Fagområder
Om
Indbydelse til at deltage i masterclasses i partikelfysik 2011
Masterclass i partikelfysik 2012
I lighed med tidligere afholdes der over hele Europa, USA og andre dele af verden masterclasses i partikelfysik over et par uger i marts ved et stort antal universiteter og forskningscentre - se http://www.physicsmasterclasses.org/.
På grund af den store interesse de sidste år deltager Niels Bohr Institutet i år med to arrangementer onsdag 29/2 og onsdag 7/3, begge dage kl 9:00 - 17:00.
De lokale arrangører er Jørgen Beck Hansen, Børge Svane Nielsen og undertegnede.
Arrangementerne er koordinerede, så op til 5 grupper fra forskellige lande arbejder med samme problem på samme dag og afslutter dagen med en videokonference, hvor de kan diskutere de opnåede resultater med hinanden og stille spørgsmål til en eller to ordstyrere på CERN. Vi vil igen i år arbejde med data fra to af de store eksperimenter ved LHC, ATLAS og ALICE. Eleverne skal finde W bosoner i ATLAS og lede efter tegn på kvark-gluon plasma i ALICE.
Formålet er at demonstrere lidt af den arbejdsmetode partikelfysikerne bruger og at give eleverne et inspirerende pust fra forskningsverdenen. I hvert af de foregående år har adskillige tusinde elever deltaget og projektet er blevet grundigt og meget positivt evalueret.
Af pladsgrunde har NBI desværre kun mulighed for at modtage et begrænset antal elever, idet eleverne skal arbejde parvis ved institutets PCer. Tilbuddet er derfor nok bedst egnet for et højniveauhold, eller et mindre antal 2.g elever, som kan få lov af skolen til at deltage. Evt. kan eleverne selv medbringe bærbare PCer. Eleverne skal være indstillede på at dagen slutter sent (ca 17:00), idet videokonferencen jo skal foregå på samme tid i alle landene.
Eleverne skal selv sørge for transport til NBI. Der er mulighed for at købe frokost i institutets kantine. Deltagerne vil få undervisningsmaterialet med hjem på DVD, men det kan i øvrigt også findes på hjemmesiden ovenfor.
Jeg vil bede om Jeres hjælp til at udvælge et passende antal interesserede elever. Send gerne en mail til moller@nbi.dk i den nærmeste fremtid (inden den 15/2 2012), så forsøger jeg at koordinere efter først til mølle princippet.
Jeg vedlægger et foreløbigt program for dagen.
Rasmus Møller
Sankt Annæ Gymnasium


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

