Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Studieretningsprojektet i fysik

 

Studieretningsprojekt

Studieretningsprojekt

Uddrag af bekendtgørelsen (juni 2010):

Rammerne for studieretningsprojektet

3.1. I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt.

3.2. Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og en faglig problemstilling, således at ét af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolen skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området.

3.3. Skolens leder kan dog, på baggrund af en begrundet ansøgning fra eleven, undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A-niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at der inddrages flere faglige tilgange og metoder, og at målet om faglig fordybelse kan realiseres.

3.4. Hvis der i elevens studieretningsprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før 3.g, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget.

3.5. Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget.

3.6. Besvarelsen af studieretningsprojektet skal udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger i tidsrummet fra 15. oktober til 1. marts. Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens start. De første fem dage kan efter skolens valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning.

Vejledning og opgaveformulering

4.1. Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolen tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Samtidig skal skolen ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen.

4.2. Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet.

4.3. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed.

4.4. Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal:

– være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgaven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen
– gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet
– være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet
– have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse
– tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden.

4.5. Ved studieretningsprojekter, hvori ét eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det / de fremmede sprog.

4.6. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog.

4.7. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.

Om

Studieretningsprojektet -Stx

Læreplan, juni 2010

 

SRP-tilbud med fysik på Århus Universitet

Her er et fint tilbud med en lang stribe forskelligartede muligheder for Studieretningsprojekter i fysik på Aarhus Universitet:

Studieretningsprojekter med fysik - Århus Universitet

Klik på de enkelte tilbud for at se mere detaljerede beskrivelser samt ansøgningsfrister.

Idekataloger til studieretningsprojekter

Redaktøren har lavet to kataloger med ideer til studieretningsprojekter. Foreløbig et med ideer til fysik-matematik studieretningsprojekter og et med ideer til fysik-historie studieretningsprojekter.

Katalogerne er et "Work in progress", og det er meningen løbende at udbygge dem med flere ideer, referencer og links.

 

Ideer til SRP med historie og fysik

Fem gode ideer fra EMU-historie til SRP projekter (eller AT-forløb eller andet tværfagligt samarbejde) hvor fysik og historie indgår:

  • Telegrafen
  • Bombefly under 2. verdenskrig
  • Røntgenstråling
  • Elektrificering
  • Langbuen

Læs mere om Ideer til SRP med historie og fysik

Nanotekets ideer til studieretningsprojekter med fysik

Nanoteket på DTU har på denne Wiki lavet forslag til en lang række studieretningsprojekter med godt fysikindhold. OBS: Linket virker, på trods af sikkerhedsadvarsel

Læs mere om Nanotekets ideer til studieretningsprojekter med fysik

Opgaveformuleringer til studieretningsopgaver med fysik

Jes Sixtus Jørgensen, Espergærde Gymnasium og Matematiklærerforeningens styrelse, har indsamlet opgaveformuleringer til studieretningsprojekter. Her findes en række forslag, p.t. over 80, hvor fysik indgår (vælg "fysik" i rullemenuen).

Man opfordres til at indsende egne bidrag - se linket på siderne.

Der findes også en række ideer til opgaveformuleringer til studieretningsopgaver med fysik.

Læs mere om Opgaveformuleringer til studieretningsopgaver med fysik

Fysik-Kemi-Matematik studieretningsprojekter

Ideer til studieretningsprojekter i fagene fysik-kemi-matematik. [OBS: Bemærk, at betegnelserne "hovedfag" og "inddragne fag" efter nyeste bekendtgørelse om studieretningsprojekter ikke længere er aktuelle. Eksemplerne må ikke betragtes som vejledende, men kan stadig bruges som inspiration].

Læs mere om Fysik-Kemi-Matematik studieretningsprojekter

DTU - ideer til studieretningsprojekter

DTU's side med ideer til studieretningsprojekter. Her er en del projekter hvor fysik indgår, enten i forbindelse med kemi eller med matematik.

Læs mere om DTU - ideer til studieretningsprojekter

Tre forslag til studieretningsopgaver

Her er tre studieretningsopgaver fra Carl Hemmingsen, brugt i 2.g foråret 2007 på Frederikssund Gymnasium:
Brændselsceller
Mekaniske svingninger
Regnbuen

Flere ideer til studieretningsprojekt med fysik

40 ideer til studieretningsprojekter hvor fysik indgår i kombination med matematik eller kemi. Disse projekter er blevet anvendt i 2.g klasser i 2007 på forskellige gymnasier rundt om i landet.

Læs mere om Flere ideer til studieretningsprojekt med fysik

Studieretningsprojekt med fysik?

Husk, at der også ligger meget nyttigt materiale til inspiration til studieretningsprojekter i fysik under "den større skriftlige opgave" i fysik. Se den righolde idébank.

Læs mere om Studieretningsprojekt med fysik?

Ideer til studieretningsprojekt i fysik og matematik

Se ideerne fra TværMat, Københavns Universitet til samarbejde mellem matematik og fysik i studieretningsprojektet. Bl.a. emnerne "dykning", "elektriske netværk", "kosmologi" og "linser".

Læs mere om Ideer til studieretningsprojekt i fysik og matematik