Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Med fysik til Rom

 

Rom er et godt studierejsemål for fysik fx i et samarbejde med fag som historie eller naturgeografi.

 

 

 

Rom

Om Rom

Roms vandforsyning

Roms vandforsyning

En historisk introduktion til Roms vandforsyning suppleret med mange forslag til eksperimenter.
Bogen på 40 sider er skrevet af Poul Nielsen, Middelfart Gymnasium, der stiller den til rådighed for brug i undervisningen.

Aqua Claudia

Roms vandforsyning - en vandretur

Se en billedserie om en vandretur blandt Roms akvædukter. De flotte billeder er af taget af Leif Kristensen, Morsø Gymnasium.
Billedet viser nogle imponerende buer fra Aqua Claudia.

Roman Aqueducts

Et godt udgangspunkt, hvis man skal hente informationer eller billeder om romerske akvædukter til brug i undervisningen.

Santa Maria degli Angeli

Den store meridian i Santa Maria degli Angeli i Rom

I et pdf-dokument på 17 A4-sider udgivet af Fysikforlaget gennemgås formålet med og historien bag flere meridiankredse - solure - opstillet i italienske kirker. Særlig vægt er der lagt på Den Store Meridian i Santa Maria degli Angeli i Rom.
Materialet, der er oversat fra italiensk af Willy Håkonsson, Aurehøj Gymnasium, er spændende og særdeles relevant for et tværfagligt samarbejde mellem et fag fra det naturvidenskabelige område og fx historie med en studietur til Rom som supplement.

Museo di Fisica

ved Dipartimento di Fisica Universitá "La Sapienza" Roma.
Museet har blandt andet en afdeling om Enrico Fermi

Turist i Rom

Informationer om transport, museer, kirker m.m.

Læs mere om Turist i Rom

Webadresser

Nyttige netadresser, der kan benyttes i forbindelse med en studierejse.

 

Laboratori Nazionali di Frascati (LNF)

Om Laboratori Nazionali di Frascati (LNF)

Frascati

LNF

Frascati ligger ca. 20 km sydøst for Rom. Udover at være kendt for sine hvidvine er Fracati hjemsted for LNF – Laboratori Nazionali di Frascati, som er det største af laboratorierne under INFN (Istituto Nazionale di Fisica Nucleare).
Der er 325 ansatte og omkring 400 gæsteforskere om året.
Der var på LNF, at den første elektron-positron collider (ADA – Anello di Accumulazione, 1961) blev konstrueret. ADONE-collideren blev startet i 1969 og gav i en årrække vigtige bidrag til grundlaget for QCD, quark-modellen og udnyttelsen af synchrotronstråling. Denne accelerator er nu afløst af  DAFNE, der med 0,51 GeV pr. beam og høj luminositet er designet til at producere massevis af K-mesoner til brug for eksperimenter som KLOE, FINUDA og DEAR – for nærmere oplysninger om disse henvises til LNF´s hjemmeside.Desuden forskes der i gravitationsbølger på LNF: eksperimentet Nautilus ”kigger” efter gravitationsbølger fra afstande op til 100 kpc .
LNF har bidraget til udvikling af partikeldetektorer på bl.a. CERN og SLAC, og forskere fra LNF indgår i grupper på DESY (Hamburg), Fermilab (Chicago) og naturligvis Gran Sasso.

 

LNF Nautilus

Venter på gravitationsbølgen fra den næste supernovaeksplosion.

 

Laboratori Nazionali del Gran Sasso (LNGS)

Om Laboratori Nazionali del Gran Sasso (LNGS)

LNGS

Ca. 2 timers kørsel fra Rom mod nordøst (motorvej A24) i Appenninerne har italienerne bygget et underjordisk laboratorium, et neutrinolaboratorium, i forbindelse med en ca. 10 km lang motorvejstunnel gennem bjergmassivet Gran Sasso. Laboratoriet ligger i ca. 960 m’s højde med omkring 1400 m klippe ovenover, der tjener som beskyttelse mod kosmisk stråling og samtidig selv har et lavt indhold af radioaktive materialer.

Man forsker i neutrinofysik. Blandt andet studerer man neutrinoer fra Solen, neutrinoer fra supernovaeksplosioner og neutrinooscillationer ved hjælp af et beam fra CERN.

Rundvisning og de indlagte foredrag henvender sig til besøgende med et vist forkundskab til emnet.

Et besøg vil derfor nok være specielt interessant for elever med fysik på A-niveau, der har arbejdet med emnet på forhånd.

 

Campo Imperatore

Osservatorio di Campo Imperatore

Observatoriet ligger i Gran Sasso bjergene i 2200 meters højde i et meget smukt skisportsområde, med store snedækte bjerge. Man kommer lettest derop med en svævebane, da ruten ad landevejen består af 40 km med hårnålesving. 
Observatoriet har to kikkerter, et AZT-24 teleskop og en ældre refraktor.

Referat fra kursus til Rom og Gran Sasso

Colosseum

Referat fra kursus til Rom og Gran Sasso april 2001 med 20 deltagere.

Læs mere om Referat fra kursus til Rom og Gran Sasso