• Indhold

Paradigmatiske eksempler mediefag B- og C-niveau

Eksemplerne fra den tidligere vejledning.

Fagkonsulent

De paradigmatiske eksempler angiver muligheder for at opfylde de faglige mål og nå de kompetencemål, som læreplanen opstiller, men der er mange andre muligheder, som vil vise sig i de mange undervisningsbeskrivelser og evalueringer, som vil komme frem i de næste år. Derfor vil der også blive skrevet ny eksempler ind i vejledningen allerede efter det første år.

1. forløb

Introduktionsforløb i praktik

- både C- og B-niveau

Omfang: 12 - 14 timer

Formålet er at eleven skal betjene optageudstyr og redigeringsudstyr på et fundamentalt niveau.

Introduktionsperioden i mediefag bør afspejle fagets kendetegn, nemlig balancen mellem teori og praktik, mellem analyse og produktion.

- Man kan starte med enten nogle praktiske øvelser eller nogle teoretiske eksempler. Man kan starte undervisningen med at give eleverne et par eksempler på medieproduktioner, hvor de bliver manipuleret. Man kan bruge bl.a. en reklamefilm og et citat fra en propagandafilm. Derefter følger et par moduler, hvor de ved brug af en række korte citater vises eksempler på kamerabevægelser, kamerakørsel, håndholdt kamera, billedbeskæringer og billedkomposition, samt vinkler, nok til at eleverne har et vist begrebsapparat og kender en række filmiske termer. Til dette kan bruges 4 timer, som ikke er medregnet i opgørelsen over anvendte timer til introduktion til praktik.

- Derefter følger introduktion til optageudstyret. Man gennemgår, hvordan man sætter bånd i kameraet, sætter batteri på, tilslutter mikrofon og hovedtelefon, samt placerer kameraet på stativ. Derefter gennemgås samtlige funktioner på kameraet med fokusering (”zoom ind, stil skarpt, zoom ud til den ønskede billedbeskæring”), brug af blænde, shutterfunktion, gain-control, ND-filter, hvidbalancering (som der gøres meget ud af, herunder med forklaring hvad Kelvin-grader er) kameraets lyddel med en kort gennemgang af mikrofontyper og indstilling af lydniveau. Derefter en gennemgang af et filmholds arbejde, med de forskellige funktioner som producer, fotograf, tonemester og boomer. Det hele tager 2 timer, hvor der afsluttes med en prøveoptagelse.

Derefter følger optageøvelse. Man kan opdele eleverne i et antal optagehold på hver 4 personer. Hvert hold får et manuskript og et storyboard med en kort bunden opgave som skal optages. Eleverne får 2 timer til optagelse, derefter 2 timer til redigering.

Hvis der er tale om et stort hold, kan eleverne deles op i op til 6 grupper, hvor de 3 af grupperne optager, de andre 3 grupper får introduktion til redigeringsudstyret. De bliver instrueret kort i de vigtigste funktioner (10 minutter), derefter får de nogle råshots, der svarer til den opgave de andre grupper er ude på. I det efterfølgende modul bliver de grupper, der har redigeret, sendt ud på optagelse, mens de grupper der har optaget redigerer deres optagelser. Man kan i mellemtiden indspille dem på computeren, således at de ikke skal spilde tid på det. Når modulet med redigering er ved at være færdigt, går alle grupperne rundt til hinanden og ser de færdige resultater og sammenligner og evaluerer kort.

Prøveoptagelse og redigering tager typisk 4 timer.

Derefter følger nogle timer med teori, hvor det meste af filmsprogets terminologi bliver gennemgået. Derefter er det tid til 2. omgang praktik.

Eleverne kan opdeles i et antal grupper, som cirkulerer mellem 3 stationer i og udenfor filmlokalet. På første station i filmlokalet er der en øvelse i at sætte lys med 4 lamper (hovedlys, udfyldningslys, baglys og dekorationslys) hvor eleverne ser effekten af lampernes placering og indbyrdes balance og ser effekt af high-key og low-keylys. Derefter bruges forskellige filtre som diffuserfilter, orange filter (illusion af fx kaminild og solnedgang) samt blå filtre (dagslyskorrektion, natbelysning og illudering af et tændt tvapparat). På 2. station øver eleverne håndholdt kamera med sidelæns og baglæns track, samt brug af vores dolly. På 3. station prøver eleverne at lave nogle simple sminkede effekter med voks i kombination med spritfarver, læbestifter, pudder og teaterblod. Modulet sluttes af med at vise nogle simple special effects som sved, tårer, falske glasflasker, skudeffekt, sprængeffekter, samt kemikalier der kan illudere snit med kniv. Til alle øvelserne kan der være kamera med monitor, så man kan se virkningen på skærmen. Der er meget show i det, men det er meningsfyldt underholdning, der klart illustrerer mediets evne til at manipulere. Varighed 2 timer.

Efter introduktionskurset og et stykke inde i det første teoretiske forløb kan man lægge et redigeringskursus.

Redigeringskurset består af en række råshots i en lille historie med tilhørende manuskript og storyboard og en række bundne opgaver. Først skal billedsiden klippes og forsynes med overtoninger, derefter skal lydsiden forsynes med cleansound, effektlyd, indre monolog/ voice-over, samt musik som så skal mixes, og endelig skal den lille udsendelse forsynes med rulletekst og titel.

Alle elever skal have udleveret en meget detaljeret manual til både optageudstyr og redigeringsudstyr, som beskriver betjeningen i samme rækkefølge som det bruges.

Hvis holdet er stort, ser halvdelen en eller flere film om produktion (”Bag kulisserne på Indiana Jones 2”) og om special effects (”Højt at flyve” af og med Lasse Spang Olsen” og evt. endnu en udsendelse af typen ”Bag kulisserne på…?” som ikke er svære at få fat på).

Redigeringskurset varer 4 timer med et lille hold, 6 timer med et stort hold

2. forløb

Teori-analyse introduktion

Introduktionsforløb / filmhistorisk forløb til B- (og C-niveau)

Omfang:

10-12 timer (6-7 timer), B-niveau (og C-niveau). Forløbets omfang kan reguleres i forhold til niveauet ved at anvende færre eller flere citater og ved at give den praktiske dimension større eller mindre vægt.

Formål og indhold:

Undervisningen i Mediefag starter med et introduktionsforløb, hvor eleverne bliver bekendt med basale begreber og teknikker i fagets praktiske og teoretisk-analytiske dimension. En metode kan være at benytte sig af en lang række filmcitater fra Lumiere til Trier til at give eleverne et overblik over filmens historiske udvikling fra stumfilmen til i dag. Man kan på den måde undersøge, hvordan den tekniske udvikling afspejles i fortælleteknikken og hvordan filmens sprog gradvist udvikles og nuanceres. Samtidig kan man introducere filmsprogets terminologi og øvrige begrebsapparat i relation til de viste eksempler. Som læsestof hertil kan anvendes afsnitt om æstetik i forskellige lærebøger.

Man kan vælge at køre forløbet ud i et stræk over 5-6 timer, men af pædagogiske grunde kan det være en fordel at veksle med små praktiske øvelser og teknisk instruktion ind imellem for fra starten at pointere sammenhængen mellem teori og praktik. I så fald skal man regne med et tidsforbrug på 10-12 timer. Det kan være udarbejdelsen af et storyboard i grupper, hvor hver gruppe laver forskellige variationer af det samme forløb, f.eks. en person kommer ind ad en dør beskrevet dramatisk, neutral, komisk eller erotisk vha. 5-6 indstillinger. Det kan også være små prøveoptagelser med krav om anvendelse af forskellige billedbeskæringer, kameravinkler og –bevægelser. Endelig kan det være udviklingen af manuskript og storyboard til en lille produktion, der til sidst optages og redigeres.

Filmene:

Udvalgte citater fra Lumiere til Trier. De konkrete eksempler kan udskiftes med andre, tilgængelige citater, der illustrerer det samme. En del af de anvendte citater stammer fra forskellige tv-udsendelser om filmens historie, der blev sendt i forbindelse med filmens 100 års fødselsdag i 1995.

Tilrettelæggelsen:

Citater af Lumiere og Melies anvendes til at vise, hvordan filmen fra starten udvikler sig i to parallelle storgenrer: dokumentarisme og fiktion. Bevægelsen fra de første optagelser i total med kun én indstilling og fast kamera til forskellige billedbeskæringer, kamerabevægelser og brug af flere indstillinger kan også aflæses her. Et håndkoloreret og et tintet citat fra 1900 viser tidlig brug af farver i stumfilmen og fører til overvejelser om, hvornår den moderne farvefilmteknik blev opfundet, hvorfor det blev nødvendigt at opgive tintningen med lydfilmen, og hvorfor det varede 20 år før det nye technicolorsystem brød kommercielt igennem.

Et citat fra Edwin S. Porters ”Det store togrøveri” fra 1903 viser det første eksempel krydsklipning og udviklingen af et længere, fortællende format.

Et par citater viser de første forsøg med synkron lyd og giver anledning til overvejelser om, hvordan stumfilmen normalt blev forevist med levende musik, som kunne fremføres af alt fra et enkelt klaver til et stort orkester, der spillede originalkomponeret musik til filmen. Lydfilmens gennembrud i 1927 og dens konsekvenser på kortere og længere sigt berøres kort i denne sammenhæng.

Et tidligt eksempel på brugen af rekonstruktion i nyhedsreportagen er ”Revolution i Rusland” fra 1905, der viser opstanden på Potemkin og i Skt. Petersbog. Herfra kan der perspektiveres til brugen af rekonstruktion og iscenesættelse på film og i tv i dag.

Dansk films guldalder i tiden omkring 1. Verdenskrig illustreres af citater fra ”Den hvide slavehandel” fra 1909, der varede næsten 3 kvarter og var med til at sætte en ny standard for fremtidige films længde ligesom ”Afgrunden” fra 1910. Citaterne benyttes desuden til at introducere anvendelsen af split-screen og overveje stumfilmens særlige spillestil og dens første diva: Asta Nielsen, som varsler det kommende stjernesystem. Citater fra Benjamin Christensens ”Det hemmelighedsfulde X” fra 1913 og ”Hævnens nat” fra 1915 benyttes til at tale om lyssætning og billedkomposition. Baggrunden for stumfilmenes internationale marked (ingen sprogbarriere) nævnes.

Et par citater viser eksempler på den italienske udstyrs- og mammutfilm i samme periode. Giovanni Pastrones ”Cabiria” fra 1914, illustrerer brugen af lange kamerakørsler for første gang. Det giver anledning til en generel introduktion til kamerabevægelser.

Grundlæggelsen af Hollywood i 1913 med Cecil B Demilles ”The Squaw Man” omtales i forbindelse med et citat fra filmen. Begrebet continuity behandles i tilknytning til et par citater fra D.W. Griffiths ”En nations fødsel” fra 1915 og ”Intolerance” fra 1916, og genrebegrebet introduceres via eksempler på den amerikanske stumfilmsfarce.

Et citat fra Robert Wienes ”Dr. Caligaris kabinet” fra 1920 vises som et eksempel på tysk ekspressionisme og dennes brug af en stiliseret, ikke-realistisk scenografi og spillestil, og et citat fra Fritz Langs ”Metropolis” fra 1926 peger frem mod nutidige, dystopiske science-fiction film som Blade Runner.

Den russiske montage illustreres af et citat fra Eisensteins ”Potemkin” fra 1925, og filmen som politisk propaganda omtales i den forbindelse.

Et citat fra Dreyers ”Jeanne d´Arcs lidelse og død” fra 1928 viser kulminationen på stumfilmen og brugen af nærbilledet (”det nøgne ansigt”).

Citater fra musicals og screwball-komedier illustrerer nogle af lydfilmen/talefilmens foretrukne genrer i 30´erne og fungerer som eksempler på high key-belysning.

Den tidlige farvefilm dokumenteres med et citat fra ”Borte med blæsten”fra 1939.

Brugen af vidvinkel og dybdefokus ses i et citat fra ”Den store mand” fra 1941 og brugen af low key-belysning i film noir f.eks. vha. et citat fra Howard Hawks ”Sternwoodmysteriet”fra 1946, som også kan anvendes til at omtale brugen af voice over.

Et eksempel på neorealisme vises med et citat fra Roberto Rosellinis ”Rom – åben by” fra 1945. Den giver anledning til omtale on location optagelser, brug af amatører og eftersynkronisering og peger frem mod den ny bølge og dogmefilmen.

50´ernes gennembrud for Cinema Scope, stereo og farvefilm, som svar på konkurrencen fra TV, illustreres af et citat fra Nicholas Rays ”Vildt blod” fra 1955.

Den ny bølge, som et resultat af lettere udstyr og mere lysfølsomme film, eksemplificeres med et citat fra Jean Luc Godards ”Åndeløs” fra 1960, der også viser brud på kontinuitetsklipning. Igen vises tilbage til neorealismen og frem mod dogmefilmen.

Brugen af montage og klipperytme illustreres af brusebadsscenen fra Alfred Hitchcocks ”Psycho”fra 1960, der også giver anledning til at klargøre begreberne suspense og surprise. Citatet kan også introducere problemstillingen omkring censur/selvcensur.

Roman Polanskis ”Chok” fra 1965 illustrerer brugen af vidvinkel og subjektivt kamera. Desuden berøres foråret i østeuropæisk film i 60´erne.

Et citat fra Sergio Leones ”Den gode, den onde og den grusomme” fra 1966 illustrerer brugen af dramatisk ironi, ekspressiv vekslen mellem ultranær og supertotal, filmisk tid og ekspressiv reallyd.

Brugen af teleoptagelser til at presse billedet sammen, set up og pay off, samt Mickey Mousing i underlægningsmusikken findes alt sammen i et citat fra Mike Nichols ”Fagre voksne verden” fra 1967, hvor hovedkarakteren skal nå frem i tide til at forhindre et bryllup.

Fra Stanley Kubricks ”Rumrejsen år 2001” fra 1968, vises det berømte klip, hvor knoglen, der kastes op i luften, forvandles til et rumskib som eksempel på ekstrem elliptisk klipning og match-cut. Filmens overbevisende brug af modeller ses i relation til rumfartens udvikling og tv-optagelser fra rummet. Dens banebrydende betydning for moderne science-fiction film nævnes. Kubricks valg af kontrapunktisk underlægningsmusik diskuteres.

Et citat fra Mike Nichols ”Punkt 22” fra 1972 viser et eksempel på ironisk, musikalsk intertekstualitet, idet der henvises til ”Rumrejsen 2001” via Richard Strauss´ ”Also sprach Zarathustra” i en scene, hvor hovedpersonen får øje på en smuk italiensk kvinde.

Som et eksempel på flash forward citeres fra George Roy Hills ”Slagtehus 5” fra 1972, hvor hovedpersonen springer frem og tilbage mellem forskellige tidsplaner.

Starten af Nicolas Roegs ”Rødt chok” fra 1973 anskueliggør parallelklipning/krydsklipning via klip på bevægelse og blik-retning og tidsforlængelse via slow motion og forskellige indstillinger af samme forløb, hvor kontinuitetsklippene overlapper hinanden.

Anvendelsen af surround sound demonstreres vha. et citat fra George Lucas´ ”Star Wars” fra 1977.

En scene fra Steven Spielbergs ”Dødens gab” fra 1975 kan vise kombinationen af en køretur og zoom, hvor billedbeskæringen holdes konstant, en såkaldt vertigo, opkaldt efter Hitchcocks film, hvor teknikken anvendes første gang.

Starten på Francis Ford Coppolas ”Dommedag nu” fra 1979 illustrerer anvendelsen af dobbelteksponering i tre lag: et nærbillede af hovedpersonen vendt på hovedet, en ventilator i loftet, set fra hovedpersonens synsvinkel i sengen og, som en illustration af, hvad hovedpersonen tænker tilbage på, helikoptere i færd med nedkastning af napalm over en jungle.

Fra Bob Fosses ”All that Jazz” fra 1979 vises en læseprøve, der dels er klippet som en elliptisk montage, dels arbejder med subjektiv lyd, idet enkelte reallyde, som hovedpersonen frembringer, forstærkes, mens al øvrig reallyd forsvinder.

Et af de første eksempler på brugen af steadicam forekommer i Stanley Kubricks ”Ondskabens hotel” fra 1980. Virkningen og anvendelsesmulighederne i andre sammenhænge diskuteres.

Et godt eksempel på montage findes i Alan Parkers ”Mississippi Burning” fra 1988, hvor FBI-agenten, mod den lokale sherifs råd, tilkalder assistance udefra. Man ser busserne med FBI-agenter køre sydpå gennem natten krydsklippet med den lokale befolknings overfald på den sorte befolkning. Montagen holdes sammen af dramatisk underlægningsmusik.

Steven Spielbergs ”Jurrasic Park” fra 1993 illustrerer gennembruddet for computeranimation i spillefilm. Eksempler på tidlig anvendelse af teknikken i ”Oprøret i robotcenteret” fra 1976 omtales. ”Jurrasic Park” er også et tidligt eksempel på anvendelsen af digital lyd.

Digitaliseringen af redigering og brugen af digital video eksemplificeres af Lars von Triers ”Dancer in the Dark” fra 2000.

Dogmemanifestet behandles f.eks. i tilknytning til et citat fra Thomas Vinterbergs ”Festen” fra 1996.

Som afslutning omtales det kommercielle gennembrud for DVD-mediet omkring 2003 og den helt nye digitale fremvisningsteknik i biograferne, som herhjemme indtil videre kun kan opleves i Imperial til udvalgte film. Konsekvenserne for fremtidens mediedistribution overvejes kort.

Perspektiveringsmuligheder:

I kraft af forløbets karakter af grundlæggende introduktion til faget, lægger det op til at en uddybning og perspektivering af udvalgte dele af forløbet kan udfoldes i et eller flere efterfølgende forløb.

Evaluering:

Den løbende evaluering består i at lade eleverne afprøve de indlærte begreber og teknikker fra de viste citater på de følgende citater. Den afsluttende evaluering kan tage afsæt i visningen af en kortere produktion, som eleverne skal foretage en samlet analyse og perspektivering af, enten i grupper eller samlet.

3. forløb

Reklamer

Varighed: 25 – 30 timer.

Formålet med et reklameforløb er at eleven kan identificere de væsentligste måder en tv-reklame prøver at påvirke og overtale seeren på. Desuden skal eleven kunne indpasse en tv-reklame i et hovedformat og se om der er anvendt en eller flere populære formler. Eleven skal kende de mest almindelige mærkevare- og brandingstrategier, samt principper for salg af tv-reklamer, kende til målgrupper og opdeling i markedssegmenter, visningsstrategier og måling af effekten. I forbindelse med det teoretiske forløb kan udarbejdes USP, idegrundlag, manus, storyboard til en tv-reklame, ligesom denne tv-reklame kan optages og redigeres.

Et forløb omkring reklamer kan enten organiseres ud fra de reklamer der kører for øjeblikket på tv, eller det kan organiseres ud fra en kerne af udvalgte reklamer, som hver især er velegnede til at illustrere nogle typiske reklamer.

Til introduktion gennemgås AIDAmodellen, og derefter arbejdes der med definitionen på denotationer og konnotationer, hvorefter eleverne ser 4 – 6 tv-spots og prøver at finde et USP (Unique selling position), samt diskuterer hvorledes dette USP præsenteres i form og indhold.

Dette tager 2 timer.

Begreberne udvides med afsenderrelaterede og modtagerrelatere reklamer, bygget op over denotationer og/eller konnotationer. Efterhånden udvides begreberne med de specielle differentieringer der sker på tæt relaterede produkter, hvor konnotationerne bruges til at skabe afstand på et marked, hvor der er mange ens produkter. Eleverne ser 8 – 10 tv-spots og bruger 4 timer på det.

Derefter introduceres mærkevarebegrebet og de forskellige mærkevarestrategier. Desuden gennemgås de mest almindelige former for branding. Til dette bruges der 3 timer.

Derefter introduceres begreberne omkring de 6 reklameformater (presenterformat, testimonialformat, Voice-overformat, voice-over + format, mini-dramaformat og montageformatet) med en række eksempler til at illustrere hvert format. Her kan man enten bruge klassiske eksempler eller man kan bruge de nyeste reklamer som eleverne kender. Man kan også få eleverne til at finde en reklame pr. gruppe og fremlægge den for klassen mht. brugen af formaterne som diskuteres i forhold til USP, denotationer og konnotationer, samt afsenderrelationer og modtagerrelationer. Til dette bruges 4 timer.

Så følger gennemgang af populære formler (Vehikelformel, Grand Hotel formel, Family-Houseformel, Boy meets girlformel, Askepot-, Gåde-, musik- og Collageformel. Igen kombineres de nye termer med de kendte, så der er efterhånden mange kombinationsmuligheder. Til dette bruges 3 timer.

Reklameforløbets teoretiske del slutter af med en gennemgang af Gallups TV-meter og Gallups kompas. Eleverne ser typiske segmentbeskrivelser og prøver at gå ind på Gallups hjemmeside, hvor man ved at besvare en række spørgsmål kan se, hvilket segment man selv tilhører. Til sidst gennemgås de vigtigste visningsstrategier for visning af reklamer med introduktionen af grundbegreberne GRP og TRP, samt burst, drip og continuity, front load og back load. Økonomien bag både reklameproduktion og køb af visningstid, ligesom reglerne for blokke og breaks gennemgås. Denne del tager 6 timer.

Eleverne arbejder til sidst med selv at finde og fremlægge eksempler på reklamer. Dette tager 2 timer.

Der er god mulighed for forskellige arbejdsformer: eleverne kan arbejde i grupper med hver sin reklamespot og fremlægge for hinanden, der kan laves små skriftlige hjemmeopgaver enkeltvis, i par eller i grupper, eller eleverne kan optage en eller flere spots fra tv og præsentere dem for holdet.

En oplagt ide vil være at kombinere med et kortere praktisk arbejde, hvor holdet i arbejdsgrupper udarbejder USP, idegrundlag, manus, storyboard og optageplan for en tv-reklame og evt. producerer tv-reklamen. Man kunne forestille sig samarbejde med det lokale erhvervsliv, så arbejdet blev målrettet professionelt og/ eller man kunne få en professionel vurdering af reklameproduktionen hos et reklamebureau, et firmas marketingafdeling m.m.

Forløbet vil være oplagt til samarbejde med andre fag, først og fremmest samfundsfag og dansk, både i den teoretiske og den praktiske del.

4. forløb

Postmoderne film

Omfang:

15-20 timer, B-niveau

Formål og indhold:

Formålet med forløbet er at undersøge den postmoderne films formsprog, tematik og ideologiske udgangspunkt med henblik på at nå frem til en karakteristik af retningens æstetiske og fortælletekniske særpræg. Det er samtidig et formål, at eleverne bliver i stand til at se den postmoderne film som led i en filmhistorisk udvikling.

I forløbet anvendes 5 filmeksempler, der tidsmæssigt strækker sig over ca. 30 år og mht. nationalitet repræsenterer både fransk, dansk og amerikansk filmproduktion. Dette giver mulighed for at trække nogle filmhistoriske linier og at beskæftige sig med forskellige modeller for filmproduktion. Det er også muligt at udvide forløbet ved at inddrage tv-mediet, da der er gode eksempler på postmoderne tv-serier som f.eks. David Lynchs ”Twin Peaks”, Lars von Triers ”Riget” og Ole Bornedals ”Charlot og Charlotte”

Filmene:

Jean-Luc Godard: ”Manden i månen” (Pierrot le fou, 1965)

Jean Jacques Beineix: “Diva” (1980)

Lars von Trier: ”Forbrydelsens element” (1984)

David Lynch: “Vilde hjerter” (Wild at Heart, 1990)

Quentin Tarantino: “Pulp Fiction” (1994)

Litteratur:

Peter Kemp: ”Frigørelse eller sort reaktion?” (fra en enquete i Louisiana Revy 1986, nr.2)

Peter Schepelern: ”Spøgelsets navn” (Kosmorama 189, efterår 1989)

Christian Braad Thomsen: ”Kameraet som pen” (s.152-158)

Erik Svendsen: ”Ikke et ord om Hollywood” (s.115-117 i Medieeksplosionen, 1992)

Klaus Rifbjerg: ”Den sidste turist i Europa” (Levende Billeder, juni 1984)

Anne Jerslev: ”David Lynch i vore øjne” (s.138-161)

Dan Nissen: ”Gangstere og sladdertanter” (Kosmorama 210, vinter 1994)

Diverse anmeldelser i øvrigt

Tilrettelæggelse:

Som introduktion til forløbet behandles/repeteres genrebegrebet og forskellige dramaturgiske modeller. Den ny bølge i Frankrig og auteur-begrebet præsenteres forud for visningen af Jean-Luc Godards ”Manden i månen”. Under analysen skal eleverne finde forskellige eksempler på brud i filmen: brud på realisme, brud i klipperytme, genrebrud og brud på fortællestrukturen. Derefter skal de overveje formålet med bruddene og prøve at sætte dem i relation til Peter Schepelerns karakteristik af den postmoderne film, efter at læreren har gennemgået artiklen. Endelig skal elever og lærer i fællesskab forsøge at indkredse de postmoderne træk ved filmen. Filmens specifikt modernistiske træk udpeges af læreren.

Jean Jacques Beineixs ”Diva” ses som skoleeksemplet på den postmoderne film og eleverne foretager en sammenligning af virkemidlerne i Godards og Beineixs film og undersøger, hvorved de adskiller sig fra hinanden. Metaplanet, æstetikken og brugen af eventyrformler inddrages også i analysen.

Med Lars von Triers ”Forbrydelsens element” vises et tidligt dansk eksempel på den postmoderne film, hvor specielt den dystopiske forfaldsæstetik rendyrkes og den labyrintiske fortællestruktur udnyttes.

I David Lynchs ”Vilde hjerter” undersøges bl.a. de intertekstuelle henvisninger til ”The Wizard of Oz” og 50´er-ikoner som Elvis Presley og Marlon Brando. Filmen betragtes også som et eksempel på genrerne roadmovie og ungdomsfilm og den postmoderne films genreblandinger.

I ”Pulp Fiction” undersøges filmens tidsbillede, der er spændt ud mellem 50-erne og 90-erne, den labyrintiske struktur og intertekstualiteten. Begreberne fra Peter Schepelerns artikel afprøves på filmen og lægger op til en opsamling af forløbet.

Der kan arbejdes med elevoplæg om de enkelte film og instruktører, lærerstyret gennemgang af teoretiske artikler og gruppearbejde med udgangspunkt i udvalgte arbejdsspørgsmål i forbindelse med analyserne. Analyserne sammenfattes i plenum.

Perspektiveringsmuligheder:

Det er oplagt at perspektivere til dansk og sprogfagene, hvor postmoderne litterære tekster kan behandles. Ligeledes kan billedkunst og design inddrages ved at se på eksempler på postmoderne kunst og arkitektur. Der kan også perspektiveres bagud til forudsætningerne for postmodernismen i modernismen.

Evaluering:

Der foretages en løbende, mundtlig evaluering i forbindelse med elevfremlæggelserne. Forløbet afsluttes med en skriftlig evaluering, hvor elevernes kort skal redegøre for centrale begreber og sætte dem i relation til konkrete eksempler.

5. forløb

Film noir

Timetal: 30 timer

Formål:

Undervisningen skal give eleverne indsigt i udviklingen af og baggrunden for en central filmisk genreform. Eleverne skal blive i stand til at se sammenhængen mellem en bestemt fortælleforms historiske opståen og dens udvikling i lyset af ændrede samfundsmæssige forudsætninger. Eleverne skal blive i stand til at kunne analysere og forholde sig til sammenhængen mellem en bestemt genrepræget fortællestruktur, dens historiske forudsætninger og et givet indhold.

Tilrettelæggelse:

Film noir-forløbet kan tilrettelægges med udgangspunkt i genrens historiske oprindelse i 1940’ernes USA, hvor den første noir-film, ”Ridderfalken” af John Huston, er en melodramatisk detektivhistorie, der giver anledning til at fremhæve centrale historiske, samfundsmæssige og filosofiske elementer, som er gennemgående i alle senere noir- og noir-prægede film. Desuden er filmen et godt udgangspunkt for at analysere formen/stilen, der i sammenhæng med karaktertyperne, er væsentlige elementer i definitionen af genren. Også Billy Wilders ”Double Indemnity” (1944) er et godt udgangspunkt.

Tilrettelæggelse:

I tilrettelæggelsen skal der fra starten af forløbet lægges vægt på en vekselvirken mellem helhedsanalyse af tema, fortællestruktur og karakterer og nær-analyse af filmens stil som den kommer til udtryk i brugen af de filmiske virkemidler. Næranalyserne giver eleverne den konkrete oplevelse af, hvordan filmsproget bruges i udviklingen af genretrækkene (f.eks. brugen af lyset og anvendelsen af skæve kameravinkler). Shot-to-shot analyser i mindre grupper omkring særlige stil- og indholdselementer kan indgå i hele analyseforløbet.

Forløbet kan derefter tilrettelægges, så der sker filmiske nedslag i vigtige perioder, der har været præget af film med noir-præg i stil eller livssyn. Det gælder f.eks. perioden omkring og efter Vietnam-krigen i USA (1967-1976), og det gælder en perioden fra midten af 1980’erne til sent i 90’erne hvor der var noir-genre træk i flere film. Herved sammenkædes udviklingen fra klassisk noir, over neo noir og fremtidsnoir til den postmoderne hyper noir med de samfundsmæssige og kulturelle forandringer.

Tilrettelæggelsen kan lægge vægten forskellige steder, men det vil nok være almindeligt at søge en relatering til samfundsmæssig, kulturel og filosofisk udvikling.

Samspil med andre fag:

Det betyder også, at der vil være gode muligheder for samarbejde med andre fag og for en udvidelse og fordybning i forbindelse med inddragelse af supplerende stof.

Forløbet vil primært være centreret om amerikanske film, men der er mulighed for at inddrage film fra andre lande, hvor genren også har haft et liv. En perspektivering til tysk ekspressionisme og den franske poetiske realisme vil være relevant.

Relevante film:

”Politiets blinde øje” af Orson Welles, ”Chinatown” af Polanski, ”Mean Streets” af Scorsese, ”Body Heat” af Lawrence Kasdan, ”Blue Velvet” af David Lynch, ”Seven” af David Fincher, ”L.A.Confidential” af Curtis Hansson og ”Blade Runner” af Ridley Scott - og der er mange flere.

Centrale tekster:

- Niels Jensen: ’Filmkunst’, Gyldendal, 1991

- Kosmorama, nr.223, 1999.

Arbejdsopgaver og diskussioner:

- Genrebegrebets anvendelse og grænser

- Film noir som genre og genreelement

- Film noir genrens mande- og kvindetyper – historisk og aktualitet

- Film noir genrens filosofiske tilknytning til eksistentialismen

- Forholdet mellem stil og indhold i film og filmgenrer: næranalyser og sekvensanalyser

- Forholdet mellem populærlitteratur og film – pulp fiction og genrefilm

- Sammenhæng mellem filmanalyse og produktion: eleverne skal lave en 1 minuts noir pastiche

Perspektiveringsmuligheder:

Perspektivering til filosofiske og kulturelle udviklingstendenser og historiske perioder. 1940’erne og 50’erne, 1970’erne og 1990’eren har forskellige tilgange til mande- og kvindetyper, eksistentialisme og krig- og efterkrig, og der vil være mange muligheder for perspektivering og samspil med andre fag

6. forløb

Gangsterfilm /genreforløb

Omfang: 20-30 timer

Formål:

At indgrænse og afgrænse genren. At forstå virkemidler, fortælleformer og selv prøve kræfter med at producere genren

Præmis: Her forstås genren som et stykke americana: en gruppe utilpassede, kriminelle indvandrere der begår vold, action og snedige ulovligheder (med stor succes under Forbudstiden i USA)

Introduktion:

Afgrænsning fra nærliggende genrer: detektivfilmen, heistfilmen, politifilmen, slægtsdramaet

F.eks klip fra: Warren Beatty: ‘Dick Tracy’, Raoul Walsh: ‘White Heat’, Tarantino: ‘Håndlangerne’, Martin Scorsese: ‘Gangs of New York’

Historisk perspektiv: D.W.Griffith: ‘The Musketeers of Pig Alley’

Dokumentar: Martin Scorsese: ‘Gangsterfilm’, 1996

4-5 gangsterfilm, f.eks:

Howard Hawks: ‘Scarface’, 1932, Francis Ford Coppola: ‘Godfather’, 1972, Sergio Leone: ‘Once Upon a Time in America’, 1984, Brian De Palma: ‘De uovervindelige’, 1987, Bdr. Coen: ‘Miller’s Crossing’, 1990, Martin Scorsese: ‘GoodFellas’, 1990, Michael Karbelnikoff:

‚Ondskabens imperium’, 1991, James Gray: ‚Little Odessa’, 1994, Mike Newell: ‚Donnie Brasco’, 1997

F.eks en tv-serie: ‚Sopranos’

Analyse:

Sekvensinddeling, dramaturgi, tematik, æstetik, reception, produktionsforhold, auteur, stil

Diskussion:

- Hvad er karakteristisk for genren

- Arketyper og arketypiske træk: familiefesten, middagen, capo-mødet, drabet, den sociale opstigen, parallelle scener, gorillaerne, the side kick, pressens rolle, korruption…

- Holdning, værdier, hvor ligger sympatien

Litteratur:

Historisk baggrund

Anmeldelser af de enkelte film

Praksis:

- Research på nettet: instruktørerne, filmens indtjening, reception, osv. (og af faktuelle oplysninger, f.eks.) Al Capone, Forbudstiden i USA mm

- Storyboard anslaget til en gangsterfilm, husk lydsiden

- Lav det om i genren til: komedie, børnefilm, musical osv. (lydsiden kan ændre genren eller holdningen)

- Næranalyser/shot-to-shot af en typisk scene, lavet i smågrupper

- Lav et storyboard (og optag) den typiske scene (mimic); skab en særlig stemning/suspense

- Optag den typiske scene i én kameragang

Cross-over:

Hvordan skildrer medierne unge immigranter?

Evaluering:

- I grupper udvælges en yndlingsscene som gruppen gennemgår dramaturgisk og æstetisk

- Kollektiv vurdering af gruppernes optagelser

- Kollektiv vurdering af storyboards på ohp

- Test eller multiple choice om terminologi, karakteristiske træk eller genren/forløbet.

7. forløb

QUENTIN TARANTINO OG POSTMODERNISME

Varighed: 25-30 timer

Skriftligt materiale om postmodernisme

- Rita Werner af ”Sandhed og værdi”, 1990, 1 side.

- Peter Kemp ”Frigørelse eller sort reaktion?” - fra Louisiana Revy, en enquete. Hvad er postmodernisme? 1986, nr.2, 1½ side.

- Ernst Lohse ”Postmodernismen”, samme kilde som ovenfor, ½ side.

Skriftligt materiale om instruktøren Tarantino og hans film

- Dan Nissen „Tarantino. Gangstere og sladdertanter”, Kosmorama 210, vinter 1994, s.22-26.

- Poul Vad ”Tarantinos moralitet”, af Film & Fin de Siecle, red. Peter Christensen og Bo Tao Michaélis, s. 37-44.

- Maren Pust ”Håndlangerne. Kulørt og dybsindig”, Kosmorama 204, sommer 1993, s.6-9.

- Henrik List Om Reservoir Dogs, Berlingske Tidende, 9.5.93, ½ sides tekst.

- Flemming Kaspersen: ”Tarantino tager blodig affære”, Ekko, nov. 2003, s. 22-25

- arbejdsspørgsmål til ”Håndlangerne” og ”Pulp Fiction”

Filmmateriale

- ”Reservoir Dogs” (Håndlangerne), 1992, 99 min.

- ”Pulp Fiction”, 1994, 153 min. - klip

- ”Four Rooms”, Tarantinos del, 1996, 20 min.

Forslag til elevaktiverende arbejdsformer

1. Elevforedrag - 1-2 elever - som introduktion før filmene ses

Tarantino og hans film generelt

Oplæg til filmene - må gerne lægge op til diskussion!

Varighed: max. 15 minutter.

2. Grupper og matrixgrupper - efter vi har set 20-25 min. specielt udvalgt til arbejdsområderne.

1. Grupper á 5 personer med de samme arbejdsområder eller forskellige arbejdsområder til filmen, ca. 20 min. (se bilag 1 og 2)

2. Matrixgrupper (dvs. alle i en gruppe får et nummer (1 til 5) - alle 1’ere går i samme gruppe, alle 2’ere går i samme gruppe osv.). I de nye grupper videregives viden fra den første gruppe. Tid ca. 10-15 min.

3. I plenum fortæller matrixgrupperne 1-2 pointer fra gruppen.

Kommentar: Grupper og matrixgrupper er en succes fordi alle får del i alles viden - eleverne kan rigtig godt lide den arbejdsform. Nogle elever føler sig snydt, hvis arbejdsområderne er forskellige - andre synes at det netop er spændende at få ny viden præsenteret af andre. Alle trænes i at forholde sig bevidst til fagterminologien i den første gruppe - de skal bruge fagterminologien aktivt, når de fortæller gruppens viden videre i matrixgruppen.

2. Grupper og elevoplæg - efter vi har set 20-25 min. specielt udvalgt til arbejdsområderne.

1. Grupper à 3-5 personer med forskellige arbejdsområder.

2. Grupperne fremlægger for hele holdet ved tavlen

Kommentar: Det er en succes, hvis elevernes forudsætninger for arbejdet i grupperne er i orden - det er spændende og eksamensrelevant for alle at høre de andres, oplæg fordi de ikke selv har arbejdet med området.

Forslag til evalueringsformer

Ad. 1: Eleverne får at vide, at de bliver vurderet på indhold, struktur i indholdet, fremlæggelsesmåde, gennemslagskraft, evne til at sætte diskussion i gang.

Ad. 2: Eleverne får at vide, at de vurderes på aktivitet, engagement og fagligt niveau, som det fremgår i grupperne (jeg går rundt og snakker med og er med til at styre i en fagligt konstruktiv retning).

Ad. 3. Som i 2, plus at eleverne vurderes på deres fremlæggelse i plenum - de får at vide, at de skal fordele oplægget imellem sig. De vurderes på fagligt indhold og niveau.

Kommentar: Der skal være gennemsigtighed i vurderingskriterierne - når det er tydeligt, hvilke succeskriterier læreren går efter, er det let og konfliktfrit at vurdere og modtage vurdering.

Forslag til fagdidaktiske arbejdsområder

Se bilag 1 og 2

Kommentar: Bilagene kan være papirer, læreren tidligere har brugt.

Bilag 1

Quentin Tarantino: ”Håndlangerne”, 1992, 102 min.

Vi vil se på filmen som en postmoderne film og en gangsterfilm.

Som postmoderne film vil vi se i hvor høj grad, den lever op til følgende krav:

- stilblanding

- manglende lykkelig slutning

- mangel på sammenkædning i filmen, fragmentarisk

- det er svært at skelne godt og ondt fra hinanden

- det irrationelle er fremherskende

- der er flere fortolkningsmuligheder

Som gangsterfilm vil vi se i hvor høj grad, den følger den traditionelle genre.

Gangstergenren stammer fra USA i 30'erne, depressionens tid.

En gangsterfilm handler om gangsterkarrieren fra bund til top og slutter med gangsternes fald, altså en moralsk slutning.

Genren rummer dramatik og spænding.

Generel analyse

- locations - inde/ude-forholdet

- persontegningen - det anonymiserede og det individuelle

- dialogerne - også de absurde diskussioner

- underlægningsmusikken - det kontrapunktiske

- komposition - herunder tidsfaktoren/flash backs/skilte/sort skærm

- scenisk/elliptisk/dramatisk tid

- kamerabrug - bevægelser/vinkler

- billedudsnit - især supertotal og nær

- klipning - tempo

- voldsæstetik

- symbolik - torturscenen

Sammenligning med andre Tarantino-produktioner

Bilag 2

Quentin Tarantino: “Pulp Fiction”, 1994, 153 min.

Vi vil se på filmen som en postmoderne film og ud fra en mere generel filmteknisk analyse.

Som postmoderne film vil vi se i hvor høj grad den lever op til følgende krav:

- stilblanding, fx underlægningsmusikken over for billedsiden

- manglende lykkelig slutning

- mangel på sammenkædning i filmen, det fragmentariske, dvs. de tre historier og de store diskontinuerte blokke som filmen består af.

- det er svært at skelne godt og ondt fra hinanden, fx helt/skurk, moral/amoral.

- det irrationelle er fremherskende, ingen morale, kun eksistens, liv/død.

- der er flere fortolkningsmuligheder, nogle opfattede filmen som alvor, andre som komedie!

- intertekstualitet

Generel analyse

- locations - rummer kontraster i lys og farver.

persontegningen - det individuelle, forskellige selviscenesættelser, postmoderne eksistenser (Jules - troende, lægger stilen om undervejs/Vincent - tror på tilfældet/Butch - har til dels samvittighed(uret)/Marcellus - bødlen).
dialogerne - ofte uvedkommende for handlingen, fx den om burgere i Europa, som i øvrigt er inspireret af Tarantinos 5 måneder lange ophold i Europa, bl. a. Amsterdam umiddelbart før han lavede filmen.
underlægningsmusikken - anakronistisk i forhold til billedsiden.
komposition - epilog og prolog/tre historier/tidsmæssig diskontinuerthed/skilte/sort skærm, alt i alt brud på kontinuitetsreglerne.
kamerabrug - følger personbevægelser/vinkler/nær.
voldsæstetik, herunder farveæstetik/designervold.

Sammenligning med andre Tarantino-produktioner

8. forløb

Formidling og journalistik

- analyse og praktisk produktion

- og samspil med andre fag

Omfang: ca. 40 timer

Formål og indhold:

Formålet er at bygge videre på elevernes forståelse af de forskellige formidlingsformer, og at eleverne opnår færdigheder i at analysere, vurdere og fortolke nyhedsjournalistik samt fakta- og dokumentarprogrammer.

Eleverne skal desuden blive i stand til praktisk at lave en nyheds eller faktaproduktion til en bestemt målgruppe. Et praktisk projektarbejde på mellem 5-10 minutter.

Forløbet afvikles i samarbejde med dansk og samfundsfag

Emner:

Tv-nyhedernes historie, paternalisme, æstetik, genreforventninger, billedernes betydning, dramatisering, nærhedsprincipper, troværdighed, segmentering, målgrupper, public service og konkurrence.

Dokumentarfilmens udvikling, propagandafilm, genrediskussion, iscenesat dokumentarisme, den observerende, den dybdeborende, den poetiske, den dramatiserende, faktion, reality-tv og den personlige dokumentar

Eksempler:

Tv nyhedseksempler fra DR og TV2 fra forskellige tidspunkter på ugen og dagen

Riefenstahl, Eisenstein, Poul Henningsen ”Danmarksfilmen, Jon Bang Carlsen ” Inventing reality”, Søforklaring, Lars Engels, Sami Saif ” Family”, Rockdokumentaren ”Rocket Brothers”, ”Det forbandede fedt”, MacIntyre.

Litteratur, bøger, artikler:

- Bondebjerg” Den medialiserede virkelighed” Ekko 2001

- Foght Mikkelsen ”Fortællingen som faktaformidlingsform”, in Sekvens 1994

- Broholm ”På vej mod vor tid” Bind 1 156-162

- Udl. Artikler om ”Family” fra Ekko

- plus bøger om emnet

Tilrettelæggelse:

Introduktion til tv nyheder

Analysen: Se indholdsbeskrivelse

Diskussionspunkter/spørgsmål: Se indholdsbeskrivelse

Arbejdsformer: Biografbesøg, gæstelærer, gruppefremlæggelser og klasseundervisning og praktisk projekt

Opgaver og øvelser: Skriftlig opgave i Dokumentaren ” Family”

Praktisk projekt:

- enten reportage eller dokumentar på 4-10 minutter

Perspektiveringsmuligheder:

- Nyheder, reportage og journalistiske former samarbejdes med dansk og samfundsfag, som har arbejdet med andre aspekter af emnet.

Evalueringsformer:

- Evaluering af de praktiske projekter mellem lærere og elever

- Eleverne udfylder evalueringsskema i slutningen af forløbet

9. forløb

Storbyen på film

- Tværfagligt projekt med geografi og samfundsfag

Omfang / timetal:

Filmdelen 12 timer / videodelen 12-16 timer

Formål og indhold:

Tema: Storbyen på film

Indhold: mediefags bidrag til projektet er dels en analyse af de fire film på et denotativt, konnotativt og ideologisk niveau, dels produktion af en kort video (max 3 min) med temaet ”Byen – kaos og kosmos”.

Kompetencemål: Målet med forløbet Storbyfilm er, at eleven får en skærpet opmærksomhed over for den betydning byen som rum og miljø har i mange fiktionsfilm, samt opøver færdigheder i at analysere på hvilken måde denne betydning skabes på et denotativt, konnotativt og ideologisk niveau.

Kriterier for opfyldelse af målet:

- at eleven har kendskab til med hvilke midler storbyen skildres på film

- at eleven kan forholde dig analyserende til instruktørens brug af storbyen

- at eleven kan analysere en storby-film på de tre niveauer

- at eleven kan relatere filmens problematik til de to andre fag.

Filmene:

De fire film:

- Lang: ”Metropolis”

- Reed: ”Den tredje mand”

- Scott: ”Blade Runner”

- Besson: ”Subway”

- andre muligheder til overvejelse: Langs ”M” og Fellinis ”Roma”

Litteratur: diverse anmeldelser af de fire film (+ relevant litteratur fra geografi/samfundsfag)

Tilrettelæggelse:

- Introduktion – et ca. 10 min. klip fra Langs ”M”, der gennem en eksemplarisk læreranalyse for eleverne skal demonstrere analysen på de tre niveauer

- Analysen – de fire film analyseres ud fra de tre niveauer, denotativt ( filmsprogets evne til at fange, gengive, skildre storbyen (billedformater, klipning, farver, lyd, musik) – konnotativt (byens opbygning og udseende og forholdet mellem by og menneske) – ideologisk (byen som kaos og kosmos og byen som afspejling af samfundet)

- Diskussionspunkter, spørgsmål - denotativt, karakteristisk brug af filmsproget hos de forskellige instruktører; diskussion af filmmediets evne til overhovedet at give en storby-skildring - konnotativt, diskussion af instruktørernes evne til at relatere storby og menneske; brugen af byen som symbol) - ideologisk, hvorledes udnytter instruktørerne kaos: kosmos–storbyen i filmplottet; den dialektiske by (ud fra begrebspar som menneske:teknik, dynamik:stilstand; gammelt:nyt; rig:fattig)

- Arbejdsformer - filmanalyser i grupper og plenum (+ videoproduktion i 4 grupper)

- Opgaver, øvelser o lign. - i geo/samf skulle eleverne producere fx en avis, en udstilling, et diasshow med emner som Livet i forstæderne, Ungdom i byen, Middelalderbyen i byen

Perspektiveringsmuligheder:

Gode perspektiveringsmuligheder til geografi og samfundsfag – også gode muligheder til dansk (f.eks: storby-ekspressionisme og 80´er lyrikken, Strunge) og til sprogfagene (f.eks. tysk,1920-og 30´erne)

Evalueringsformer:

- Løbende evaluering under de enkelte filmanalyser

-- Selvevaluering af projektforløbet

-- Afsluttende samlet evaluering for de tre fag.