• Indhold

Fysikken bag atomreaktorer

Reaktoruheldene i Japan efter jordskælvet sætter på ny fokus på udnyttelsen af kerneenergien ved fissionsprocesser. Denne temaside beskæftiger sig med fysikken bag kernereaktorer.

Reaktorfysik

Om

Fukushima kernereaktorerne

Fukushima Nuclear Power Plant Reactors - læs her om hvilke type reaktorer. Alle fem reaktorer er af kogende-vand typen og de fire benytter lavt beriget uran som brændsel. Reaktor nr. 3 benytter en blanding af uran og plutonium (MOX, se mere)
Læs mere om kernekraft i Japan generelt - Wikipedia
Beredskabsstyrelsen temaside om reaktoruheldet - herunder en glimrende FAQ - med sober information.

Reaktorfysik

Reactor Physics - Rigtig fin oversigt over grundlæggende reaktorfysik, startende med de grundlæggende begreber. Opbygget som.ppt, og fint og enkelt forklaret (.pdf)
Reaktorers princip og opbygning - af P.L. Ølgaard, DTU (.pdf). Forelæsningsnoter til tidligere kursus om reaktorfysik.
Nuclear Reactor Technology - få overblikket over de mange reaktortyper.
Nuclear Physics and Reactor Theory - fra Department of Energy, USA. Omfattende, men dækker alle de basale begreber, herunder kernefysik, dråbemodel, bindingsenergi osv. Den slutter med reaktorfysik (.pdf)
Reactor Physics Course Lecture Notes - fra Kungl. Tekniske Högskole, Stockholm, af Vasily Arzhanov. (omfattende.ppt'ere)

Jordskælvet

Læs meget mere om jordskælv og om det jordskælv, der oprindeligt forårsagede at kernekraftværkets køleanlæg ikke virkede.

Se naturgeografis temaside om jordskælv og tsunami i Japan

Simulatorer

Styr din egen kernereaktor På Kärnobyl reaktoren er der ikke længe mellem at fejlene opstår. Forsøg at styre reaktoren mens der opstår uregelmæssigheder i driften. Fin interaktiv applet fra Linköping Universitet.

Tjernobyl og Three Mile Island

Tjernobyl ulykken - oversigt (Wikipedia)
Tjernobyl FAQ - fra International Atomic Energy Agency
Chernobyl Accident|Disaster - en udmærket beskrivelse af hændelsesforløbet og konsekvenserne af ulykken (fra World Nuclear Association).
Three Mile Island accident - et fyldigt Wikipediaopslag.

Risøs reaktorer

Risøs reaktorer - indtil 2000 havde Danmark forsøgsreaktorer ved Risø. Læs her historisk om disse interessante reaktorer. (.pdf)

sievert og gray

Enheden Sv (sievert) er meget relevant i forbindelse med eventuelle radioaktive udslip.

Når alfa-, beta- eller gammapartikler rammer fx væv afsættes energi i vævet afhængig af typen og energien af strålingen. Den absorberede dosis måles i Gy = J/kg (gray). De biologiske virkninger afhænger ud over energien i strålingen også af strålingstypen og for at beskrive skadevirkningen indføres kvalitetsfaktoren Q, hvor Q er 20 for alfapartikler, 2-10 for protoner og neutroner og 1 for gamma- og betastråling.

Den biologiske virkning beskrives så ved dosisækvivalentet H= Q D, som måles i sievert.

Grænseværdien er fastsat til 5 mSv (millisievert) pr. år i helkropsdosis. 1 Sv giver strålesyge og ca. 6 Sv resulterer i død.

Naturligt forekommende radioaktivitet (K-40 i mælk, bygningsmaterialer, kosmisk stråling osv.) giver hver især doser på ca. 0.2-0.3 mSv/år.

Se dette fine oversigtskort over doser fra forskellige kilder.

Læs flere detaljer i denne glimrende note om helsefysik - af Mikael Jensen, Risø (.pdf)

Her er en fin lille artikel om de betydelige strålingsdoser folk blev udsat for under det sovjetiske kernevåbenprogram.