og fra – samt at redigere, dvs. håndtere de kolossale informationsmængder, det store medieudbud tilbyder i dag
teknisk kompetence – dvs. evnen til at finde tekniske løsninger på produktionsmæssige problemstillinger
logistisk kompetence – dvs. evnen til at planlægge og gennemføre et produktionsforløb i samarbejde med andre.

De indre mediebilleder

Kirsten Drotners artikel fra tidsskriftet Uddannelse (1997) om et selvstændigt mediefag (i folkeskolen). "Computeren har holdt sit indtog i undervisningen på alle niveauer på meget kort tid - hvorfor har de øvrige moderne medier såsom tv, video osv. så trange kår?" starter hun med at spørge …

Debat om filmundervisningen i gymnasiet og på HF

Ole Bornedal om filmundervisningen i gymnasiet

Spørgsmål: Shakespeare er den eneste forfatter, der er nævnt i fagbekendtgørelserne. Hvad, ville du synes, var et must - hvis du skulle bestemme?

Ole Bornedals svar: Hvis man skal læse Shakespeare, så ville jeg mene, at man også skal se Frank Capra, hvis man vil lære noget om amerikansk nutidshistorie - så skal man se Bergman og italiensk neorealisme. Filmundervisning nu om dage er jo sådan noget med: Nå hvaffor nogle film har I så lyst til at se i dag? Og så sætter man nogle krydset og snakker lidt om det og laver sådan en symbol-noller-analyse på dem, og det er bare ikke interessant. For det er uinteressant, hvad eleverne vil se. Man kan sagtens lave et arbejdsapparat, som virkelig ville være en kulturbombe af et arbejdsapparat til gymnasiet - hvor man meget nøje definerede film op gennem historien, som skulle vise eleverne nogle specifikke kulturer, men også det filmsprog, som er født i forskellige epoker, og som er det sprog, de ser essensen af i dag, når de sidder og ser nye film eller MTV og tror, alting er nyopfundet. Altså en lære om filmsproget, som er det sprog, de lytter mest til i dag.

(Gymnasieskolen, 4. februar 1999, 82. årgang nr. 3)

Henrik Poulsen om vores fag

"Faget film & tv leverer filmhistorie med vægt på den internationale kvalitetsfilm og på tv-mediets genrer og formater, på filmæstetik og (lidt) branchekendskab. Eleverne producerer ambitiøst film i lommeformat. Fiktionsfilm, næsten altid fiktionsfilm. Lærerne er cineaster. Dokumentarfilm og journalistisk fundrede programmer har trange vilkår.

Frontløberne arbejder sig ind på multimedierne, men der savnes over en bred kan både teoretisk og teknisk forståelse herfor. Hverken fagets rammer eller levende ressourcer (lærerne) giver forvisning om, at det er her, bilen skal samles. Faget er for smalt, både fagligt og strukturelt, og det kan risikere at knække midt over mellem en traditionel tilgang til film/tv og en eksperimenterende - fagligt og pædagogisk - tilgang til de nye medier.

I gymnasiets film & tv er det halvdelen af timerne, der anvendes til praktik. Idéen bag er formlen learning by doing, men vi er vist ikke helt sikre på, hvad eleverne egentlig lærer, og i tilfælde af, at vi ved, hvad de lærer, kan vi måske ikke være sikre på, at det lige netop var det, de burde lære for at blive klogere på medier. Det giver for meget færdighed og for lidt kompetence, for meget information (om Sonys dv-kamera) og for lidt viden (om æstetik og journalistik)."

(Ekko nr. 20 november 2003).