Fysik og AT
Med udgangspunkt i ressourcerummet gives er her samlet en række punkter som inspiration til årets emne; Emnerne er dels taget fra ressourcerummet, dels suppleret med redaktørens egne ideer.
Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden
Om Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden

Dykning og ubåde
Ved at betragte AT-emnet ud fra afgrænsningen "dykning og ubåde" kan man fra fysik inddrage emnerne idealgasligningen, tryk og trykkets variation med dybden og kræfter på og bevægelsesligning for en ubåd(fx kugleformet). Man kan se på den historiske udforskningen havet ved store dybder (fx Marianergraven) eller vraget af Titanic (kan her kombinere med faget historie). Med dansk/fransk:Jules Verne:En verdensomsejling under havet.

Balloner, luftskibe, helikoptere
- Her er det oplagt at lave teknologihistorie, fx:
- Balloner (gas-, varmlufts-) og luftskibe. Ingeniør Andrés ballonfærd mod Nordpolen (med dansk eller historie).
- André Lütken: Luftballonens historie (i ressourcerummet)
- Stempel- eller jetmotorer.
- Soldrevne fly og menneskedrevne fly.
- Flytyper: Gyrokoptere, helikoptere og fastvingefly. Ramjets. I historie kan inddrages teknologikapløbet om fly- og motorudvikling op til og under 2. verdenskrig.

Navigation til søs i Danmark
Udbygningen af farvanddirektoratet i Danmark. Konstruktion af fyrtårne, linser (specielt Fresnellinsen). Lydudbredelse fra forbindelse med klokker og tågehorn. Strøm- og vindforhold. Astronomisk navigation (se fx Erik Vestergaards glimrende bog af samme navn eller Erik Vestergaards hjemmeside.

Venuspassager
For at benytte en Venuspassage til at beregne afstanden mellem Jorden og Solen skal der foretages observationer fra meget forskellige steder på Jorden - dette krævede i gamle dage ekspeditioner.

Eddingtons test af Einsteins generelle relativitetsteori
I 1919 foretog Eddington en berømt ekspedition hvor fysikere målte afbøjning af stjernelys under en solformørkelse, dels i Brasilien dels på Principe nær Guinea. Dette blev en afgørende - og historisk set - omdiskuteret test af Einsteins generelle relativitetsteori. Emnet er meget velegnet til AT, specielt til belysning af den videnskabelige metode. Man kan her trække paralleller op til GPS-systemet, som ikke ville virke uden at inkludere korrektioner fra den generelle relativitetsteori. Se mere på EMU-fysik om Relativitetsteori og GPS.

Navigation med GPS
GPS systemet kan behandles dels ud fra en matematisk/fysisk synsvinkel (GPS satelitternes banebevægelse; keglesnit, hvordan fastlægges positionen (skæringspunkt for kugleoverflader)), dels fra en rent fysisk synsvinkel: I GPS systemet er der vigtige relativistiske korrektioner (indirekte test af relativitetsteorien) til atomurenes gang i form af gravitationel rødforskydning og relativistisk Dopplereffekt. Emnet kan kombineres med fx samfundsfag eller historie, hvor man her skal vurdere betydningen af GPS systemet til navigation, overvågning eller krigsførelse.
Se mere materiale om GPS (fysik) på EMU-fysik.

Jernbaner, dampdrevne tog og infrastruktur
- Brokonstruktioner og danmarks infrastruktur.
- Med historie/samfundsfag:Elektriske og dieseldrevne tog og udbygningen af det danske jernbanenet.
- Med dansk:Dampdrevne tog i Danmark/dampmaskinen,H.C. Andersens skildring af sin første togrejse.
- med engelsk: Rejsemotiv hos Dickens, herunder damplokomotivet (i fysik og som skildret af Dickens)- udviklingen i transportmidler gennem Dickens levetid.
- Med billedkunst: Damplokomotivet, som skildret af fx Monet og Turner og fysikken bag damplokomotivet.

Jordens rotation og Jordens form
Fra opgaveteksten på ressourcerummet: ”Indtil slutningen af det 17. århundrede anså man jorden for at være en kugle. I 1671 blev den franske videnskabsmand Jean Richer (1630-1696) sendt til Cayenne (i fransk Guyana i Sydamerika) for at foretage forskellige astronomiske målinger. Ved et tilfælde opdagede han, at det pendulur, som han havde justeret i Paris, tabte ca. 2 min. i døgnet i Cayenne. For at justere uret måtte han forkorte pendularmens længde. Betydningen af dette blev overset indtil Isaac Newton (1642-1727) i Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, som udkom i 1687, gav en forklaring på fænomenet. Newton mente, at centrifugalkraften fik jordens enorme masse til at bule ud ved ækvator og tage form som en appelsin…”
- Se også: Bestemmelse af Jordens form (fra Geomat) (.doc)
- (Med historie:Newtons gravitationslov og Cavendish' måling af G.
- Earth's gravity - introduktionsartikel til g og variationer i g.
- Earth's geoid (Wikipedia, flere gode referencer, men svær)
- Med historie:Opmålingen af længdegraden (præcisionsure, tidsmåling).
- Jules Vernes "Rejsen til Jordens Indre" (dansk/fransk) i kombination med fysik (geofysik, Jordens sammensætning og struktur, alder osv.)

Tidsmaskiner og fysik
(Med dansk eller engelsk):
En rejse ind i et sort hul, kombineret med læsninger i dansk eller engelsk af passende science fiction litteratur Se mere om sorte huller på EMU Astronomi - temaside om sorte huller.

Rumrejser
Et omfattende emne, hvor der er mange forslag i ressourcerummet.
Med dansk, fransk eller engelsk: Jules Verne: "Rejsen til Månen".
- The Scandinavian Jules Verne Portal
- Fysik i rejsen til Månen - en fin lille artikel om de fysikbegreber der optræder i romanen.
- NASA: The Apollo Program - særdeles omfattende og god AT-ressource
- EMU-fysiks side om skråt kast og raketter
- V2-raketten og Gravity's Rainbow" af Thomas Pynchon.
- Dansk Selskab for Rumfartsforskning - Rumfartsteknologi - har et righoldigt og letforståeligt materiale på introducerende niveau.
- Satellitter og den kolde krig
- Feynman og Challengerulykken:
- Space Shuttle Challenger Disaster - Wikipedia
- Feynman's Appendix to the Rogers Commission Report on the Space Shuttle Challenger Accident
- Claus Jensen: Challenger - et teknisk uheld (Gyldendal, 1993) - en fremragende og velskrevet bog, der også behandler "Hans Hedtoft"'s forlis i samme kontekst. Pligtlæsning for enhver leder eller ingeniør.
- Bjørn Felsagers noter om risikovurdering ved Challengerulykken (.pdf)

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

