Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

AT-2012: Katastrofen - årsager og konsekvenser

På denne side kan man finde inspiration til årets AT-tema: Katastrofen, årsager og konsekvenser, set fra en fysik-synsvinkel. Det er vel naturligt at opdele fysiske naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. I begge kategorier findes (desværre) et righoldigt udvalg. Klimakatastrofer kan selvfølgelig ligge i begge kategorier. Siden udbygges løbende i disse dage.

Katastrofen - årsager og konsekvenser

Om

Atombomberne

På EMU-fysik findes en særlig temaside om atombomberne og Manhattanprojektet, herunder også om kerneenergi generelt. Det kunne også være en mulighed i denne sammehæng at skrive om Tjernobyl ulykken. I begge emner er der mulighed for at kombinere med samfundsfag eller historie.

Også Three Mile Island ulykken kan være en mulighed. Analyse af de fysiske årsager og virkninger af uheldet kan der eventuelt også kombineres med skildringen af en lignende situation af den udmærkede film "The China Syndrome" med bl.a. Jack Lemmon. Også her kan fysik spille sammen med samfundsfag/historie.

Se også den særlige EMU-fysik side om reaktorfysik. Naturligvis kan man også behandle ulykken på Fukushima-værket (kombination med fx samfundsfag).

Fysikken bag skibsforlis

Hvordan får opdrift et skib til at flyde? Og hvornår kan det ikke flyde mere!

Udover de klassiske skibsforlis som Titanic, Estonia og Wilhelm Gustloff (kombiner med tysk - i form af Günther Grass' bog "I krebsegang" om emnet) kan man også pege på nedenstående:

  • En særlig interessant historie, hvor politik og magt står over for viden og ingeniørmæssig kunnen er historien om "Hans Hedtoft"'s forlis. En meget fin og særdeles læseværdig skildring findes i sidste kapitel af bogen "Challenger - et teknisk uheld?" af Claus Jensen (tidl. fagkonsulent i dansk, nuværende rektor ved Fåborg Gymnasium). Se også denne side om forliset. Særligt interessant er minister Kjærbøls rolle - velegnet til kombinationen fysik og samfundsfag.
  • Ubådsforlis: Kursk-ulykken og de russiske myndigheders behandling af denne eller ubådsforlis fx under 2. verdenskrig (her kan kombineres med fag hvor der findes film (fx "Das Boot") eller litteratur, også historie er her en mulighed.

Fly og luftskibskatastrofer

En god indgang til detaljerede beskrivelser af flyuheld er nedenstående - der er her muligheder for at samarbejde med samfundsfag eller historie. Fysikvinklen kunne være hvad der får et fly til at flyve (og hvad der følgelig gør at det kan gå galt) - se den særlige temaside på EMU-fysik om flyvning.

Et oplagt emne, hvor historie kunne indgå er katastrofer med luftskibe, fx  branden i luftskibet Hindenburg:

  • Hindenburg katastrofen (Wikipedia) - se også filmklippet her. Der er selvfølgelig også mulighed for at kombinere med et fag (engelsk, dansk eller mediefag), hvor man kan analysere en af de film, der er lavet om katastrofen, fx "The Hindenburg" med George C. Scott og Anne Bancroft. Katastrofen belyst dels fra en fysik-naturvidenskabelig synsvinkel, dels fra en kunsterisk/filmisk.

Katastrofer inden for rumfart

Rumfærge-katastroferne, hvor der er mulighed for samarbejde med samfundsfag eller historie.

Tsunamier - og fysikken bag

Jordskælv - og fysikken bag

Asteroide- og meteorkollisioner

Meteor-kollisioner med Jorden eller andre planeter eller måner er velkendt i fysik.Der er fx en god diskussion i "Spektrum 1" af Hartling, Claussen og Both. Det er også en mulighed at lave forsøg simulation af meteorkollisioner ved lade metalkugler falde ned i en kasse med sand og derved finde en sammenhæng mellem kraterdiameteren og "meteorens" kinetiske energi.

Tunguska-hændelsen

At undgå katastrofen: En gravitationel traktor til undvigelse af asteroide-kollision.

 

Kosmiske katastrofer: Solens udvikling, supernovaeksplosioner, Universets varmedød

En af de ultimative katastrofer for menneskeheden vil naturligvis være når Solen ophører med at lyse. Men allerede inden da går det galt, da Solen i sin kæmpestjernefase vil svulme op og sluge Jorden.

Se mere om stjerners udvikling på fx følgende EMU-fysik og astronomi temaside om de dynamiske stjerner.

Den røde kæmpestjerne Betelgeuse (ses her i vinterhalvåret øverst t.v. i stjernebilledet Orion) er i slutning af sin livscyklus og vil - på astronomisk tidsskala - inden for en overskuelig tid (nogle millioner år) eksplodere som en supernova. Hvorfor? - og hvilke konsekvenser vil det have for Jorden og dens liv? Læs fx også denne lille artikel om Betelgeuse fra videnskab.dk

Her kunne kombineres med faget religion - dommedagsforestillinger.

 

 

Klimakatastrofer - fysisk synsvinkel

NASA's omfattende website om global opvarmning.

Se fx den globale opvarmning de sidste 100 år afviklet på 26 sekunder

DMI's temaside om klimascenarier

Generel indgang til DMI's temasider. En del af temaerne vedrører emner, som godt kan henregnes under begrebet "en katastrofe"

Med Scott til Sydpolen

Den 17. januar 1912 nåede Robert Scott sammen med fire andre Sydpolen, blot for at opdage at Roald Amundsen var nået frem kun fem uger tidligere. På vejen tilbage omkom de alle.

Hvilke særlige klimatiske forhold hersker på Antarktis under ekspeditionen - og hvad er fysikken bag. Hvilke historiske konsekvenser har denne katastrofe haft for den nationale selvforståelse i Storbritannien. Velegnet til kombinationen fysik-historie, idet der foreligger meget historisk materiale og optegnelser.

Krige

  • Bombardementet af Dresden (med historie eller med engelsk: Kurt Vonneguts "Slaughterhouse 5").
  • Ildstormen over Hamburg (med historie)

Energimangel

 

Orkaner

En orkan eller tyfon er et godt eksempel på en Carnot-maskine.

Her er et par gode referencer:

I Joseph Conrads mesterlige novelle "Typhoon" fra 1902 skildres på  meget præcis vis et fragtskibs møde med en tyfon i det sydkinesiske hav. Mulighed for kombination med dansk eller engelsk. Hvor og hvordan opstår tyfoner og hvilke karakteristika ved tyfoner har Conrad fanget så præcist?

En tilsvarende problemstilling kunne tages op i forbindelse med "The Perfect Storm", hvor der dels findes et litterært, dels et filmisk forlæg. Igen er der mulighed for at kombinere med fx engelsk eller dansk. Er skildringen i filmen fx troværdig i forhold til hvordan en storm udvikler sig -  og hvordan opstod "den perfekte storm" i starten af november 1991.