
I Island er det besluttet, at man i løbet af en årrække vil omdanne landet til verdens første brintsamfund. Inden 2050 skal Island være oliefrit og udvinde sin energi fra brint, der kan fremstilles ved spaltning af vand ved hjælp af elektricitet. Hvis elektriciteten stammer fra energi fra vandkraft eller fra den vulkansk aktive undergrund, vil det være en vedvarende og forureningsfri energiforsyning.
Om Island - verdens første brintsamfund

Besøg hos Icelandic New Energy
INE koordinerer forsøget med at omdanne Island til verdens første brintsamfund.
INE har fået økonomisk støtte fra EU til ECTOS-projektet, der blev igangsat i 2001. ECTOS står for Ecological City Transport System. Som et led i dette projekt indviede man i april 2003 en brinttankstation i Reykjavik. Seks måneder senere blev der indsat 3 busser, der kører på brint.
Dette forsøg er forløbet helt efter forventningerne, og busserne, der er prototyper og derfor dyre at vedligeholde, vil nu blive taget ud af drift, selv om befolkningen i Reykjavik er meget glade for de støjfri og forureningsfri køretøjer.
Om kort tid vil man til gengæld i Reykjaviks gader kunne se en halv snes brintdrevne personbiler køre rundt. I en senere fase er det planen, at Islands store fiskerflåde skal udrustes med brændselsceller, så skibene kan bruge brint som drivmiddel. Denne del af forsøget vil blive sat i værk 2007-2008.
INE tager imod besøgende og vil gerne videregive de nyeste informationer om planerne om at omdanne Island til verdens første brintsamfund. Prisen for et foredrag er 15.000 islandske kroner, hvilket svarer til ca. 1.200 kr.
Kontakt:
Jón Björn Skúlason, direktør, e-mail: skulason@newenergy.is
Maria Maack, miljøansvarlig og kontaktperson i forbindelse med besøg og undervisning,e-mail: maria.maack@newenergy.is
Icelandic New Energy
Icelandic New Energy arbejder på at indføre brint som brændstof i transportsektoren i Island. Herved opnår man en økonomi, der udelukkende bygger på vedvarende, lokale energikilder.
På kanten til en ny æra
Der har ofte været talt om brint som et centralt element i fremtidens energisystem. På Island lader man det nu ikke blive ved snakken. Hvad kan brinten bruges til – og hvad kan Danmark bruge det islandske eksempel til?
Artikel fra Vedvarende energi & miljø 4/01
Om Geotermisk energi

Nesjavellir
I højtemperaturområdet ved det vulkanske område Hengill - 20-30 km fra Reykjavik - har det geotermiske vand en temperatur på ca. 250°C, og her ligger det geotermiske kraftvarmeværk Nesjavellir.
På grund af det rige indhold af gasser bruges vandet til opvarmning af ferskvand i varmevekslere og i separatorer skilles dampen fra, så den kan udnyttes til at drive dampturbiner til elproduktion. Værket har en kapacitet på 200 MW varmt vand og 60 MW el. Det varme vand ledes i rørledninger til distribution i Reykjavik. Kontakt: gestamottaka.nesjavollum@or.is
Hotellet ligger i umiddelbar nærhed af kraftværket og udstillingscentret Nesjavallir og vil kunne anvendes som overnatnings-, kursus- og feltstation i forbindelse med en studierejse.
Om Vulkanisme

Geysir
Geysir er et stort geotermisk område. Det er geologisk aktiv med springende geysere. Allerede på stor afstand ses dampskyer fra de varme geysere. Det er faktisk områdenavnet, der har lagt navn til fænomenet – en spruttende kilde, en geyser. Geysir ligger midt i det vulkanske bælte, der strækker sig diagonalt syd-vest over Island. Derfor er der masser af energi til at danne geysere – både store og små. Den store Geysir, springer op til 60 m, men springer sjældent. Kun 100 m længere fremme ligger den mindre men meget aktive geyser Strokkur, som med 5-7 minutters mellemrum sender kaskader af kogende vand og damp op til 20 meters højde. Den mindste - Lille Geysir - står blot og koger uafbrudt og den kan ikke samle energi nok til at springe.
Ved hotel Geysir er der en center med bl.a. et multimediashow, der fortæller om vulkaner og de geotermiske forhold, der gør, at der er så mange geysere i Geysir.

Gullfoss
Islands mest berømte vandfald ligger blot 10 km fra Geysir-området. ”Det gyldne vandfald” er en del af den meget vandrige elv Hvitá. I to katarakter styrter vandet 32 m ned for at bruse videre i en 70 m dyb og 2,5 km lang kløft.
Vandet kommer især fra gletsjeren Langjökull, og det er derfor hvidligt eller brunligt, alt efter årstid, temperatur og afsmeltningshastighed. Området er fredet nationalpark, og Gullfoss må derfor ikke tæmmes for at udnytte energien i et kraftværk.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

