Større skriftlig opgave

EVALUERING AF DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I FILM OG TV 1998/99

af

Karin Andersen, Lissi Hejberg, Per Katz og Henrik Poulsen

 

I årets censorrapport om den større skriftlige opgave har vi valgt at sætte fokus på vores vurderingskriterier. Hvad er en god opgave i film og tv? Hvilke krav skal opfyldes for at få 7, 9 eller 11? Det er naturligvis svært at give et entydigt svar på disse spørgsmål, da en bedømmelse altid baserer sig på en vurdering af både fortrin og svagheder i forhold til en række delelementer. Som ved mundtlig eksamen vil karakterfastsættelsen således også ved den større skriftlige opgave være et resultat af en helhedsvurdering.

Vi vil i det følgende se nærmere på nogle af de elementer, der indgår i den større skriftlige opgave, med henblik på at opstille henholdsvis positive og negative vurderinger. Det skal bemærkes, at nedenstående lettere skematiske opgave-elementer ikke optræder i nogen prioriteret rækkefølge.

 

.

Opgavedisposition:

 

Positivt:

1. at der er en progression og en tydelig sammenhæng mellem opgavens kapitler

1. at der kun medtages oplysninger og stofområder, der er relevante i forhold til

opgaveformuleringen

1. at alle delspørgsmål i opgaveformuleringen besvares

1. at opgaven bevæger sig fra et redegørende niveau over analyse/fortolkning og frem mod et vurderende niveau

 

Negativt:

1. at opgaven befinder sig på samme taksonomiske niveau hele vejen igennem

1. at besvarelsen af enkeltdele i opgaveformuleringen fylder uhensigtsmæssigt meget i forhold til helheden

1. at analyser af f.eks. dramaturgi og enkeltscener placeres lige før konklusionen, så analyseresultaterne står løsrevet og ikke integreres i en samlet fortolkning

1. at opgaven er rodet og uden synlig struktur eller rød tråd

 

 

Om filminstruktøren:

 

Positivt:

1. at opgaven redegør for instruktørens temaer, stil, genrebrug eller lign., der har relevans for den øvrige opgavebehandling

 

Negativt:

1. at der bevidstløst opremses produktioner, kronologiske levnedsforløb eller andre irrelevante oplysninger, som besvarelsen ikke senere vender tilbage til eller bruger til noget.

 

Dramaturgi-analyse:

 

Positivt:

1. at berettermodellen, som de fleste anvender, uddybes og kommenteres - også med henblik på filmens eventuelle afvigelser fra standardmodellen

1. at de dramaturgiske overvejelser og pointer integreres i den samlede analyse og fortolkning

 

Negativt:

1. at opgaven blot inddeler filmen efter berettermodellen, så den fungerer som en gentagelse af handlingsreferatet. Et sådant er normalt unødvendigt, men hvis eleven insisterer, skal handlingsreferatet i hvert fald være kort og præcist

 

Næranalyse:

 

Positivt:

1. at de scener/sekvenser, der analyseres, er udvalgt med et bestemt formål

1. at næranalysen integreres i den samlede analyse og fortolkning

 

Negativt:

1. at næranalysen udelukkende bruges til at demonstrere viden om den filmiske fagterminologi, altså er en ren shot-to-shot-registrering, der står ukommenteret. (Men det er selvfølgelig positivt, at eleven både ved næranalysen og i andre dele af opgavebesvarelsen kan anvende fagterminologien korrekt)

 

Filmiske virkemidler:

 

Positivt:

1. at redegørelsen for de filmiske virkemidler indgår som et arbejdsredskab i analysen af en film eller et tv-program og er integreret i den samlede analyse og fortolkning

 

Negativt:

1. at opgaven nævner spredte eksempler på bl.a. billedudsnit, perspektiv, lyd, lys og farver, uden at iagttagelserne fortolkes og integreres i den øvrige analyse. (For at hjælpe eleven til ikke at falde i denne fælde kan læreren i opgaveformuleringen stille krav om, at redegørelsen for de filmiske virkemidler skal ske med særligt henblik på en samlet analyse, temaer, personkarakteristik eller hvad der nu er relevant i sammenhængen)

 

Personkarakteristik:

 

Positivt:

1. at der laves en personkarakteristik, som er uddybet og eksemplificeret

1. at personkarakteristik er en del af den samlede analyse og er relevant i forhold til opgaveformuleringen

Negativt:

1. at de forskellige personer i filmen mere eller mindre formålsløst remses op

 

Analyse og fortolkning:

 

Positivt:

1. at opgaven sondrer mellem redegørelse, analyse og fortolkning og vurdering

1. at eleven evner at foretage selvstændige analyser og fortolkninger, der er baseret på præcise iagttagelser og argumenter, vurderes naturligvis særdeles højt

1. at eleven diskuterer og vurderer de forskellige analyser og fortolkninger, som faglitteraturen kan rumme

 

Negativt:

1. at analysen forbliver på et refererende plan

1. at der vurderes fremfor analyseres

 

Opgavekonklusion:

 

Positivt:

1. at der konkluderes på hele opgaven, og at opgaveformuleringen besvares

 

Negativt:

1. at konklusionen fokuserer på den personlige skrive- og erkendelsesproces eller kun indeholder vurderinger á la instruktøren er meget dygtig og laver spændende film

 

Kildehenvisninger:

 

Positivt:

1. at opgaven anvender korrekt citatteknik med citationstegn og omgående henvisning

1. at der løbende henvises til den benyttede litteratur, hvorfra realoplysninger og eventuelle analyse- og tolkningsidéer er hentet

 

Negativt:

1. at citater ikke bruges til noget, men får lov til at stå ukommenteret

 

Litteratur:

 

Positivt:

1. at eleven har fundet og anvender den relevante faglitteratur

1. at litteraturlisten er opstillet med alle korrekte oplysninger

 

Negativt:

1. at der ikke benyttes sekundærlitteratur overhovedet

1. at opgaven er så tæt på kilden, at der er tale om afskrift eller i hvert fald om meget uselvstændigt arbejde

 

Bilag:

 

Positivt:

1. at eventuelle shot-to-shot analyser, sekvensinddelinger og lignende optræder som bilag og derved ikke fylder unødigt op i selve fremstillingen

 

Negativt:

1. at bilagene ikke kommenteres/anvendes i opgavebesvarelsen

 

En del elever sender artikler, herunder materiale fra Internettet, med som bilag. Det er unødvendigt. Materialet fra Internettet skal anvendes som al anden litteratur med præcise henvisninger, og i litteraturlisten skal det fremgå, hvor materialet kan findes på nettet. Da oplysninger løbende forsvinder fra nettet, skal eleven dog hente det benyttede materiale ned og opbevare det i skriftlig form, så censor/vejleder kan rekvirere det om nødvendigt.

 

Andre faktorer end ovenstående spiller naturligvis også ind i vurderingen af opgaven, bl.a. indtrykket af grundarbejdet, graden af sproglig beherskelse, layout og længde. Og groft sagt: Jo flere af ovenstående positive elementer en opgave indeholder, jo mere hæver den sig over middelkarakteren. Man kan dog ikke blot lave et afkrydsningskema og så give en karakter ud fra dette. Den endelige karakterfastsættelsen er og bliver et resultat af en helhedsvurdering.

.

De hårde facts af årets høst ser således ud:

 

.

Emnevalg:

Film 52

1. filmhistorie 2

1. filmanalyse - auteur 38

1. filmanalyse - genre 10

1. filmanalyse - filmatisering 1

1. filmanalyse - skuespiller 1

 

Tv 6

1. tv-serier 1

1. nyhedsformidling 1

1. reklamer 1

1. talkshows 2

1. dokumentar 1

 

Karakterer og gennemsnit:

 

Karaktererne fordelte sig i år på følgende måde:

13: 1; 11: 4; 10: 7; 9: 10; 8: 10; 7: 16; 6: 5; 5: 5; 03: 0

I alt 58 besvarelser. Gennemsnit: 8,0. Dette er lidt under sidste års gennemsnit på 8,2. Der kan selvfølgelig ikke gives et entydigt svar på dette (mindre) fald, men det er bemærkelsesværdigt, hvor mange opgavebesvarelser - især fra 2-årige hf-kurser - der i år har så mange grundlæggende sproglige stave- og formuleringsproblemer, at det har haft betydning for karakterfastsættelsen.

 

Der kan i øvrigt henvises til andre artikler om den større skriftlige opgave i film og tv, bragt hvert år i Dolly siden 1991.